Hvordan tackler vi det bedst?

jenny4 skriver:

Bare lige et lille indspark.. Jeg har hørt at det at fremhæve at han er en stor dreng er et no go. Han føler sig jo tydeligvis ikke ret stor så måske I skal rose ham for andre ting end at være stor. Han kan jo også godt mærke at I gerne vil have han skal opføre sig som en stor dreng, men når han ikke føler sig sådan kan det skabe et uhensigtsmæssigt forventningspres. 

Men det betyder samtidig ikke at han skal have lov til at diktere. Hvis du står med baby på armen så kan han ikke bare komme op. Men du kan sige "når jeg lige har lagt baby igen, så er der masser af plads til dig"..

Ja har jeg også hørt, men det er vel fint nok at rose når han gør noget som store drenge gør og sige han er en dygtig stor dreng.  

Men som sagt til de andre så vil vi fortsætte som nu med at lade ham få sut og bæres og give ham den opmærksomhed vi kan når jeg ikkw lige sidder med baby i babserne 

Masig skriver:

Ja har jeg også hørt, men det er vel fint nok at rose når han gør noget som store drenge gør og sige han er en dygtig stor dreng.  

Men som sagt til de andre så vil vi fortsætte som nu med at lade ham få sut og bæres og give ham den opmærksomhed vi kan når jeg ikkw lige sidder med baby i babserne 

Nu spørger jeg måske dumt: Hvorfor er det vigtigt at sige til ham at han er en "dygtig, stor dreng"? Kan han ikke bare være en "dygtig dreng"?

Pikku Myy skriver:

Nu spørger jeg måske dumt: Hvorfor er det vigtigt at sige til ham at han er en "dygtig, stor dreng"? Kan han ikke bare være en "dygtig dreng"?

Det var lige præcis det der var pointen i det jeg havde hørt.. At det ikke var fordi han var stor han var dygtig, men bare fordi han var sig selv og dygtig..

Pikku Myy skriver:

Nu spørger jeg måske dumt: Hvorfor er det vigtigt at sige til ham at han er en "dygtig, stor dreng"? Kan han ikke bare være en "dygtig dreng"?

Nårh jo jo men han går også selv og siger han er en stor dreng. når altså ikke lige han vil være en baby... det var nok mere i forhold til det med at nogle ting gør babyer og nogle ting gør store dtenge...

Masig skriver:

Nårh jo jo men han går også selv og siger han er en stor dreng. når altså ikke lige han vil være en baby... det var nok mere i forhold til det med at nogle ting gør babyer og nogle ting gør store dtenge...

Men hvorfor er det nødvendigt at bruge ordet stor? Kunne han ikke være sej istedet. Stor står i en eller anden måde i modsætning til lillesøster fordi hun er lille, hvor fx sej kun handler om ham selv.

Pikku Myy skriver:

Men hvorfor er det nødvendigt at bruge ordet stor? Kunne han ikke være sej istedet. Stor står i en eller anden måde i modsætning til lillesøster fordi hun er lille, hvor fx sej kun handler om ham selv.

jo kunne man da godt... ved ikke om det betyder så meget især når ham selv bruger ordet stor... men kan da godt være du har ret...

Personligt ville jeg ikke begynde at give sutten mere. Men nu har vores så også altid kun brugt sutten til lur og om natten (mere løst ved sygdom - men her sover de jo også mere).

Freja stoppede faktisk med sutten kort efter lillesøsters ankomst. Men hun var så også lige lidt ældre end din (hun var lige blevet 3 da hun stoppede med den). Så den bad hun egentlig ikke om. "Kom dog til" at smage lidt på Sofies engang i mellem i starten. 

Men hun kunne også finde på at sige hun var en baby og ville bæres. Der spillede jeg nogle gange bare lidt med på den og tog hende op og holdt hende i min arme og sagde "nååå, er du min baby" og vuggede hende og så fik hun lige den opmærksomhed og vi kunne begge grine af det.

Ellers har vi også gjort det med at have fokus på de ting der er gode ved at være den store (ting hun kan og må som babyer ikke kan og må) og det går hun meget op i. 

Ja og så er hun blevet inddraget i så meget som muligt og rost meget for at være en god søster der hjælper med at passe på lillesøster. 

Frk.S skriver:

Personligt ville jeg ikke begynde at give sutten mere. Men nu har vores så også altid kun brugt sutten til lur og om natten (mere løst ved sygdom - men her sover de jo også mere).

Freja stoppede faktisk med sutten kort efter lillesøsters ankomst. Men hun var så også lige lidt ældre end din (hun var lige blevet 3 da hun stoppede med den). Så den bad hun egentlig ikke om. "Kom dog til" at smage lidt på Sofies engang i mellem i starten. 

Men hun kunne også finde på at sige hun var en baby og ville bæres. Der spillede jeg nogle gange bare lidt med på den og tog hende op og holdt hende i min arme og sagde "nååå, er du min baby" og vuggede hende og så fik hun lige den opmærksomhed og vi kunne begge grine af det.

Ellers har vi også gjort det med at have fokus på de ting der er gode ved at være den store (ting hun kan og må som babyer ikke kan og må) og det går hun meget op i. 

Ja og så er hun blevet inddraget i så meget som muligt og rost meget for at være en god søster der hjælper med at passe på lillesøster. 

Vi spiller også lidt med på den og siger "nå er du vores lille baby", og så er han glad for så får han jo "sin vilje"... Det er heller ikke fordi, jeg egentlig synes, det er et problem, at han gør de her ting, det er mere hvordan vi skulle tackle det, altså om vi gjorde ondt værre ved at lade ham være sådan, eller om vi skulle stoppe det. Eller om det var forkert at stoppe det...

Men vi vil da tænke lidt mere over det med "fordelen" ved at være den store.. Og han får også masser af ros for at være hjælpsom og god ved lillebror... Også selvom det han gør ikke er rigtigt eller lige passer til situationen, så får han stadig at vide, at det var sødt af ham eller at han er rigtig dygtig, når han giver lillebror sutten eller en bamse, selvom lillebror ikke aner, hvad meningen er med den der bamse

Personligt ville jeg ikke begynde at give sutten mere. Men nu har vores så også altid kun brugt sutten til lur og om natten (mere løst ved sygdom - men her sover de jo også mere).

Freja stoppede faktisk med sutten kort efter lillesøsters ankomst. Men hun var så også lige lidt ældre end din (hun var lige blevet 3 da hun stoppede med den). Så den bad hun egentlig ikke om. "Kom dog til" at smage lidt på Sofies engang i mellem i starten. 

Men hun kunne også finde på at sige hun var en baby og ville bæres. Der spillede jeg nogle gange bare lidt med på den og tog hende op og holdt hende i min arme og sagde "nååå, er du min baby" og vuggede hende og så fik hun lige den opmærksomhed og vi kunne begge grine af det.

Ellers har vi også gjort det med at have fokus på de ting der er gode ved at være den store (ting hun kan og må som babyer ikke kan og må) og det går hun meget op i. 

Ja og så er hun blevet inddraget i så meget som muligt og rost meget for at være en god søster der hjælper med at passe på lillesøster. 

Ups, dobbelt...