Hvordan tackler vi det bedst?

Vores ældste dreng på 2,5 år blev jo storebror her for 5 uger siden. Han er en virkelig god storebror, meget omsorgsfuld, han vil meget gerne sidde med lillebror, han trøster ham når han græder og er god til at acceptere, når han lige skal vente lidt fordi lillebror får mad...

MEN han er begyndt at blive lidt baby-agtig. Jeg er sikker på, det er en helt normal reaktion, men vil gerne høre jeres erfaringer med, hvordan vi bedst tackler det.

Han er begyndt at bruge rigtig meget sut igen. Han var ellers nået dertil, at det kun var når han sov, han fik sutten. Så fik han en mavevirus, hvor han selvfølgelig fik lov at få sut også om dagen. Men vi fik den nogenlunde fra ham igen, men efter lillebror er kommet, så vil han have sut hele tiden igen.

Han har også en ide med ikke at ville gå. "jeg er en lille baby, jeg kan ikke gå", siger han og vil bæres hele tiden. Vil vi ikke tage ham op, så bliver han sur og trodsig...

Jeg er helt med på, at han selvfølgelig nok lige skal vænne sig til at dele opmærksomheden med lillebror, og at det er lidt af en omvæltning det hele, men hvad tænker I, vi skal gøre?

Skal vi lade ham få sutten, når han vil, og tage ham op, når han vil bæres rundt, eller skal vi være mere konsekvente og holde på at sutten kun er til om natten og middagsluren, og at han altså godt kan gå selv. Selvfølgelig sagt på en god måde og ikke som en straf/skæld ud...

Hvad tænker I?

Masig skriver:

Vores ældste dreng på 2,5 år blev jo storebror her for 5 uger siden. Han er en virkelig god storebror, meget omsorgsfuld, han vil meget gerne sidde med lillebror, han trøster ham når han græder og er god til at acceptere, når han lige skal vente lidt fordi lillebror får mad...

MEN han er begyndt at blive lidt baby-agtig. Jeg er sikker på, det er en helt normal reaktion, men vil gerne høre jeres erfaringer med, hvordan vi bedst tackler det.

Han er begyndt at bruge rigtig meget sut igen. Han var ellers nået dertil, at det kun var når han sov, han fik sutten. Så fik han en mavevirus, hvor han selvfølgelig fik lov at få sut også om dagen. Men vi fik den nogenlunde fra ham igen, men efter lillebror er kommet, så vil han have sut hele tiden igen.

Han har også en ide med ikke at ville gå. "jeg er en lille baby, jeg kan ikke gå", siger han og vil bæres hele tiden. Vil vi ikke tage ham op, så bliver han sur og trodsig...

Jeg er helt med på, at han selvfølgelig nok lige skal vænne sig til at dele opmærksomheden med lillebror, og at det er lidt af en omvæltning det hele, men hvad tænker I, vi skal gøre?

Skal vi lade ham få sutten, når han vil, og tage ham op, når han vil bæres rundt, eller skal vi være mere konsekvente og holde på at sutten kun er til om natten og middagsluren, og at han altså godt kan gå selv. Selvfølgelig sagt på en god måde og ikke som en straf/skæld ud...

Hvad tænker I?

Vi gav Elna lov til at havde sutten, og så roste vi hende for at være en stor pige, og at gøre storesøster ting, gjorde meget ud af at Elna fik lov til ting som Viva ikke kan...

altså de mindste ting som hun også plejer at måtte, fx guf til Disneysjov for det kan man jo ikke når man er baby, fik ros for at være en stor pige der selv tager sin tallerken ud fra bordet 

ja i bund og grund vist hende at der er store fordele ved at være en stor pige for der får man lov og kan meget mere end en baby 

Kay skriver:

Vi gav Elna lov til at havde sutten, og så roste vi hende for at være en stor pige, og at gøre storesøster ting, gjorde meget ud af at Elna fik lov til ting som Viva ikke kan...

altså de mindste ting som hun også plejer at måtte, fx guf til Disneysjov for det kan man jo ikke når man er baby, fik ros for at være en stor pige der selv tager sin tallerken ud fra bordet 

ja i bund og grund vist hende at der er store fordele ved at være en stor pige for der får man lov og kan meget mere end en baby 

Det har vi egentlig også gjort her, men kan da godt være vi skal bruge det i de andre forbindelser og rose ham for at lægge sutten eller gå selv istedet for at sige han ikke må have sut eller ikke skal bæres... det hjælper bare ikke at bruge argumentet "store drenge kan gå selv" for så vil han bare hellere være en lille baby...

Jeg tænker at jeg ville efterkomme hans ønske om sut og at blive båret. Måske ikke hver gang, men nogle gange når du kan se at han har brug for det. 

Jeg tænker at det nok vil være en kortere periode han vil reagere med at ville være baby. Hvis I sørger for at rose ham for den dreng han er, så vil han højst sandsynligt hellere være en stor dreng ;) 

Derudover tænker jeg at I måske kan komme det lidt i forkøbet. Sig til ham du godt kan se at det er svært når du sidder med lillebror. Lav evt aftaler om at når lillebror sover, så kan storebror og du læse/lege/hygge sammen. Og ellers skal storebror jo selvfølgelig være så meget med omkring lillebror som han har lyst til - men sådan læser jeg også dit indlæg :) 

Masig skriver:

Det har vi egentlig også gjort her, men kan da godt være vi skal bruge det i de andre forbindelser og rose ham for at lægge sutten eller gå selv istedet for at sige han ikke må have sut eller ikke skal bæres... det hjælper bare ikke at bruge argumentet "store drenge kan gå selv" for så vil han bare hellere være en lille baby...

Man er heller ikke stor når man kun er 2½ :)

Dert er helt normalt og han vil bare gerne have den samme opmærksomhed som lillebror får.

Det er en kæmpe "trussel" for et lille barn når der kommer en ny baby.

Hvis jeg er god nok hvorfor får de så en ny? Og de vil "kæmpe" for at beholde deres plads i familien. 

Det er lettere når de er store nok til at forstå hvorfor der kommer en ny ,men som 2½ årig er man stadig et lille barn med et kæmpe behov for ekstra omsorg når der er en så stor omvæltning i ens liv.

Da en af vores var 2½ og vi fik dne næste tog det ca 6 mdr inden tingene blev som før og det handler om hvordan vi voksne takler det vidt det så går mest gnidningsløst - Og jo bedre han har det jo mindre er risikoen for voldsom jalouxi der kan ødelægge et søskendeforhold langt op i barndommen . 

Så lad ham få sutten og en masse kram og en arm at være på når det hele bliver for meget så skal det nok gå :)

AnjaHM skriver:

Jeg tænker at jeg ville efterkomme hans ønske om sut og at blive båret. Måske ikke hver gang, men nogle gange når du kan se at han har brug for det. 

 

Jeg tænker at det nok vil være en kortere periode han vil reagere med at ville være baby. Hvis I sørger for at rose ham for den dreng han er, så vil han højst sandsynligt hellere være en stor dreng ;) 

 

Derudover tænker jeg at I måske kan komme det lidt i forkøbet. Sig til ham du godt kan se at det er svært når du sidder med lillebror. Lav evt aftaler om at når lillebror sover, så kan storebror og du læse/lege/hygge sammen. Og ellers skal storebror jo selvfølgelig være så meget med omkring lillebror som han har lyst til - men sådan læser jeg også dit indlæg :) 

 

 

Han får lov at være ned til det hele så meget som det er muligt. 

Jeg kan se på andres indlæg at det nok er bedst bare at efterkomme hans ønsker når han har brug for det... så det viæ vi fortsætte med og så går det jo nok over på et tidspunkt... kan godt forstå hvis det er lidt voldsomt for ham og prøver også at give ham så meget opmærksomhed som muligt...

ville også bare høre jer ad herinde hvad i tænkte ville være bedst 

tak for svar 

Carina:-) skriver:

Man er heller ikke stor når man kun er 2½ :)

Dert er helt normalt og han vil bare gerne have den samme opmærksomhed som lillebror får.

Det er en kæmpe "trussel" for et lille barn når der kommer en ny baby.

Hvis jeg er god nok hvorfor får de så en ny? Og de vil "kæmpe" for at beholde deres plads i familien. 

Det er lettere når de er store nok til at forstå hvorfor der kommer en ny ,men som 2½ årig er man stadig et lille barn med et kæmpe behov for ekstra omsorg når der er en så stor omvæltning i ens liv.

Da en af vores var 2½ og vi fik dne næste tog det ca 6 mdr inden tingene blev som før og det handler om hvordan vi voksne takler det vidt det så går mest gnidningsløst - Og jo bedre han har det jo mindre er risikoen for voldsom jalouxi der kan ødelægge et søskendeforhold langt op i barndommen . 

Så lad ham få sutten og en masse kram og en arm at være på når det hele bliver for meget så skal det nok gå :)

Se mit svar til anja, det er lidt det samme til dig 

kan godt se hvad du siger så vi fortsætter med sut og op på arm noget tid endnu, så kommer det nok en dag at hsn pludselig vil være en stor dreng igen 

Masig skriver:

Han får lov at være ned til det hele så meget som det er muligt. 

Jeg kan se på andres indlæg at det nok er bedst bare at efterkomme hans ønsker når han har brug for det... så det viæ vi fortsætte med og så går det jo nok over på et tidspunkt... kan godt forstå hvis det er lidt voldsomt for ham og prøver også at give ham så meget opmærksomhed som muligt...

ville også bare høre jer ad herinde hvad i tænkte ville være bedst 

tak for svar 

Bare lige et lille indspark.. Jeg har hørt at det at fremhæve at han er en stor dreng er et no go. Han føler sig jo tydeligvis ikke ret stor så måske I skal rose ham for andre ting end at være stor. Han kan jo også godt mærke at I gerne vil have han skal opføre sig som en stor dreng, men når han ikke føler sig sådan kan det skabe et uhensigtsmæssigt forventningspres. 

Men det betyder samtidig ikke at han skal have lov til at diktere. Hvis du står med baby på armen så kan han ikke bare komme op. Men du kan sige "når jeg lige har lagt baby igen, så er der masser af plads til dig"..

Masig skriver:

Det har vi egentlig også gjort her, men kan da godt være vi skal bruge det i de andre forbindelser og rose ham for at lægge sutten eller gå selv istedet for at sige han ikke må have sut eller ikke skal bæres... det hjælper bare ikke at bruge argumentet "store drenge kan gå selv" for så vil han bare hellere være en lille baby...

Nej når han først går i baby mode så hjælper det bestemt ikke at sige hvad de store børn bør gøre men når han gør noget godt som en dygtig stor dreng skal han så havde det afvide  og hvis han får en is eller får lov at sidde og lave modellervoks så er det ja det kan du sidde med fordi du er en dygtig stor dreng så han oplever at der er "privilegier" ved at være stor

Kay skriver:

Nej når han først går i baby mode så hjælper det bestemt ikke at sige hvad de store børn bør gøre men når han gør noget godt som en dygtig stor dreng skal han så havde det afvide  og hvis han får en is eller får lov at sidde og lave modellervoks så er det ja det kan du sidde med fordi du er en dygtig stor dreng så han oplever at der er "privilegier" ved at være stor

Det lyder klogt