Min "søster" og arv!!!???

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

Jeg syntes ikke det er dit ansvar, og din såkaldte søster er en klaphat. 

Hun er muligvis såret, men den må hun jo tage med jeres far - ikke dig.

Din far har valgt ikke at skrive et testamente og det må hun respektere. Det er ikke dit ansvar.

Søstre støtter hinanden. I og med hun ikke har været der for dig vil jeg ikke mene hun opfører sig som en søster bør. Havde hun gjort det ville jeg da måske give hende noget. Men medmindre du virkelig i hjertet føler hende som en søster synes jeg ikke du behøver at have det dårligt over at følge din fars testamente.  

Anonym skriver:

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

Det er nemt:

Jeg ville sende budskabet lige tilbage i synet på hende og sige, at det er op til hende at bevise, at jeres familieforhold går langt udover materielle hensyn og penge, og så må I begge investere mere tid og energi på hinanden, men at det ikke kan gøres op i penge, og at det ikke er dit valg, men (jeres) fars.

Jeg synes helt klart, at hun forsøger at presse penge af dig, hvis du giver efter, beviser du netop, at hun har ramt noget rigtigt.

Det er ikke dit ansvar, at hun har nogle ar på sjælen, der bunder i fravalg eller manglende familiær tilknytning, og det skal du ikke bøde for, det må hun selv søge hjælp for, men derfor kan du selvfølgelig godt være der for hende og støtte hende, hvis hun har brug for det.

Anonym skriver:

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

Din far har taget det valg, så det skal ikke hænge på dig. Og hvis du kun kan bevise at hun er en del af familien, ved at give hende penge, vil hun så være en del eller vil hun bare have pengene?

Vil hun være der hvis din far dør? Vil hun støtte dig, hjælpe dig med begravelsen og alt andet.

Jeg synes heller ikke det skal gå op i penge, for det er ikke familie, familie hjælper hinanden, også uden at få penge for det.

Jeg kan godt forstå hun måske ikke har følt sig som en del af familien, men det er jo ikke din fejl, du kan ikke gøre for at du var datter af blod og det var hun ikke.

sne190810 skriver:

Jeg syntes ikke det er dit ansvar, og din såkaldte søster er en klaphat. 

Hun er muligvis såret, men den må hun jo tage med jeres far - ikke dig.

Tak for svar  Du har ret....

Nola skriver:

Din far har valgt ikke at skrive et testamente og det må hun respektere. Det er ikke dit ansvar.

Tak for svar!!!

l.kjoeller skriver:

Søstre støtter hinanden. I og med hun ikke har været der for dig vil jeg ikke mene hun opfører sig som en søster bør. Havde hun gjort det ville jeg da måske give hende noget. Men medmindre du virkelig i hjertet føler hende som en søster synes jeg ikke du behøver at have det dårligt over at følge din fars testamente.  

Du har ret.. Tak...

Rockertand skriver:

Det er nemt:

Jeg ville sende budskabet lige tilbage i synet på hende og sige, at det er op til hende at bevise, at jeres familieforhold går langt udover materielle hensyn og penge, og så må I begge investere mere tid og energi på hinanden, men at det ikke kan gøres op i penge, og at det ikke er dit valg, men (jeres) fars.

Jeg synes helt klart, at hun forsøger at presse penge af dig, hvis du giver efter, beviser du netop, at hun har ramt noget rigtigt.

Det er ikke dit ansvar, at hun har nogle ar på sjælen, der bunder i fravalg eller manglende familiær tilknytning, og det skal du ikke bøde for, det må hun selv søge hjælp for, men derfor kan du selvfølgelig godt være der for hende og støtte hende, hvis hun har brug for det.

Dejligt at blive bekræftet i de ting jeg selv føler omkring det.... Tak. ..