Anonym skriver:
Hej alle.
Har en dejlig datter på 16 mdr.
Jeg går hjemme med hende, og hun er blevet passet kort få gange i hendes liv, så vi er altid sammen.
jeg savner hende hver aften vi går i seng og glæder mig til hun vågner om natten og kommer ind til os 
i morgen skal hun passes af sin mormor imens vi skal til Fyn og hente noget.
Har bare så dårlig samvittighed, hun plejer at være med is over alt. Men det er jo bedre at hun er hos mormor end at sidde i en bil så mange timer.
Vil savne vores tur ud til stalden om morgenen osv. Hader at være adskilt fra hende.
Lyder det meget usundt eller normalt?
Jeg mener egentlig, at man gør barnet en tjeneste ved, at det lærer at være adskilt fra sin mor/far. Derudover mener jeg også at bedsteforældre og børnebørn knytter gode relationer, når de får alenetid uden forældrene.
På det personlige plan er min rolle som mor naturligvis den vigtigste og største rolle, men jeg indeholder mere end morrollen. Jeg er også hustru, veninde, søster, jeg har en karriere osv. Det er ikke muligt for mig at varetage disse sider, hvis jeg hele tiden skal være sammen med min datter.
Min datter er godt nok også en del ældre end din (nærmer sig 3 år), men første gang hun blev passet i nogle timer var hun 2-3 måneder. Jeg husker ikke helt, hvornår det første gang var med overnatning.
Anmeld