Hertz skriver:
Ja ens humør kører bare op og ned, har dage hvor jeg bare græder hver gang jeg forlader stuen har også haft besøg af den psykolog der er tilknyttet afd. Man føler sig magtesløs, alt er op til ham nu. Og det savn man har til familien derhjemme er næsten det værste synes jeg, min mand kommer hver dag og så har han ungerne med hveranden dag. Men det er så hårdt at sige farvel til dem hver gang og den mindste vil altid gerne blive her så hun bliver jo selvfølgelig lidt ked af det når de skal hjem.
Det kan jeg godt forstå.
Jeg er selv født 10 uger for tidlig, hvilket har gjort at jeg har en lidt anderledes måde at tolke forskellige følelser på, og det kom HELT sikkert frem der! Jeg har oplevet mange ting, fx mistede jeg min mor for lidt over 1 år side da hun begik selvmord, men selv det håndterede jeg bedre end neo - så slemt synes jeg det var! Men det var helt sikkert fordi at man var SÅ bange for at miste det bedste der findes i livet! Hold nu op det var en kæmpe prøvelse - og da jeg som sagt har de her problemer med at tolke følelser, synes sygeplejerskerne at jeg var en kæmpe udfordring. Hvis andre folk bliver lidt ked af det, bliver jeg MEGET ked af det, og græder over ingenting. Folk kan nogengange tro at jeg er manio depresiv, men det er jeg ikke, det hedder signalstærk - som er noget der nogengange hænger ved en for tidlig fødsel. Men puuha, jeg græd.. bare der skete hende DET MINDSTE! Og hun lå jo i 24/7 overvågning med C PAP, og hver evig eneste gang den der skærm begyndte at bimle, sagde de altid at jeg skulle kigge på hende, istedet for skærmen - men det kunne jeg bare slet slet ikke.. Jeg tror nærmest jeg græd 15 gange om dagen 
Men ja, det er hårdt, og jeg havde endda min kæreste sovende alle dage undtagen 1....
Så jeg føler virkelig med dig! Og forstår godt at du glæder dig til at komme hjem. Det skal nok blive godt! Og når amningen går rigtigt i gang og i kan have dejlige hyggestunder. 
Anmeld