Hey Kloster,
Vi har en cairn terrier, Manse, hedder han. Han er nu 5 år og er min hund :) Eller dvs jeg havde ham med ind i forholdet, og min mand er egentlig mere til katte eller store hunde og synes af og til Manse er lidt for mærkelig.. Men vores datter elsker ham (L) og siger han er hendes hund.
Da han var hvalp gik jeg til træning med ham, for at få banket noget lydighed ind i ham, men Cairn Terrier er og bliver nogle MEGET selvstændige størrelser, så når der var frikvarter og de fik lov at løbe uden snor, så gik det raskt afsted over stok og sten, for Manse spottede hurtigt de store hunde, som han naturligvis skulle over og hilse på. Jeg er overrasket over, hvor STOR sådan en lille hund egentlig tror den er, han er i hvert fald ikke bange af sig det bette myr.
Hvad jeg er super glad for ved netop denne race er også, at de ikke fælder synderligt, så det er et stort plus, omend minusset så er, at han skal trimmes hver 3.-4. md., så han er dyrere i frisørudgifter end jeg er :)) Guldhunden kalder vi ham.
Valget faldt i sin tid på netop en Cairn Terrier, fordi min søster på daværende tidspunkt havde 2 af samme race og fordi jeg boede i lejlighed og ikke skulle have en stor hund. Samtidig er det også lettere "kun" at have ham, når vi fx. besøger min familie i Jylland, der er jo ikke plads til meget bagage hvis man har en 70 kgs hund der også skal være i bagagerummet - medmindre man da har en bus :)
Manse er en rigtig familiehund, med et venligt sind. Samtidig er han en meget udholdende lille størrelse, han kan blive ved og ved og ved med at gå i et væk, tror vi ofte bliver træt førend han gør. Desuden ELSKER han at løbe rundt i haven, han er en rigtig ude hund.
Kh
Mette
Anmeld