Vildt barn ?

Anonym skriver:

Vores datter har altid sovet i vores seng .. Vi har mange gange prøvet at få hende til at sove i hendes egen seng .. Men hun opførte sig helt forfærdelig.. Hver gang hun så den træmmeseng, var det ligesom hun gik i panik.

 

I december til hendes 2 års fødselsdag købte vi en flot prinsesse seng i junior. Tog hende med til butikken og hun valgte selv sengen .

hun blev meget gladere for at ligge i sengen, ingen problemer. Hun faldt i søvn der, hvis jeg lå der med hende 1 -2 timer , eneste måde jeg ku få hende til at sove..

 

sidste uge sagde min mand så , nu skal hun lære at falde i søvn selv, han skændes næsten med hende i 3 timer hvor hun skreg slog / slog sig selv 

ja meget mere det gjorde virkelig ondt i hjertet at se he de sådan. Han holdte sig selv roligt hun bad om vand og fik selfølgelig og ja hun os skæld ud når hun blev for slem.. Men alt i alt siden den dag er hun faldet i søvn selv. Jeg går ind og putter hende med et kys gir hendes dyne og bamse en tår vand og siger godnat

troede aldrig at bare en aften ville kunne ændre at hun kunne gå fra at sku ligge hele tiden med mig til at selv . På den anden side er hun sammen med mig dagen lang og ser hun sin far lidt tid inden hun skal i seng om aften. Aå jeg tænker hva selvfølgelig når han skælder hende hun og tog kampen lytter hun mere til ham end mig .. 

Jeg troede bare først trodsalderen kom når de var 3

Umiddelbart lyder det som om du ikke giver hende nok faste rammer.

Hun går hjemme, så du har ingen pædagoger (og måske heller ikke mange andre mødre?) at sparre med og få feedback fra. I går i jeres egen lille boble, og så kan det måske være svært at vide hvor man skal sætte grænser, fordi man ikke har så meget at spejle sig i.

Det du fortæller med at sove alene, synes jeg helt klart indikerer at du ikke har autoritet nok til at sætte dig igennem overfor hende. Når din mand står fast og nægter at rokke sig, så forstår hun at det er den voksne der bestemmer.

Det handler ikke om at råbe og skælde ud. Det handler om at sætte grænser og holde fast i dem, og det behøver man ikke at skælde ud for at gøre.

Linkaa skriver:

Jeg læser det som en grum gang trodsalder... Og at hun nok også mangler modspil fra børn på hendes egen alder... Du skriver at det ikke gik godt i legegrupper i starten, men er blevet bedre. Jeg ville personligt melde hende i en vuggestue, således at hun kan blive socialiseret, udfordret og elsket af andre børn. Jeg tror på det er vigtigt, især hvis hun har et iltert temperament. Ellers bliver det meget hårdt for hende at starte i børnehave. 

Jeg er udemærket klar over at man sagtens kan passe sine børn selv derhjemme, så det har jeg slet intet imod. Men det lyder til at hun har brug for at blive udfordret på andet end voksnes regler og rammer

Hvis din mand i øvrigt ikke synes du gør det godt nok, synes jeg han bør fortælle dig hvad han mener med det. For bare at melde det ud, er da virkelig ikke noget der giver plus på moder-selvtillidskontoen

Håber I finder en god løsning - og dejligt at det med at sove selv lykkes så fint. Var det selv igennem med min datter, dig yngre endnu. Det var super hårdt, fordi jeg også var alene de første 5 år af hendes liv.

Nu der er hun bare helt vild med at være i legestue..

jeg mener desuden også at hun skal i børnehave, da hun er så fuld af energi og bare vil ud og opleve noget nyt hele tiden.. 

Men min mand mener ikke hun er gammel nok til at komme i børnehave endnu ... 

Jeg har prøvet så vidt muligt at lave så meget med hende som jeg kunne . Jeg var gravid hele sommeren og der var vi ude hver dag og på stranden, zoo dyreparke legeland osv.. Hun elskede det bare .. Men efter at have født, (et sygt) barn har det været svært .. Hun har kolik bronkitis og haft problemer med maven . Så bliver end overskud lidt mindre . Men alligevel har jeg ladet den lille blive passet hos bedsteforældre og taget hende med til legeland - legestue osv.. 

modesty skriver:

Umiddelbart lyder det som om du ikke giver hende nok faste rammer.

Hun går hjemme, så du har ingen pædagoger (og måske heller ikke mange andre mødre?) at sparre med og få feedback fra. I går i jeres egen lille boble, og så kan det måske være svært at vide hvor man skal sætte grænser, fordi man ikke har så meget at spejle sig i.

Det du fortæller med at sove alene, synes jeg helt klart indikerer at du ikke har autoritet nok til at sætte dig igennem overfor hende. Når din mand står fast og nægter at rokke sig, så forstår hun at det er den voksne der bestemmer.

Det handler ikke om at råbe og skælde ud. Det handler om at sætte grænser og holde fast i dem, og det behøver man ikke at skælde ud for at gøre.

 

Syntes bare det lidt anderledes når jeg har gået hjemme med hende i næsten to år, jeg startede på min uddannelse da hun var 6 måneder , der blev hun passet hos bedsteforældre. 

Ja og hun ærlig talt røv forkælet der. Ingen grænser eller noget. Selvom jeg sagde jeg vil have det på den måde . Ja der begyndte hendes hidsighed da jeg jo sagde mere nej. 

Ja måske har jeg nok ikk kunne holde fast i at hun skulle sove osv. Da jeg for 6 måneder fødte en datter igen, som både har kolik og bronkitis og problemer med maven. Så der har været masser a gråd, så indrømmer gerne. Jeg nogengange har taget den nemme løsning. Men derfor har jeg stadig prøvet at gøre mit bedste for hun ik sku føle sig tilsidesat pga baby græd hele tiden. 

Jeg fik baby passet og tog hende med ud . Går ofte i legeland og legestue går tur med dem begge . Har hele tiden haft faste rammer med hun sku sove 19.30 men det har jo heller ikk været helt nemt for hende når baby har grædt , så bliver hun overtræt og fusteret .. Først for en månede tid siden begyndte hun at synes om baby.. Hun ved godt når et nej er nej. Feks når vi handler før ville hun altid have noget ellers skabte hun sig helt vild. Når vi handler nu og jeg siger nej siger hun "bare 1mor " siger nej. Så siger Hm og så det hurtig glemt 

Men jeg tror helt sikkert hun er sådan fordi hun er så meget hjemme, hun har ingen at lege med som sådan.. Men desværre er min mand i mod børnehave indtil hun bliver 3 år 

Anonym skriver:

Syntes bare det lidt anderledes når jeg har gået hjemme med hende i næsten to år, jeg startede på min uddannelse da hun var 6 måneder , der blev hun passet hos bedsteforældre. 

Ja og hun ærlig talt røv forkælet der. Ingen grænser eller noget. Selvom jeg sagde jeg vil have det på den måde . Ja der begyndte hendes hidsighed da jeg jo sagde mere nej. 

Ja måske har jeg nok ikk kunne holde fast i at hun skulle sove osv. Da jeg for 6 måneder fødte en datter igen, som både har kolik og bronkitis og problemer med maven. Så der har været masser a gråd, så indrømmer gerne. Jeg nogengange har taget den nemme løsning. Men derfor har jeg stadig prøvet at gøre mit bedste for hun ik sku føle sig tilsidesat pga baby græd hele tiden. 

Jeg fik baby passet og tog hende med ud . Går ofte i legeland og legestue går tur med dem begge . Har hele tiden haft faste rammer med hun sku sove 19.30 men det har jo heller ikk været helt nemt for hende når baby har grædt , så bliver hun overtræt og fusteret .. Først for en månede tid siden begyndte hun at synes om baby.. Hun ved godt når et nej er nej. Feks når vi handler før ville hun altid have noget ellers skabte hun sig helt vild. Når vi handler nu og jeg siger nej siger hun "bare 1mor " siger nej. Så siger Hm og så det hurtig glemt 

 

Men jeg tror helt sikkert hun er sådan fordi hun er så meget hjemme, hun har ingen at lege med som sådan.. Men desværre er min mand i mod børnehave indtil hun bliver 3 år 

Det heller ikk fordi vi skælder ud.. 

Men når hun begynder at banke hovedet i væggen eller gulvet .. Så får hun altså af vide at det bare ikk i orden at gøre skade på sig selv sådan

Anonym skriver:

Syntes bare det lidt anderledes når jeg har gået hjemme med hende i næsten to år, jeg startede på min uddannelse da hun var 6 måneder , der blev hun passet hos bedsteforældre. 

Ja og hun ærlig talt røv forkælet der. Ingen grænser eller noget. Selvom jeg sagde jeg vil have det på den måde . Ja der begyndte hendes hidsighed da jeg jo sagde mere nej. 

Ja måske har jeg nok ikk kunne holde fast i at hun skulle sove osv. Da jeg for 6 måneder fødte en datter igen, som både har kolik og bronkitis og problemer med maven. Så der har været masser a gråd, så indrømmer gerne. Jeg nogengange har taget den nemme løsning. Men derfor har jeg stadig prøvet at gøre mit bedste for hun ik sku føle sig tilsidesat pga baby græd hele tiden. 

Jeg fik baby passet og tog hende med ud . Går ofte i legeland og legestue går tur med dem begge . Har hele tiden haft faste rammer med hun sku sove 19.30 men det har jo heller ikk været helt nemt for hende når baby har grædt , så bliver hun overtræt og fusteret .. Først for en månede tid siden begyndte hun at synes om baby.. Hun ved godt når et nej er nej. Feks når vi handler før ville hun altid have noget ellers skabte hun sig helt vild. Når vi handler nu og jeg siger nej siger hun "bare 1mor " siger nej. Så siger Hm og så det hurtig glemt 

 

Men jeg tror helt sikkert hun er sådan fordi hun er så meget hjemme, hun har ingen at lege med som sådan.. Men desværre er min mand i mod børnehave indtil hun bliver 3 år 

Nu er han jo kun 50% af hendes forældrer, så det kan han ikke bare sådan diktere.

Hvis du, der går hjemme med hende hver dag, fornemmer, at hun har nogle behov, som ikke bliver mødt, så må I faktisk sætte jer ned og diskutere, hvad I kan gøre. Hun får ikke mindre behov, fordi han har et Princip. Hvis hun ikke skal i børnehave, hvad skal der så ske? Og at sige at det er fordi, du ikke gidder at opdrage hende ordentlig, er langt under grænsen for ordentlig opførsel. Den slags svar skal du ikke acceptere og slet ikke fra en mand, som er så lidt til stede.

Før i tiden rendte ungerne ind og ud hos hinanden og hinandens mødre fra de kunne gå. Der var en helt anden social påvirkning fra andre børn og naboer, end der er i dag, hvor "alle" børn passes ude og "alle" voksne er i fuldt arbejde og ingen er hjemme om dagen. Det har aldrig været almindeligt at måtte opdrage sine børn alene uden andre børn/voksne at måtte prøve sig på/tilpasse sig. Det siges, at der findes et afrikansk ordsprog, at det tager en landsby at opdrage et barn - og helt ved siden af er det ikke.

Jeg håber, I kan få jer en god snak om tingene.

Uanset hvad, så får du ikke lov at starte hende i børnehave før hun er 3 år. Så det ville være vuggestue eller dagplejer som ville være løsningen.

Når du skriver at hun først er begyndt at kunne lide baby nu her, så lyder det som om hun er meget jaloux på sin lillesøster? Er det korrekt? 

Jeg bliver nysgerrig på hvordan din mand selv er blevet passet som barn? Siden han holder så hårdnakket på, at børnene skal gå hjemme? Det gavner ingen børn at gå hjemme hos forældre og bedsteforældre, hvis de ikke kan overskue at sætte almindelige nødvendige grænser

Linkaa skriver:

Uanset hvad, så får du ikke lov at starte hende i børnehave før hun er 3 år. Så det ville være vuggestue eller dagplejer som ville være løsningen.

Når du skriver at hun først er begyndt at kunne lide baby nu her, så lyder det som om hun er meget jaloux på sin lillesøster? Er det korrekt? 

Jeg bliver nysgerrig på hvordan din mand selv er blevet passet som barn? Siden han holder så hårdnakket på, at børnene skal gå hjemme? Det gavner ingen børn at gå hjemme hos forældre og bedsteforældre, hvis de ikke kan overskue at sætte almindelige nødvendige grænser

Min mand har faktisk selv været i børnehave som lille. 

Man kan godt starte i børnehave her som 2 årig  

Anonym skriver:

Hej jeg skriver fordi jeg blevet lidt "fusteret" over min datters opførelse ..

min datter er lige blevet 2 år gammel har altid været en glad "vild" og modig pige.

hun har et meget stort temperament, og kan godt være hidsig.. 

Me. For det meste er hun en sød dejlig pige. Som man ikk kan andet end at elske. 

Hun er 2 år men har også en stor humor. 

Mit problem - hun har det med at blive meget hysterisk når hun ikke får sin vilje .. Hun kan simpelhen stå og banke sit hovede ind i døren, smide sig på gulvet , stikke to finger i halsen til hun kaster op osv. 

Hun er lige blevet storesøster, og først bu efter 5 måneder er hun begyndt at kunne lide sin lillesøster.

hun går ikke i vuggestue, men ca 1-2 gange om ugen går vi i legestue , i starten synes jeg det var lidt pinligt at have hende med da hun opførte sig meget hidsig når det ik gik hendes vej. Men det er blevet bedre med tiden..

 

min mand arbejder meget, og har kun fri en gang om ugen . Mest der hun opføeerer sig dårligt, og vi diskutere meget fordi han siger jeg ik opdrager børnene ordenligt og at jeg ikke gider .. 

 

Nogen en der har oplevet noget lignede med jeres bærn på den alder ? Og gode råd ? 

Det lyder som trods alderen... det med at hun er værst når far er hjemme kan være fordi hun vil teste fars grænser...