Underlig følelse. Efterfødselsreaktion?

Sprit25 skriver:

Det er der ikke grund til. Du har jo et pragteksemplar af en datter så helt galt kan det vel ikke gå

Nej, det er rigtig nok  Skal bare lære at tro mere på mig selv.

Min bedste veninde fik sit andet barn i okt. 2014, knap 8 år efter hendes førstefødte. 

Det du beskriver, lyder som det samme hun går igennem - og jeg er ret sikker på at ingen af jer (heldigvis!) går igennem en efterfødselsreaktion.

Jeg tror mere det handler om at man er fuldt med hormoner som andre også skriver, samt at i har fået en helt ny rolle (jo bevares, i har fået børn før - men nu står i jo lige pludselig med hele 2 stks ) i jeres liv, og skal lige finde hoved og hale i det hele. 

Stol på dig selv, og lad være med at sammenligne din lille guldklump med andre - det gør intet godt og har sjældent noget på sig. 

Jeg er helt sikker på at du en ganske normal, hormonforstyrret nybagt MOR med stort M. 

sne190810 skriver:

Min bedste veninde fik sit andet barn i okt. 2014, knap 8 år efter hendes førstefødte. 

Det du beskriver, lyder som det samme hun går igennem - og jeg er ret sikker på at ingen af jer (heldigvis!) går igennem en efterfødselsreaktion.

Jeg tror mere det handler om at man er fuldt med hormoner som andre også skriver, samt at i har fået en helt ny rolle (jo bevares, i har fået børn før - men nu står i jo lige pludselig med hele 2 stks ) i jeres liv, og skal lige finde hoved og hale i det hele. 

Stol på dig selv, og lad være med at sammenligne din lille guldklump med andre - det gør intet godt og har sjældent noget på sig. 

Jeg er helt sikker på at du en ganske normal, hormonforstyrret nybagt MOR med stort M. 

Tusind tak for dit svar  Syntes bare at det er svært lige for tiden.... Savner så meget at kunne være sammen med min datter som jeg har kunne. Far er utrolig meget sammen med hende og de griner og pjatter og har det bare godt hvilket jo er fantastisk men hold op hvor er jeg misundelig  De er lige taget ud for at min datter kunne stå på sit løbehjul og jeg stod i vinduet og kiggede på dem og vinkede til hende og mens de kørte væk begyndte jeg at græde  Det gik virkelig op for mig hvor meget jeg elsker hende og savner at være sammen med hende. Puha.... 

Først en  til dig.

jeg tror ikke det er en efterfødselsreaktion.

jeg selv har en knægt på 4 uger imorgen og en datter på 3,9 år og havde det præcis som dig. Eller det har jeg stadig bare ikke så meget som da han var en uge.

jeg fik en efterfødselsreaktion da min datter var ca 3-4 mdr gammel.

den gang havde jeg også følelsen indeni om hvorfor jeg dog havde rodet mig selv ud i det at få et barn for der var ingen vej tilbage nu. Men den følelse var pga min depression.

denne gang er jeg meget mere afslappet. Men har også mine dage hvor jeg kunne tude helt vildt. Fordi jeg ikke får en ordentlig nattesøvn og min dårlig samvittighed over for min datter er enorm. Skal også lige sige at jeg er alene om mine børn og at faderen kun er her i weekenden da vi ikke bor sammen pga han har en sygdom.

jeg glæder mig også utroligt meget til min søn er ældre og venter rigtig meget på han sover igennem. Hvilket min datter gjorde fra dag 1. Og jeg er simpelthen drænet for energi. 

Så  jeg kan trøste dig med du ikke står alene om den følelse og at det bliver bedre i takt med at dagene går ��

Mother-love skriver:

Først en  til dig.

jeg tror ikke det er en efterfødselsreaktion.

jeg selv har en knægt på 4 uger imorgen og en datter på 3,9 år og havde det præcis som dig. Eller det har jeg stadig bare ikke så meget som da han var en uge.

jeg fik en efterfødselsreaktion da min datter var ca 3-4 mdr gammel.

den gang havde jeg også følelsen indeni om hvorfor jeg dog havde rodet mig selv ud i det at få et barn for der var ingen vej tilbage nu. Men den følelse var pga min depression.

denne gang er jeg meget mere afslappet. Men har også mine dage hvor jeg kunne tude helt vildt. Fordi jeg ikke får en ordentlig nattesøvn og min dårlig samvittighed over for min datter er enorm. Skal også lige sige at jeg er alene om mine børn og at faderen kun er her i weekenden da vi ikke bor sammen pga han har en sygdom.

jeg glæder mig også utroligt meget til min søn er ældre og venter rigtig meget på han sover igennem. Hvilket min datter gjorde fra dag 1. Og jeg er simpelthen drænet for energi. 

 

Så  jeg kan trøste dig med du ikke står alene om den følelse og at det bliver bedre i takt med at dagene går ��

Dejligt at vide at jeg ikke er den eneste