Underlig følelse. Efterfødselsreaktion?

 Jeg fik en dejlig dreng for en uge siden. Har i forvejen en datter på 3 år. Kærligheden til den lille ny er stor uden tvivl, men jeg har en mærkelig følelse indeni. Præcis samme følelse jeg fik med min datter men den gik heldigvis over. 

Jeg skiftes til at jeg det ene øjeblik er glad og det andet øjeblik ked og trist. Det er nok en kombination over dårlig samvittighed over for min datter, stor forventning til mig selv som mor, og jeg glæder mig bare til han bliver ældre og på alder med min datter. Jeg er ikke god til det helt nyfødte baby stadie. Har det svært med den der afhængighedsfølelse. At jeg er på 24 timer i døgnet og ikke kan være mig selv. Ikke kan gøre som jeg kunne inden han kom. Jeg er bange for ikke at stimulere ham nok. At han ikke kommer til at følge sin udvikling aldersmæssigt. Jeg kan mærke at det stresser mig. Med min datter gjorde jeg alt med hende. Købte bøger med ideer til stimuli og lege. Gik til svømning og baby sansestimulering. Det samme vil jeg gøre med ham. Jeg kigger hele tiden på billeder på Facebook af andres børn for at se hvor gamle de ca var når de kunne det og det og tænker at det skal han så også kunne. Når jeg kigger på min datter syntes jeg jo at hun er en succes. Det samme vil jeg også gerne have at han bliver. 

Jeg ved ikke om jeg bare lige skal vænne mig til at have et spædbarn igen og skal starte helt forfra med alt. Med min datter gik den grimme følelse væk igen og regner også med at den gør det igen. Jeg føler mig bare ikke rigtig glad indeni for tiden. 

Hvad siger I? Har jeg fået en Efterfødselsreaktion?

Tror du ikke det er det man i gamle dage kaldte store tude dag, hvor man bare har lyst til at begrave sig i dynen og tude.

Hormoner der forstyrrer her lige efter fødslen. hvis det vare ved er det nok godt at snakke med lægen eller sundhedsplejersken.

esiuol22 skriver:

Tror du ikke det er det man i gamle dage kaldte store tude dag, hvor man bare har lyst til at begrave sig i dynen og tude.

Hormoner der forstyrrer her lige efter fødslen. hvis det vare ved er det nok godt at snakke med lægen eller sundhedsplejersken.

Tjo... Det kan måske godt være... Det gik som sagt væk med min datter og jeg elsker jo mine børn over alt på denne her jord og føler mig virkelig også taknemlig! 

Tjo... Det kan måske godt være... Det gik som sagt væk med min datter og jeg elsker jo mine børn over alt på denne her jord og føler mig virkelig også taknemlig! 

Og tillykke med den lille  hilsen en der også syntes det bliver lidt mere spændende med alderen  

Tiden mellem kl8.00 og 22.00 går hurtigt men ikke tiden mellem kl22.00 og 8.00 som nybagt mor på ny

Umiddelbart lyder det ikke, i min optik, som en fødselsreaktion. Det lyder bare som almindelig usikkerhed. 

Nu har jeg selv haft en og kan umiddelbart ikke kan kende noget. 

Men vil lige sige: selv forældre med fødselsreaktioner elsker deres barn

Sprit25 skriver:

Umiddelbart lyder det ikke, i min optik, som en fødselsreaktion. Det lyder bare som almindelig usikkerhed. 

Nu har jeg selv haft en og kan umiddelbart ikke kan kende noget. 

Men vil lige sige: selv forældre med fødselsreaktioner elsker deres barn

Ok. Det er jeg egentlig glad for at du synes. Og jeg er faktisk et meget usikkert menneske. Jeg er usikker med alt faktisk. 

Anonym skriver:

 Jeg fik en dejlig dreng for en uge siden. Har i forvejen en datter på 3 år. Kærligheden til den lille ny er stor uden tvivl, men jeg har en mærkelig følelse indeni. Præcis samme følelse jeg fik med min datter men den gik heldigvis over. 

Jeg skiftes til at jeg det ene øjeblik er glad og det andet øjeblik ked og trist. Det er nok en kombination over dårlig samvittighed over for min datter, stor forventning til mig selv som mor, og jeg glæder mig bare til han bliver ældre og på alder med min datter. Jeg er ikke god til det helt nyfødte baby stadie. Har det svært med den der afhængighedsfølelse. At jeg er på 24 timer i døgnet og ikke kan være mig selv. Ikke kan gøre som jeg kunne inden han kom. Jeg er bange for ikke at stimulere ham nok. At han ikke kommer til at følge sin udvikling aldersmæssigt. Jeg kan mærke at det stresser mig. Med min datter gjorde jeg alt med hende. Købte bøger med ideer til stimuli og lege. Gik til svømning og baby sansestimulering. Det samme vil jeg gøre med ham. Jeg kigger hele tiden på billeder på Facebook af andres børn for at se hvor gamle de ca var når de kunne det og det og tænker at det skal han så også kunne. Når jeg kigger på min datter syntes jeg jo at hun er en succes. Det samme vil jeg også gerne have at han bliver. 

Jeg ved ikke om jeg bare lige skal vænne mig til at have et spædbarn igen og skal starte helt forfra med alt. Med min datter gik den grimme følelse væk igen og regner også med at den gør det igen. Jeg føler mig bare ikke rigtig glad indeni for tiden. 

Hvad siger I? Har jeg fået en Efterfødselsreaktion?

Det lyder nøjagtig som mig!!! Tror det er helt normalt. .. det er dine hormoner der tager nogle ordentlige dyk her efter fødslen.. og det er helt okay.... jeg hade flere gange tudeturer uden jeg vidste hvorfor - det er en mærkelig rutchebane tur, men det går over 

Sitrani skriver:

Det lyder nøjagtig som mig!!! Tror det er helt normalt. .. det er dine hormoner der tager nogle ordentlige dyk her efter fødslen.. og det er helt okay.... jeg hade flere gange tudeturer uden jeg vidste hvorfor - det er en mærkelig rutchebane tur, men det går over 

Dejligt at vide at jeg ikke er den eneste  

Hvor gammel er dit barn?

Anonym skriver:

Dejligt at vide at jeg ikke er den eneste  

Hvor gammel er dit barn?

Nu er hun lidt over 3 mdr.  men det car lige sådan i starten en uge eller to efter fødslen.... min sp siger det er helt normalt at have det sådan efter en fødsel med alle de hormoner der farer rundt.... 

Anonym skriver:

Ok. Det er jeg egentlig glad for at du synes. Og jeg er faktisk et meget usikkert menneske. Jeg er usikker med alt faktisk. 

 

Det er der ikke grund til. Du har jo et pragteksemplar af en datter så helt galt kan det vel ikke gå