Snorkfrøkenen skriver:
Arhh, come on?
"Jeg har lige brug for at komme ud med noget, harerskår er et skældsord! På linje med perker, spadser, mongol, bøssekal og mange andre grimme ting man kan kalde hinanden!
Det hedder læbeganespalte!
Og ja en gang kaldte man det harerskår, ligesom man en gang troede jorden var flad, og mente at det var i orden at eje andre mennesker!"
+
"Nu prøver jeg en gang til for dig jeg har IKKE som i SLET IKKE sagt jeg vil blive sur."
Begge udtalelser lyder ret aggressive...
Hmm du antager at folk ikke kan sætte sig ind i sorgen, fordi de bruger et "forkert" ord? At man bruger et, i nogle menneskers øjne, "forkert" ord har da intet at sige om folks evne til at føle empati.
Det må da være op til modtageren af udtalelsen at vurdere, om det er værd at hidse sig op over? Hvis du bliver vred/stødt/såret over et udsagn, som på ingen måde er negativt ment, er det jo kun dig der tillægger udsagnet noget negativt. Det er da kun modtageren der kan stå til ansvar for sine egne følelser, hvis denne vælger at blive vred over et udsagn. Man kan vælge at blive vred over et ord, eller man kan vælge at forsøge at lytte til, hvad der rent faktisk bliver ytret og forholde sig til dette. I sin egen forstokkethed kunne man jo nemt risikere at gå glip af et vigtigt budskab. Jeg synes, det er spild af energi at blive vred, men jeg er klar over, de fleste nok er enige med dig i disse politiske korrekte tider. 
Jeg anser mig selv for at være et meget høfligt menneske, men jeg vil ikke lægge bånd på mig selv for at tækkes andre. Der er meget stor forskel, synes jeg. Hvis man konstant skal være bange for at såre folks følelser, er man jo tvunget til at overveje hvert eneste ord, før det forlader ens mund, for man ved jo aldrig, hvilke ord der lige støder dette menneske. F.eks. ville jeg ikke ane, at jeg kunne støde nogen ved at sige hareskår, så Gud ved, hvilke andre ord jeg kunne komme til at støde folk med? Folks følelser må være deres eget ansvar (når vi taler om ord eller tegninger eller andet i den retning, selvfølgelig må man ikke bryde loven og udøve vold/mord/mm., for så har folk ret meget grund til at være sure). Hvis jeg eksempelvis siger ”fuck, en klam mongol” er der jo ingen tvivl om at jeg mener det nedværdigende og så er det jo ikke okay, men hvis jeg siger ”barnet er mongol, men heldigvis glad og tilfreds”, så er det jo tydeligt at det ikke er ment nedladende, men faktisk i sympati med dette barn. Hvis man vælger at blive vred over sidstnævnte, synes jeg personligt ikke, man vælger sine kampe med omhu…
Ok leger kun et menneske og man kan vel sige jeg blev lokket til at læse din tekst alligevel læser og kommentere kun det stykke efter dine citater hvor du fortolker mine ord:
1.nej den med sorgen må du læse igen for der har du ikke helt fanget hvad jeg faktisk skriver
2.kan langt gene af vejen give dig ret i det med følelser der bliver lagt af giver og modtager af budskaber, men du glemmer den del med at nogle ord er skældsord eller er bestemt til at være negativt ladet og dette er et af dem
Igen jeg har ingen familiær relation til nogle med det der en gang hed harerskår og i dag hedder læbeganespalte og det er ikke noget jeg har fundet på at det ord bliver betragtet negativt, men det er et fejlagtigt ord bygget op på gammel overtro og her vil jeg for ikke at gentage mig selv henvise dig til det indlæg jeg har skrevet om læbeganespalte centeret, om hvad det er og hvorfor det er unikt og ikke mindst at det ikke er mig der har opfundet holdningen til ordet
3. Jeg beder ikke om special hensyn, eller at folk går på listesko eller er politisk korekte for den sags skyld jeg fortæller om min forholdsvis nyfundne viden som jeg er forbløffet over at så mange andre heller ikke aner noget om
Havde jeg læst mit eget indlæg for 4 måneder siden havde jeg også tænkt nå hedder det det!? Men ja det gør det og ja når man pludselig bliver revet ud af sin lille virkelighed og kastet ud i en ny kan man lære en masse og det gjorde jeg og min mand for den sags skyld og nu ville jeg prøve at dele den viden vi har fået om ordet harerskår
Jeg bliver ikke sur såret eller stødt, over ordet selvom du bliver ved at prøve at få det til at se sådan ud, jeg gør tilgengæld et forsøg på at videns dele
Men noget der gør mig forfærdeligt sur og irriteret er når folk ikke kan læse det jeg skriver, og ja jeg kan være noget kontant i det jeg skriver, men skal fortolke og læse noget de tror står i mellem linjerne det kan faktisk gøre mig rigtig vred fordi jeg skal bruge en masse tid på at forklare ting igen og igen for ikke at blive udstillet af andre som sur nærtagende osv.