Kan alle?

Nu ved jeg jo ikke, hvor længe siden det er at du kom ud af dit forhold. Men min tanke er umiddelbart at du bør vente med at få et donorbarn, til du har fået din egen base på plads igen efter dit brud. 

Mange (inklusiv mig selv) får en masse "rigtig gode ideer" når de stadig er følelsesmæssigt ude af balance, som bare skal udleves hurtigst muligt, for at skubbe de negative tanker væk. Men lige hvad børn angår, er det nok en god ide, at have gennemtænkt det over en periode og gerne følelsesmæssigt upåvirket, inden man springer ud i det. 

Hvis du stadig har lyst til at få børn, når dit liv er ved at falde til ro igen, så synes jeg bestemt at du skal springe ud i det, uanset hvad folk ellers måtte have af fordomme. Jeg tænker at du måske til den tid, bare bør snakke med dine omgivelser om det, som en slags optakt, ligesom du ville snakke om og forberede dig selv og en partner til det 

lottelabs skriver:

bokke, bokke, bok !  

Det er da kun dig, der "hønser". Dette er en debatside, og det er helt legalt at lufte synspunkter, som ikke lægger sig op ad TS'. 

Jeg synes, du er usaglig, når du affærdiger andre synspunkter end dine egne som "hønsegård". Det plejer at være en rigtigt god ide at gennemtænke alt, før man træffer en så stor og livsomvæltende beslutning, og at lytte til andres input, positive som negative, er da sund fornuft. 

larven skriver:

Hvis man er single skal du henvende dig til din egen læge som henviser dig til en klinik.der er lidt forskel på om den er offentlig eller privat.de offentlige bruger kun anonym donor og det er gratis.hvis du vælger en privat klinik kan du med henvisning få det til et par tusinde kroner.hvis du får brug for medicin skal du betale det ved siden af.der er mange fordomme omkring det som du kan se.mange mener man er egoistisk,forkælet,det er synd for barnet osv.mens mange mener det er ok at gå i byen for et one night stand med henblik på at blive gravid, men ikke bruge en donor.at par der har brug for donorsæd er i orden, men ikke hvis du er alene.men hvis du føler det er det  rigtige så synes jeg du skal følge dit hjerte.der er jo ingen der siger der ikke kan komme en mand ind i billedet senere��og der er ingen garanti for at et barn der vokser op med både mor og far bliver mere lykkelig.jeg mener personligt, at hvis man vælger en donor så skal man være ærlig overfor barnet og fortælle det.men donorbørn og åben lukket donor er virkelig noget der kan skabe debat.

Hmm...tror nu ikke at mange sybes det er okay at snyde sig til en graviditet. 

Det er klart at det optimale for et barn er både en mor og en far, men der kan jo være omstændigheder der gør at det ikke er muligt.

jeg tænker som de andre at du skal komme dig over dit brud og så tænker jeg at du stadig kan nå at finde en fantastisk fyr der skal være far til dine børn. 

Du kan jo evt. lave en aftale med dig selv om, at hvis du stadig er single om X antal år, så er donorbarn den vej du går

Jeg ville til enhver tid vælge åben donor - så har jeg ikke lukket den mulighed for mit barn 

Jeg er én af dem der har brugt en donor for at blive mor.

Jeg var selv 34 år da jeg begyndte, at "lege" med tanken og så gav jeg mig selv 4 år til at finde manden. Jeg ville gerne have kernefamilien. 

Der bør være mange overvejelser forbundet med at få et barn uden en far - det er en stor  (og for mig svær) beslutning at tage; at ens barn bevidst ikke kommer til, at vokse op med sin biologiske far i sit liv. 

Da jeg som 38 årig gik fra min kæreste gennem tre år,  så gik jeg i gang med forberedelserne til at blive insemineret med donorsæd. Min alder,  taget i betragtning,  så var der desværre ikke længere tid til at finde en ny mand.

Jeg valgte, at bruge åben donor som, i min verden,  er det eneste rigtige. Jeg er dybt modstander af brugen af anonym donorsæd. 

Jeg blev heldigvis gravid i første hug og har nu en dejlig datter på snart 5 år 

Jeg er 100 % afklaret med mit valg og har været ærlig over for mit barn fra starten om hendes tilblivelse og vil også være det i forhold til hvad hun kan forvente af sin donor senere. 

Men det vil altid være en lille sorg, at min datter ikke har en far og at jeg ikke formåede at få den kernefamilie jeg ønskede. Men har jeg fortrudt; nej 

Tænk dig grundigt om, overvej dine muligheder,  overvej dit netværk og tal med din familie og venner. Og da du stadig er ung så ville jeg blive undersøgt for ægbeholdning og æggeledere hos en gynækolog  - det kan give dig et realistisk billede af hvor meget tid du har.

Måske der er tid til en ny mand når du har slikket sårene oven på dit nylige brud 

Held og lykke!

mor:) skriver:

Hmm...tror nu ikke at mange sybes det er okay at snyde sig til en graviditet. 

Nej det troede jeg heller ikke.men jeg kender efterhånden en hel del singler der har fået børn med en donor.der er ikke en af dem der ikke er blevet spurgt om det ikke var nemmere,billigere og hurtige bare, at finde en nede i byen.først bliver de spurgt om de er lebiske og når det ikke er tilfældet så bliver de spurgt om det andet.

Jeg var sammen med min eks i 3 år da vi prøvede og få barn sammen da vi gik fra hinanden og der var gået et års tid besluttede jeg og prøve selv da det var det største ønske for mig og blive ung mor og det passede ind i mit liv, og jeg har også mødt mange fordomme.

Jeg stoppede hvor jeg gik og kom i det offentlige i stedet for, jeg går nu i Odense og prøver stadig. Og der er ingen der kan få mig til og ændre min mening mere! Og jeg har haft diskussionen med mange mennesker efterhånden som synes jeg skal vente osv. Men jeg står ved mit valg og jeg er klar til det. Men på den anden side sagt så er det også hårdt og skulle igennem selv det er jeg 100% klar over.

Men mit råd stå fast på hvad du vil og tænk det godt igennem! Og herreste Gud, lad de andre tænke at du sagtens kan finde en ny kæreste du er jo kun 28, men jeg er kun 23 og har været igang i 1 år nu. Så lad dem tænke hvad de vil.

Skal nok også lige tilføje jeg fandt ud af jeg havde pco og derfor var det endnu vigtigere for mig og forsætte. Og nu kan jeg se det måske ikke er helt så nemt og blive gravid alligevel. Så stol på dig selv og stå ved hvad du vil! Det er det eneste rigtige der findes!

Anonym skriver:

Hej

jeg er begyndt at gå og lege med tanken om at få et donorbarn.

jeg er 28 og lige gået fra kæresten. Jeg er vanvittigt skruk så tanken om at skulle finde en ny fyr og starte helt forfra før barn, gør mig meget ulykkelig.

 

mit spørgsmål lyder så på om alle er berettiget til at få donorsæd? Eller er der visse kriterier der skal være opfyldt?

vil gerne høre fra andre med donorbarn, hvordan i har tacklet det med hensyn til fordomme osv,. Når barnet blir ældre hvordan forklarer i at der ingen far er? Vælger i anonym donor ?

Min nevø er donorbarn, så jeg har ingen fordomme omkring det(havde jeg skam heller ikke før)
kan ikke se hvorfor man skal have fordomme om det?

Men jeg vil sige at lige nu skal du koncenterer dig om at komme over dit brud fra din kæreste, ikke tænke på at få et barn. For når man skal have et barn skal det være gennemtænkt, og ikke gøres når man er sårbar over et tab/brud..
Tag noget tid for dig selv.. Især hvis du kun er begyndt at tænke over det, efter du er gået fra ham..