Jeg kan kun tale for mine egne oplevelser og jeg er IKKE selv donorbarn.
Min far var ikke klar til at blive far dengang min mor blev gravid så han forsvandt og jeg lærte ham først at kende da jeg blev 15.
personligt ville jeg nok gå uden om donor selvom jeg egentlig ikke er imod detn og hvis jeg skulle ville jeg i hvert fald betale for en åben donation så barnet en dag har mulighed for at få sine svar hvis det har behovet.
jeg syntes selv at det var ENORMT frustrerende alle de år hvor jeg ikke viste hvem min far var. Jeg følte mig rodløs og anderledes fordi jeg ikke have den ene halvdel at sammenligne med når jeg kikkede mig i spejlet. Jeg har haft en DEJLIG barndom med en skøn mor og familie så det er ikke det der har manglet men mere nogle svar.
person lige ville jeg have svært ved at se mit barn i øjnene en dag og sige til det at JEG valgte at få det fordi JEG gerne ville og at jeg havde valgt muligheden fra på barnets vegne for at finde ud af mere om sig selv. Og hvad nu hvis der skulle dukke arvelige sygdomme op osv.
Som sagt ikke modstander af donorsæd men nok lidt modstander af lukket donations uanset årsagen. Alle mennesker har ret til at kende deres ophav hvis de ønsker det.
Jeg har forresten kun meget sparsom kontakt med min bio far idag så det bar slet ikke fordi jeg manglede en rolle i mit liv men mere fordi jeg havde brug for at SE den anden halvdel af mig. Da jeg havde mødt ham blev det ligegyldigt igen på en måde.
Anmeld