Hej derude,
så sidder jeg endnu en aften og frygter at sove, maridtet fra igår sidder igen fast i hovedet på mig, så nu deler jeg min fødselsberitning, den er skrevet 2 dage efter mener jeg, min lille baby gik bort 4 dage efter, ved fødslen var han sund og rask.
Den 22 maj.
Kl er 04.30 jeg ligger på sofaen, urolig og med en boblende fornemmelse i kroppen, noget er anderledes, hvad ved jeg ikke men følelsen i kroppen er ukendt men ikke skræmmende.
Jeg vender og drejer mig kl bliver 5 og jeg giver op, sætter mig til at læse lidt på diverse sociale medier, tiden går ret stærkt og jeg spiser et par Sun Lolly is, kl er nu 06.30 og jeg mærker en våd og sivende fornemmelse i mellem benene, jeg tager hånden ned og tjekker, den er smurt ind i blod der løber gennem fingrene på mig! Hurtigt tager jeg jeg den anden ned også den er hurtigt smurt ind i blod, hjertet banker og jeg er bange, kalder på Kæresten der vågner og beordre mig ud på toilettet, her siddet jeg mens blodet render, jeg er forvirret, det gør jo ikke ondt? Jeg ringer til Herlev fødemodtagelse som så mange gange før i denne graviditet og altid med det samme blødning, denne gang er bare anderledes der er meget mere blod og følelserne i kroppen er underlige.
De sender en ambulance, den ankommer lidt over 7, jeg er stadig rolig og kan selv gå dem i møde, får ikke at skræmme Vores dreng på 1,5. År og fordi jeg ikke har ondt, alle tal i ambulancen er fine, mit blodtryk er pænt, puls er pænt osv.
Jeg får et par kraftige plukveer, men det er jo ikke mærkeligt? Det er skide varmt, jeg er i søvn mangel og det hele er lidt underligt.
Jeg ankommer til Herlev, der bliver hurtigt sat et par kurver på, hjertelyden hos babyen er fin og jeg har ikke veer, de trykker rundt på maven hvilket gør meget ondt, og jeg beder dem straks stoppe, de vil gerne have mig scannet for jeg bløder stadig, jeg ringer til Kæresten og fortæller alt er fint og han fortæller han vil aflevere Vores søn og komme ud til mig bag efter.
Kl 10 fortæller personalet at de har bestilt tid til scanning og jeg skal vente på en portør, jeg fortæller det ikke er nødvendigt for Kæresten er på vej og han kan kører mig, kl 10.30 kommer Han og vi kører derned, mig i kørerstol og ham stressende bag ved, selvom han som sædvanlig er sit rolige jeg, kan jeg se han stresser over arbejde og blødning.
Der er lang ventetid på skannings klinikken jeg har nemlig ikke en tid, så de må bare mase mig ind, Kæresten møder en kollega. De sludder derud af, jeg fatter ikke hvad de taler om, jeg har stadig den her mærkelige fornemmelse og sidder i min egen verden.
Jeg bliver langt om længe kaldt ind, og scannet både inde og ude, alt et fint, massere af vand, 4,5 cm lang livmoderhals, og en glad baby der sidder med numsen ned af.
Tilbage til fødegangen, der travlt og jeg skal sidde i vente værelse, det begynder at gøre ondt, pludseligt og intenst, men det er da ikke veer? Nej det føltes bestemt som den gang jeg havde livmoder betændelse.
Kæreeten vil efter en halv times tid ikke sidde og se på mig lide længere, og kalder lægen ud, lægen spørger om en masse (hun har tydeligt ikke læst min journal) jeg bliver irriteret, kan hun da for satan ikke bare hente noget smertestillende? Det gør røv ondt! Jeg får afvide der er fuld booket men næste ledige seng vil jeg få. Hvad skal jeg dog bruge det til? Kom nu med noget smertestillende! Det tager til og bliver ulideligt! Jeg får endelig en seng, de kører mig derind, tårnene vælter ned af mine kinder, det gør så ondt!
Jeg skal fra stol til seng, men det er umuligt, jeg kan ikke gå, krummer mig sammen og skriger i smerte, efter en masse bøvl kommer jeg i sengen, jeg krummer mig sammen og hulker, nu tager det til igen! De mærker på min mave og spørger om jeg er sikker på det ikke er veer? Pause, jeg svare øh jo det er det da, pludselig er jeg ude af min bobbel, jeg er jo ved at føde! Men jeg er jo kun i uge 29?! Min baby har det fint, det sagde de selv? De vil ikke kalde det aktiv fødsel endnu, for jeg er ikke åbnet nok og det hele er gået så hurtigt.
De kører strimmel på mig, veerne vare 1 min og der er 45 sek- 1 min imellem, det gør alt for ondt det her 
jeg får afvide de vil give mig stik piller til at få livmoderen til at slappe af, virker det ikke, og jeg går i aktiv fødsel vil de tage ham ud med kejsersnit, jeg forstår ikke noget, hvorfor gør de så ondt og hvorfor nu?
Jeg får efter 1,5 time i helvede får jeg de skide piller, veerne er stadig regelmæssige og smertefulde, jeg er nu i aktiv fødsel, pillerne bliver puttet op (stik piller) de virker ikke, jeg føler mig meget våd og skal på toilettet, jeg kommer derud, er hun sikker på det ikke er afføringspiller? Fy for den da, jeg tører mig, tisser jeg? Der kommer varmt vand på mine hænder og jeg bliver ved at tisse, min blodige ble er også gennemblødt, mit vand er gået.
Kæresten hjælper mig ud fra toilettet, jeg humper af sted, plaget af veer og smerter, vi kalder jordmoder, der efter 30 min kommer ind, hun konstatere det samme, vandet er gået, jeg spøger panikken mellem veerne hvad nu?
Lægen kommer, det hun fortæller giver ikke mening, han skal ud i dag med kejsersnit for han har numsen ned, og det er for tidligt til han kan komme ud den vej.
2 timer går, de har alle travlt, jeg får afvide hvilke risikoer der er ved kejsersnit og hvad der skal ske, herunder at spinal bedøvelsen (den i rygraden) ikke altid virker, gisp! Kan det virkelig ske? Fy for den
Kl er 15.30 jeg bliver kørt på operations stuen. De gør alle klar, anæsti lægen forklarer, og jeg forstår ikke hvad han siger, de præsentere sig alle sammen, men jeg ænser dem ikke, der er virkelig mange mennesker og de snakker alle sammen til mig eller på kryds og tværs, jeg ved det ikke rigtig.
Jeg skal op og sidde og bliver stukket med lokal bedøvelsen i ryggen og får lagt spinal bedøvelsen. Det gør ikke ondt, jeg bliver lagt ned igen, jeg ligger skævt, det er åbenbart bedst, og har snører om benene så jeg ikke falder på gulvet.
Jeg får smurt maven ind i jod og sygeplejsen fortæller det her er lidt koldt, men det kan du ikke mærke for du er bedøvet, endelig er jeg fri for veer, det er dejligt, mine ben er varme og tunge, jeg kan godt mærke det er koldt i højre side, er det mon normalt? Lægen sagde at jeg ville kunne mærke de rørte ved mig, så det må være det. Jeg spørger ikke.
De ligger stort klæde op foran mig, og går igang, jeg kan mærke de skærer i højre side, det gør forbandet ondt, jeg klynker og de spørger ind til det, jeg siger det svier og jeg kan mærke de skærer, de ser lidt underligt på mig og spørger om jeg er sikker? Nu hiver de i såret, jeg kan ikke andet end at skrige! Det gør så ondt! De snakker henover hovedet på mig, Kæresten bliver flået ud af min hånd, jeg græder, det gør ondt, de ligger mig i narkose, jeg får maske over hovedet og skal trække vejret tungt, der sker ikke noget, stop nu smerten! Jeg forstår det ikke.
Den søde sygeplejeske det nusser mig på kinden siger af hun tænder for den nu, jeg når at trække vejret tungt 2 gange så er jeg væk.
Jeg vågner kl 17.10 jeg er alene, Kæresten er væk og min baby er væk? Jeg kender ikke nogen af dem der er her? Jeg er forvirret, det gør ondt, og mine øjne dugger.
Jeg bliver kørt på opvågning, min baby kom til verdenen kl 16.08 og har det godt, jeg har mistet 1,5 liter blod, jeg er stadig desorienteret, og vil gerne have Min kæreste kommer.
Han kommer efter 10 minutter? Jeg ved det ikke tiden er væk, han fortæller at den lille ligner Den store 
han er rigtig sød og har det godt, han vejer 1530 gram og er 42,5 cm, lægen fortæller mig at moderkagen var revet løs, 11 cm langs den ene side, så det var godt vores lille dreng kom til verdenen nu, ellers havde han måske ikke klaret den, de stærke smerter var moderkagen der rev sig løs kombineret med veer, jeg glemmer det aldrig.
Jeg ligger længe på opvågning jeg har mange smerter og min puls er høj, jeg savner min baby og jeg er ked af jeg ikke så ham komme til verdenen.
