Eksperthjælp: Bekymring

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.540 visninger
0 svar
0 synes godt om
9. januar 2015

Helle Hansen

Hej Helle.. Jeg håber virkelig jeg kan få er beroligende svar
Min søn er 22 mdr. Min bekymring er at hans sproglige udvikling slet ikke er igang. Han kan hverken sige mor eller far, eller Hej slet intet. Han er ene barn, og er meget selvstændig når han også leger osv. Jeg mener han forstår hvad vi siger. Når han er tørstig går han hen til vandhanen og via øjenkontakt forstår jeg det. Han pludrer enorm meget. Når jeg siger at det er bade tid løber han ud på badeværelset. Vi har været til ørelæge, men fik bekræftet at intet fejler. Vi har været til speciel børnelæge hensyn til hans sitren. Ja mit barn sitrer med sine hænder, og har gjort det siden fødslen. Vi fik at vide at det kunne være en normal reaktioner når han ser nogle spændende ting. Det er jeg også bekymret for. Folk omkring bliver ved med at spørge ej hvorfor ryster han osv. Jeg bliver selvfølgelig fornærmet. Han er ellers en meget aktiv dreng, og har fulgt din udviklingskurve, endda rigtig godt. Håber jeg kan få et svar på det.

Mvh. Den bekymrede mor ??



Helles svar

Kære bekymrede mor,

Tak for din besked. Det er lidt uklart for mig, hvad du ønsker svar på, men jeg kan læse at du er bekymret over dit barns manglende sprog, og så undrer du dig over hans sitren.

Det er svært for mig at svare helt specifikt vedr dit barn, da det vil kræve flere informationer, så svaret bliver generelt. Der er stor variation i den sproglige udvikling, og der er mange faktorer der spiller ind i forhold til den sproglige udvikling. En af dem er hørelsen og det er rigtig godt du allerede har undersøgt dette! Ved du om dit barn tidligere har haft problemer med ørerne? En anden faktor er hvornår du og barnets far begyndte at tale? Der kan nemlig være en arvelighed her. En tredje faktor er hvor meget sprog og kvaliteten af det barnet hører og deltager i.

Du skriver at dit barn pludrer meget. Det er rigtig godt! Du skriver at han ikke siger ord. Betyder det at han slet ikke prøver at sige ord, eller at det ikke lyder som når vi voksne siger ordet? Børn skal øve sig på at udtale ord, og derfor lyder det sjældent korrekt i starten.
Du kan hjælpe ved at udtale ordene tydeligt og gerne med mange gentagelser.

I forhold til sitren, så har du allerede talt med en speciallæge som har set dit barn. Det lyder som om du, til trods for dette, stadig er usikker på om lægen nu har ret.

Jeg er nysgerrig på om dit barn går i vuggestue og i så fald hvad de siger til dine bekymringer? Jeg vil anbefale dig at tale med barnets pædagoger, og alternativt kommunens ppr. Der er i mange kommuner mulighed for anonym rådgivning, hvis du har brug for det.

Jeg håber du kan bruge mit svar,
De bedste hilsner Helle

Helle svarer på spørgsmål om dit barns sproglige udvikling, om hvor man kan søge hjælp, hvis ens barn har brug for en talepædagogisk indsats, om sprogstimulering mm. Helle holder desuden foredrag om børns tidlige sproglige udvikling i mødregrupper og på barselscafeer.

Se Helles hjemmeside: www.sprogligudvikling.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.