Omsorgsgiver skriver:
Jeg er uddannet Social og Sundhedsassistent og har et fast arbejde på et Special og Rehabiliteringscenter på 28 timer ugentligt. Jeg er utrolig glad for mit arbejde men må erkende at jeg har for lidt timer. Kan se på Jobindex og Jobzonen at der søges utrolig mange sygeplejersker og næsten ingen assistenter. Jeg har altid gerne ville være sygeplejerske men er egentlig godt tilfreds med at være assistent. Men inderst inde er drømmen om at blive sygeplejerske der nok stadig. Har altid gerne ville arbejde på et sygehus men der søges kun sygeplejersker. Jeg er godt klar over at jeg ikke skal forvente at få fast arbejde med det samme hvis jeg bliver færdiguddannet men håbet er der stadig.
Grunden til at jeg nok ikke har læst videre til sygeplejerske er min tro på mig selv. Jeg har meget lidt tro på mig selv og har svært ved at tro på at jeg vil kunne gennemføre en sygeplejeuddannelse i forhold til alt tøjet praktiske og teoretiske man skal kunne. Og hvad hvis jeg ikke består eller kan gennemføre? Så har jeg mistet et fast arbejde til fordel for noget som jeg ikke kunne gennemføre...
Lige nu er jeg på barsel med mit barn nummer 2. Bor sammen med min kæreste som har fast arbejde.
Jeg vil bare høre fra jer mødre der enten er igang med sygeplejeuddannelsen eller der har taget uddannelsen mens I havde små børn. Var det hårdt og var der overhovedet tid til lektier? Og hvordan og hvorledes med økonomien? Hvordan kunne I klare jer kun på SU? Jeg er ikke interesseret i at tage et SU lån. Kan man få noget ekstra økonomisk støtte når man har 2 børn men bor sammen med en mand der har fast arbejde? Jeg er jo ikke enlig forsørger.
Hvor hurtigt fik I arbejde efter endt uddannelse og var det svært at hoppe fra studerende til uddannet? Her tænker jeg mere på krav fra kollegaer osv.
På forhånd tak!
Jeg skal svare godt jeg kan du må endelige sige til hvis noget skal uddybes.
jeg blev færdig i sommers og startede direkte i arbejde, jeg kender kun 1 fra min klasse der ikke er i job nu og hun skulle vist være meget meget kræsen så det er der jo nok en god forklaring på hvorfor hun ikke er kommet i job endnu.
Jeg starter i nyt job om halvanden måned jeg har faktisk kun søgt det ene job kom til samtale og fik jobbet. Så jeg syntes jo overhovedet ikke det har været svært.
ang økonomi kan du intet ekstra få da du ikke er enlig forsøger og din partner ikke er på su
hvis du gerne vil arbejde på hospital som sosu vil jeg anbefale dig at skrive uopfordret til de kirurgiske afd. De bruger ofte flere assistenter specielt de ortopædkirurgiske.
Jeg syntes det har,været fedt at være studerende mens min datter var lille, der har ikke været samme pres når hun var syg fx blev jeg bare hjemme med hende. Ang lektier var jeg meget disciplineret og læste hver aften når hun kom i seng, ofte læste jeg lidt foran så jeg ikke kom bagud hvis hun fx blev syg eller jeg selv gjorde jeg sendte hende også ofte i institution når jeg havde studie dage og så læste jeg nogle timer og hentede tidligt.
Jeg syntes det har været svært at gå fra studerende til færdig men det er nok fordi jeg fik arbejde på en afd hvor jeg har været som studerende og derfor har haft lidt svært ved at bryde ud af den rolle samtidig med at kravene til mig nok har været højere end til de andre nyansatte.
