candy08 skriver:
Hej det skal lige siges at jeg ingen børn har endnu, men mig og min kæreste har det sidste års tid snakket meget om snart at begynde, vi er begge to mere end klar, jeg er 22 og min kæreste er 23 han er uddannet til april i år og har derefter fast arbejde, men jeg er ved at tage en hf og vil derefter gerne på pædagogseminaret søgte ind sidste år men kom desværre ikke ind. min familie og venner er meget negative omkring det når jeg nævner jeg gerne snart il igang, for de mener alle at det kan ikke køre rundt når jeg er under uddannelse, men er det virkelig så vigtigt? jeg ved da godt at det ikke er en leg at have barn og gå i skole samtidig og at man ikke kan købe lige hvad man vil. men min kæreste tjener gode penge og vi bor i en lille by så lejlighederne er ikke de dyreste, for mig er det ikke vigtigt at vi skal have hus og stor bil hund og alt det der med det sammen vi vil sagtens kunne leve i en fin lejlighed med en okay bil den behøves ikke være den sprit nye model.
men alle siger jeg skal vente til jeg er færdig men til den tid er jeg altså omkring 27 år og jeg har altid sagt at jeg gerne vil have de fleste af mine børn inden jeg bliver 30 og tror bare ikke jeg kan leve så længe uden børn 
sys bare det er træls at der er så meget negativitet omkring at blive mor når man ikke er færdiguddannet, er det andre end mig der har oplevet den slags negativitet
Altså, vi er begge studerende herhjemme og er begge 23 år - og så vi er i gang med pb.
Vi ved at der vil være et stort engangsbeløb i form af barnevogn, puslebord, vugge og børneseng og alt det der man skal købe inden baby kommer, så det skal der selvfølgelig spares op til. Men vi har lagt en plan for det, og regner desuden med at blive overdynget med gaver, da det vil være begge familiers første barne- og oldebarn 
Når det så er sagt, så har vi også den holdning, at det jo netop er mens at barnet er mindst at man kan slippe bedst afsted med at købe brugt og billigt, for jo yngre barnet er, jo mere ligeglad er det jo også. Selvfølgelig såfremt sikkerhed og komfort er i orden.
Du siger også at din kæreste allerede er sikret et job efter endt uddannelse, så det er jo dejligt at have mindst en sikker økonomi, og du lyder som om at både økonomi, bolig og uddannelse er gennemtænkt.
Jeg ville ikke bekymre mig over din families holdning, hvis jeg var jer. Det er jer der vil have barnet, ikke dem - og de skal sgu nok lære at acceptere jeres valg når først det bliver aktuelt
Dog vil jeg anbefale dig at vente, til at du ER blevet optaget på dit studie, og så huske at undersøge reglerne for førsteårsprøven inden i for alvor går i gang.
Held og lykke til jer 