Anonym skriver:
Jeg er alene mor med to børn. Jeg har begge børn 9 dage og faren har dem 5 dage. Jeg er en god mor, og gør nærmest alt efter bogen. MEN!! Jeg har simpelthen så dårlig samvittighed hele tiden.. Når børnene er hos deres far og jeg derfor er alene, så vælger jeg ofte at tage ud - i byen, hos veninder osv. Jeg møder en sjældent gang en ny mand og forsøger at lære ham at kende - med med den indstilling, at det skal være useriøst, pga. Jeg ikke har plads til en mand i mit liv fordi jeg har fuldtidsarbejde og små børn! Jeg vil selvfølgelig meget gerne møde den perfekte mand, som engang skal være en del af vores liv, men jeg tror desværre ikke han findes... Nå men sagen er den, at jeg får så ondt i maven over min måde at være på når jeg ikke har børn. Både fordi jeg hygger mig, men især fordi jeg ind imellem lever som single - og det føles mærkeligt nok forkert. Det er som om jeg ikke kan tillade mig dette. Jeg er ved at dø af mavepine. Hvad er jeres holdning? Kan jeg tillade mig at date nye mænd ude? Kan jeg tillade mig at gå i byen med veninderne når jeg ikke har børn? Børnenes far virker fornærmet over at jeg tager i byen og kommer med bemærkningen, at han ikke gider finansere mine byturer - bidrag. Vores børn mangler absolut intet, så tænker han er jaloux. Men jeg bliver nemt påvirket af hans kommentarer og det ødelægger mig.
Du skal da give den gas. Du er mor, ja... Men du er også dig, og du har også behov. Og børnene er hos deres far, så er de jo der.
Din samvittighed bør ingenlunde være dårlig. Selvfølgelig hvis du opfører dig på en måde hvor du tænker at det ikke er sådan du ønsker at opføre dig, så bør du måske overveje hvordan du så vil opføre dig. Men det at du tager ud, møder mænd, knalder lidt osv. Det er da fint 
og hvem ved om du møder ham du skal være sammen med på et tidspunkt. Men du behøver jo ikke leve i cølibat indtil da
Anmeld
