Eksperthjælp: Uro

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.710 visninger
0 svar
0 synes godt om
21. november 2014

Christina Haansbæk

Hej Christina.
Jeg har et spørgsmål angående min søn, som handler om at Marius har meget svært ved at slappe af. Forstået på den måde, at han kan ikke sidde stille. Man kan ikke sidde med ham på skødet for eksempel, uden at han karter rundt og kaster sig bagover osv. Det samme når han ligger på gulvet så kører armene eller benene hele tiden. Ligeså på puslebordet. Han ligger ALDRIG stille og det er svært at holde ham glad, netop fordi der skal ske noget HELE TIDEN. Jeg har aldrig tænkt så meget over det, før vi var til kiropraktor i sidste uge, hvor hun kommenterede det, og spurgte om han altid var sådan.
Er det noget man skal reagere på, eller mon det bare er sådan han er?

På forhånd tak for hjælpen.



Christinas svar




Mange tak for dit spørgsmål.

Du spørger om du skal reagere på den uro du oplever hos din dreng. Det vil jeg anbefale dig.
At du i samarbejde med en fagperson forsøger at finde årsagen til uroen. Du kan f.eks. undersøge om der er en fysioterapeut ansat i din kommune som kan rådgive dig eller opsøge en privat praktiserende børnefysioterapeut.

Der kan være mange årsager til at et barn er i konstant bevægelse. Jeg har kun ganske få oplysninger om dit barn og kan desværre ikke udtale mig om årsagen til den uro du oplever hos ham.
Nedenfor nævner jeg nogle typiske årsager til udpræget motorisk uro hos helt små børn, som jeg ser i min praksis.

Et livligt og glad barn som tydeligt udtrykker sine følelser og behov ved fysisk aktivitet.
En reaktion på ubehag ved fysisk kontakt eller berøring af huden.
Et generelt sart sanseapparat der kommer til udtryk ved motorisk uro.
Et udtryk for at barnet oplever stress ved for mange indtryk som lyde, lys, legetøj og igangsætten af mange aktiviteter.
At måden barnet håndteres på gør barnet utryg.

Jeg håber I finder den rette hjælp. Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du har yderligere spørgsmål på haansbaek@stofanet.dk

Venligst
Christina Haansbæk

Christina tilbyder udredning, råd og vejledning, motorisk testning samt behandling af børn i alderen 0-15 år. Typiske problemstillinger kan være motorisk forsinkelse, motorisk uro, hypermobilitet, kranie skævhed, usikker hånddominans samt sansemotoriske vanskeligheder. Christina er mobil børnefysioterapeut og kører i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland.

Se Christinas hjemmeside: FysioterapiTilBørn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.