Vanskelig indkøring vuggestue (morsyg) laaaaangt

Bak skriver:

Jeg synes, det skal være lidt mere klart for din datter, hvornår du er der og ikke er der. Fx når du kommer tilbage efter den der times tid, hvor du har været væk, så skal du ikke begynde at prøve at gå ind i et andet rum eller lade pædagogen skifte hende. Du skal være der til I prøver igen dagen efter. Det skal være meget tydelige tegn til din datter. 

Umiddelbart synes jeg ikke, det lyder som en specielt svær indkøring. Selvfølgelig vil hun græde i starten, både når du kommer og går, men det går over. Det var da flot af din datter, at hun havde leget lidt og kun pylret idag. Du skal ikke føle dig som en dårlig mor! Men du skal nok overveje at give hende lidt mere tid den første uge til hun har forstået lidt mere. 1,5 time på andendagen er rimelig lang tid. Prøv at give det 1 time i morgen og det samme fredag. Mandag kan I forlænge lidt og så kan hun i løbet af næste uge prøve at sove der. Give hende tid, det skal nok blive bedre! Og så giv hende masser af tryghed og ro i de hjemlige omgivelser. Hav ikke alle mulige planer med venner eller familie i denne tid. Det er en stor omvæltning for hende.  

Held og lykke med det

 

Tak, jeg forsøger at gøre det mere tydeligt for hende. 

Idag var vi der en times tid tidligere end de andre dage, og det synes pædagogerne fungerede bedre for hende, at der ikke var "mødt" så mange børn endnu, selvom hun græd da jeg gik.

Da jeg skulle hente hende, var de ude på legepladsen.
Hun sad i en stor sansegynge, sammen med en anden pige og kunne se at hun var glad da pædagogen gyngede og snakkede med dem.
Jeg stod der ca. 1 min. og det var rart at se at hun var glad.
Da hun så fik øje på mig, begyndte hun at pive også gik jeg selvfølgelig hen til hende og tog hende op.
Da hun var stoppet, satte jeg hende på gyngen igen og gyngede med hende, for at vise hende at det ikke er farligt at hun sidder selv, men med mig ved siden af. 

Hun havde pludret idag, så det er også fremskidt.
Hun pludrer normalt meget herhjemme, men har været ret stille der.

Lyder det okay, eller skal jeg gøre det anderledes?

Er det bedre at bruge lidt tid (10-15 min.) ved afhentning, end aflevering? (skal jo også nå at snakke med pædagogerne)

Tulle28 skriver:

Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert ift. indkøring, men med vores yngste var vi der sammen med hende de første par dage fra kl. 08.30 til de havde spist frokost og så gik vi hjem med hende, når det var tid til middagslur. De næste par dage gik jeg 30 minutter og kom tilbage og så spiste vi og gik hjem. Så trappede vi op, så hun var der alene om formiddagen og jeg kom og hentede hende når de havde spist. Og til sidst puttede de hende også. Det tog et par uger og ja, gråd kan ikke undgåes, men jeg tror din datter bliver forvirret, når du går, kommer tilbage og så går igen / bliver adskilt af at en pædagog skal skifte hende. Synes det lyder lidt voldsomt. I skal nok nå at køre hende ind på 12 dage.

Okay, jeg synes bare hun så ud til at have det fint og derfor prøvede jeg at gå. Havde jo nok et håb om at hun ikke ville lægge mærke til det.
Da pædagogen spurgte om hun skulle skifte hende, regnede jeg også med at det ville være ok for min datter, når jeg var der.

Jeg synes hele denne oplevelse er noget møj og jeg har så svært ved at finde hoved og hale i hvad jeg skal gøre. 

Anonym skriver:

Min datter er 10,5 mdr. 

Jeg havde regnet med at opstart i vuggestue ville gå nemt, da vi har været på besøg 1 gang om ugen i 1½ måned af en varighed på 1 til 1½ time hvor jeg var der sammen med hende.

Startede indkøring i vuggestuen igår.

Da jeg kom en times tid efter aflevering, blev jeg mødt af min dybt ulykkelige datter på armen af en pædagog.
Hun havde åbenbart kastet stort op (ikke unormalt at hun begynder at græde efter hun har kastet op) men de har åbenbart ikke kunne trøste hende og heller ikke få hende til at tage sut.
Da hun kom over til mig faldt hun straks til ro.
De sagde at det kun var 20 min siden hun havde kastet op, men jeg er lidt usikker på om hun så har grædt så længe?

Idag begyndte hun at græde meget ulykkeligt, da jeg havde sagt farvel og var på vej ud af døren. 
Og ja jeg gik bare, da jeg har fået det anbefalet, da man ellers vil trække det i langdrag??
Men hvor føler jeg mig som verdens dårligste mor der bare "koldt" ignorerer min barns kalden og længsel efter mig.  

På daværende tidspunkt var hun nok også ved at være lidt sulten, så den ene pædagog har forsøgt at give hende flaske, men det ville hun absolut ikke.
Så resten af tiden har hun på skift leget også pivet/grædt lidt når hun lige har opdaget at jeg ikke var der.
Da jeg kom efter hende, 1½ time efter, sad hun lidt pivet hos en pædagog. Og hun begyndte straks at stortude da hun fik øje på mig og selvfølgelig fik hun lov at komme hen til mig.
Så var hun ok.

Vi blev der og deltog i frokosten sammen med pædagogerne og de andre børn.
Det gik godt, min datter løsnede og og begyndte at pludre fuldstændig som herhjemme.
Efter noget tid forsøgte jeg at gå ind i rummet ved siden af, med det resultat at hun begyndte at græde.
Til slut spurgte pædagogen (hende der tager sig mest af min datter) om hun lige skulle skifte hendes ble, inden vi tog hjem. Jeg sagde ja.
Pædagogen tog min datter op på armen og hun begyndte at græde, selvom jeg var lige ved siden af. Ud på puslebordet, imens hun ihærdigt forsøgte at distrahere min datter og hurtigt skifte bleen. Jeg stod lige ved siden af og snakkede til hende, men hun reagerede slet ikke. 
Først da hun havde fået tøj på og kom over til mig igen, stoppede hun.
På vej hjem var hun glad og pludrende som normalt.

Jeg havde tænkt mig at øge tiden i vuggestuen dag for dag.

HVAD skal jeg gøre for at lette denne overgang? Hvad gjorde i?

Er det korrekt bare at gå?

Føler min datter det ikke som verdens største svigt, at hendes mor bare går, når hun så ulykkeligt græder efter hende?

Alle børn er forskellige - og alle forældre er forskellige, og jeg kender hverken dig eller din datter, men synes, at du er for følelsesbetonet omkring dette, og det kan din datter naturligvis også mærke.

Hvis din datter har brug for meget tryghed, synes jeg, at du skal overveje dagpleje i stedet for en stor institution.

Jeg kan kun give det råd (som nok er det eneste, du ikke har lyst til at høre), at du stopper pylleret omkring din datter og siger hurtigt farvel med den samme faste rutine hver dag, og så skal du have tiltro til, at personalet er kompetente til at varetage hendes bedste, og at de nok skal give lyd, hvis det ikke går.

Rockertand skriver:

Alle børn er forskellige - og alle forældre er forskellige, og jeg kender hverken dig eller din datter, men synes, at du er for følelsesbetonet omkring dette, og det kan din datter naturligvis også mærke.

Hvis din datter har brug for meget tryghed, synes jeg, at du skal overveje dagpleje i stedet for en stor institution.

Jeg kan kun give det råd (som nok er det eneste, du ikke har lyst til at høre), at du stopper pylleret omkring din datter og siger hurtigt farvel med den samme faste rutine hver dag, og så skal du have tiltro til, at personalet er kompetente til at varetage hendes bedste, og at de nok skal give lyd, hvis det ikke går.

Dagpleje var også førsteprioritet, men der var ikke pladser hos dem i byen og vi synes det er dum tid og penge at skulle smide efter endnu en bil, hvor vi nu kan nøjes med gå-ben.

Nej det er korrekt at du ikke kender os og jeg forsøger selvfølgelig at være glad, opmuntrende, sige pænt farvel til hende osv. Og når jeg først har sagt farvel, går jeg ikke tilbage, selvom hun græder.
Måske er jeg en pyldret mor???? men ja jeg synes det er utrolig hårdt ved hjertet, at ens barn skriger efter en og man ikke kan/bør gå ind til det igen og jeg pyldrer absolut ikke om hende.
Og ja jeg bruger kort tid i vuggestuen, men jeg er også nødt til lige at snakke med pædagogerne i 2 min. inden jeg smutter.

Jeg indrømmer da også gerne at jeg har svært ved at overlade mit barn i fremmede hænder, for det er jo det de er. Jeg kender dem hverken personligt eller udenfor vuggestuens rammer og de kender ikke min datter.
Havde det været en veninde eller et familiemedlem, havde det været en anden snak.
Desuden gør det nok ikke bedre, at jeg selv har været udsat for overgreb som barn og det kan sagtens være at det er med til at påvirke min handlekraft.

Anonym skriver:

Tak, jeg forsøger at gøre det mere tydeligt for hende. 

Idag var vi der en times tid tidligere end de andre dage, og det synes pædagogerne fungerede bedre for hende, at der ikke var "mødt" så mange børn endnu, selvom hun græd da jeg gik.

Da jeg skulle hente hende, var de ude på legepladsen.
Hun sad i en stor sansegynge, sammen med en anden pige og kunne se at hun var glad da pædagogen gyngede og snakkede med dem.
Jeg stod der ca. 1 min. og det var rart at se at hun var glad.
Da hun så fik øje på mig, begyndte hun at pive også gik jeg selvfølgelig hen til hende og tog hende op.
Da hun var stoppet, satte jeg hende på gyngen igen og gyngede med hende, for at vise hende at det ikke er farligt at hun sidder selv, men med mig ved siden af. 

Hun havde pludret idag, så det er også fremskidt.
Hun pludrer normalt meget herhjemme, men har været ret stille der.

Lyder det okay, eller skal jeg gøre det anderledes?

Er det bedre at bruge lidt tid (10-15 min.) ved afhentning, end aflevering? (skal jo også nå at snakke med pædagogerne)

Det lyder da som om det går meget godt så At hun har været glad som hun har mens du var væk, er rigtigt godt! Jeg ved ikke, hvor lang tid, du skal bruge ved hhv. aflevering og hentning. Vi har brugt omkring 10-15 min ved aflevering i starten. Men når vi så har givet tegn/sagt nu skal mor/far på arbejde, så har selve farvel-processen ikke trukket i langdrag. Synes du skal gøre, hvad der virker naturligt. Pædagogerne burde også vejlede lidt i det. Du kan jo prøve at spørge dem, hvad de synes.