Vanskelig indkøring vuggestue (morsyg) laaaaangt

Min datter er 10,5 mdr. 

Jeg havde regnet med at opstart i vuggestue ville gå nemt, da vi har været på besøg 1 gang om ugen i 1½ måned af en varighed på 1 til 1½ time hvor jeg var der sammen med hende.

Startede indkøring i vuggestuen igår.

Da jeg kom en times tid efter aflevering, blev jeg mødt af min dybt ulykkelige datter på armen af en pædagog.
Hun havde åbenbart kastet stort op (ikke unormalt at hun begynder at græde efter hun har kastet op) men de har åbenbart ikke kunne trøste hende og heller ikke få hende til at tage sut.
Da hun kom over til mig faldt hun straks til ro.
De sagde at det kun var 20 min siden hun havde kastet op, men jeg er lidt usikker på om hun så har grædt så længe?

Idag begyndte hun at græde meget ulykkeligt, da jeg havde sagt farvel og var på vej ud af døren. 
Og ja jeg gik bare, da jeg har fået det anbefalet, da man ellers vil trække det i langdrag??
Men hvor føler jeg mig som verdens dårligste mor der bare "koldt" ignorerer min barns kalden og længsel efter mig.  

På daværende tidspunkt var hun nok også ved at være lidt sulten, så den ene pædagog har forsøgt at give hende flaske, men det ville hun absolut ikke.
Så resten af tiden har hun på skift leget også pivet/grædt lidt når hun lige har opdaget at jeg ikke var der.
Da jeg kom efter hende, 1½ time efter, sad hun lidt pivet hos en pædagog. Og hun begyndte straks at stortude da hun fik øje på mig og selvfølgelig fik hun lov at komme hen til mig.
Så var hun ok.

Vi blev der og deltog i frokosten sammen med pædagogerne og de andre børn.
Det gik godt, min datter løsnede og og begyndte at pludre fuldstændig som herhjemme.
Efter noget tid forsøgte jeg at gå ind i rummet ved siden af, med det resultat at hun begyndte at græde.
Til slut spurgte pædagogen (hende der tager sig mest af min datter) om hun lige skulle skifte hendes ble, inden vi tog hjem. Jeg sagde ja.
Pædagogen tog min datter op på armen og hun begyndte at græde, selvom jeg var lige ved siden af. Ud på puslebordet, imens hun ihærdigt forsøgte at distrahere min datter og hurtigt skifte bleen. Jeg stod lige ved siden af og snakkede til hende, men hun reagerede slet ikke. 
Først da hun havde fået tøj på og kom over til mig igen, stoppede hun.
På vej hjem var hun glad og pludrende som normalt.

Jeg havde tænkt mig at øge tiden i vuggestuen dag for dag.

HVAD skal jeg gøre for at lette denne overgang? Hvad gjorde i?

Er det korrekt bare at gå?

Føler min datter det ikke som verdens største svigt, at hendes mor bare går, når hun så ulykkeligt græder efter hende?

Anonym skriver:

Min datter er 10,5 mdr. 

Jeg havde regnet med at opstart i vuggestue ville gå nemt, da vi har været på besøg 1 gang om ugen i 1½ måned af en varighed på 1 til 1½ time hvor jeg var der sammen med hende.

Startede indkøring i vuggestuen igår.

Da jeg kom en times tid efter aflevering, blev jeg mødt af min dybt ulykkelige datter på armen af en pædagog.
Hun havde åbenbart kastet stort op (ikke unormalt at hun begynder at græde efter hun har kastet op) men de har åbenbart ikke kunne trøste hende og heller ikke få hende til at tage sut.
Da hun kom over til mig faldt hun straks til ro.
De sagde at det kun var 20 min siden hun havde kastet op, men jeg er lidt usikker på om hun så har grædt så længe?

Idag begyndte hun at græde meget ulykkeligt, da jeg havde sagt farvel og var på vej ud af døren. 
Og ja jeg gik bare, da jeg har fået det anbefalet, da man ellers vil trække det i langdrag??
Men hvor føler jeg mig som verdens dårligste mor der bare "koldt" ignorerer min barns kalden og længsel efter mig.  

På daværende tidspunkt var hun nok også ved at være lidt sulten, så den ene pædagog har forsøgt at give hende flaske, men det ville hun absolut ikke.
Så resten af tiden har hun på skift leget også pivet/grædt lidt når hun lige har opdaget at jeg ikke var der.
Da jeg kom efter hende, 1½ time efter, sad hun lidt pivet hos en pædagog. Og hun begyndte straks at stortude da hun fik øje på mig og selvfølgelig fik hun lov at komme hen til mig.
Så var hun ok.

Vi blev der og deltog i frokosten sammen med pædagogerne og de andre børn.
Det gik godt, min datter løsnede og og begyndte at pludre fuldstændig som herhjemme.
Efter noget tid forsøgte jeg at gå ind i rummet ved siden af, med det resultat at hun begyndte at græde.
Til slut spurgte pædagogen (hende der tager sig mest af min datter) om hun lige skulle skifte hendes ble, inden vi tog hjem. Jeg sagde ja.
Pædagogen tog min datter op på armen og hun begyndte at græde, selvom jeg var lige ved siden af. Ud på puslebordet, imens hun ihærdigt forsøgte at distrahere min datter og hurtigt skifte bleen. Jeg stod lige ved siden af og snakkede til hende, men hun reagerede slet ikke. 
Først da hun havde fået tøj på og kom over til mig igen, stoppede hun.
På vej hjem var hun glad og pludrende som normalt.

Jeg havde tænkt mig at øge tiden i vuggestuen dag for dag.

HVAD skal jeg gøre for at lette denne overgang? Hvad gjorde i?

Er det korrekt bare at gå?

Føler min datter det ikke som verdens største svigt, at hendes mor bare går, når hun så ulykkeligt græder efter hende?

Jeg synes halvanden time på dag to er meget.

Jeg siger til forældrene at første gang de går, så er det kun en halv time.

Det vil jeg bestemt også anbefale her! Måske kun 20 min.

har hun en bamse eller andet som giver hende tryghed? Hvis ja, så synes jeg hun skal have den når hun er dernede. 

Man skal huske at det er en meget stor omvæltning for jer begge. Det er vigtigt at du også føler dig tryg i situationen, da hun læsere dine følelser.

Jamen syntes at nu er det svært for din datter at forstå at mor ikke er der når i har været der ofte på besøg. 

Ikke super indenfor det møde. Men kort farvel også leg og hygge når du kommer og henter evt. Det er hårdt at se dem kede det er jeg helt med på. 

S*DD skriver:

Jeg synes halvanden time på dag to er meget.

Jeg siger til forældrene at første gang de går, så er det kun en halv time.

Det vil jeg bestemt også anbefale her! Måske kun 20 min.

har hun en bamse eller andet som giver hende tryghed? Hvis ja, så synes jeg hun skal have den når hun er dernede. 

Man skal huske at det er en meget stor omvæltning for jer begge. Det er vigtigt at du også føler dig tryg i situationen, da hun læsere dine følelser.

Altså jeg spurgte dem hvordan andre forældre gjorde og fik svaret at det var meget forskelligt.. Så jeg troede ikke at 1-1.5 Time var ret meget.? 

Jeg er jo også nødt til at arbejde os hen imod at hun skal være der 8-9 timer dagligt og jeg har i alt 12 indkøringsdage at gøre godt med. 

Jeg skal jo starte på arbejde den 3/12.

Hvordan ville dit forslag så se ud? 

årgang84 skriver:

Jamen syntes at nu er det svært for din datter at forstå at mor ikke er der når i har været der ofte på besøg. 

Ikke super indenfor det møde. Men kort farvel også leg og hygge når du kommer og henter evt. Det er hårdt at se dem kede det er jeg helt med på. 

Ja det er rigtigt. 

Jeg tog egentlig bare imod tilbuddet om at få lov til at komme forbi for synes det var dejligt at hun kunne lære stedet, personalet og rammerne lidt at kende inden start. 

S*DD skriver:

Jeg synes halvanden time på dag to er meget.

Jeg siger til forældrene at første gang de går, så er det kun en halv time.

Det vil jeg bestemt også anbefale her! Måske kun 20 min.

har hun en bamse eller andet som giver hende tryghed? Hvis ja, så synes jeg hun skal have den når hun er dernede. 

Man skal huske at det er en meget stor omvæltning for jer begge. Det er vigtigt at du også føler dig tryg i situationen, da hun læsere dine følelser.

Vedr bamsen, er jeg ikke helt sikker. Hun sover med dem omkring sig i sin seng, men jeg fornemmer ikke at der er en bamse der som sådan  betyder noget for hende 

jeg tror mere at sutterne betyder tryghed for dem ligger hun og sover med i hånden, og som regel en i munden også. Men det kan jo ikke skade at give hende en af sine bamser med ☺

Anonym skriver:

Min datter er 10,5 mdr. 

Jeg havde regnet med at opstart i vuggestue ville gå nemt, da vi har været på besøg 1 gang om ugen i 1½ måned af en varighed på 1 til 1½ time hvor jeg var der sammen med hende.

Startede indkøring i vuggestuen igår.

Da jeg kom en times tid efter aflevering, blev jeg mødt af min dybt ulykkelige datter på armen af en pædagog.
Hun havde åbenbart kastet stort op (ikke unormalt at hun begynder at græde efter hun har kastet op) men de har åbenbart ikke kunne trøste hende og heller ikke få hende til at tage sut.
Da hun kom over til mig faldt hun straks til ro.
De sagde at det kun var 20 min siden hun havde kastet op, men jeg er lidt usikker på om hun så har grædt så længe?

Idag begyndte hun at græde meget ulykkeligt, da jeg havde sagt farvel og var på vej ud af døren. 
Og ja jeg gik bare, da jeg har fået det anbefalet, da man ellers vil trække det i langdrag??
Men hvor føler jeg mig som verdens dårligste mor der bare "koldt" ignorerer min barns kalden og længsel efter mig.  

På daværende tidspunkt var hun nok også ved at være lidt sulten, så den ene pædagog har forsøgt at give hende flaske, men det ville hun absolut ikke.
Så resten af tiden har hun på skift leget også pivet/grædt lidt når hun lige har opdaget at jeg ikke var der.
Da jeg kom efter hende, 1½ time efter, sad hun lidt pivet hos en pædagog. Og hun begyndte straks at stortude da hun fik øje på mig og selvfølgelig fik hun lov at komme hen til mig.
Så var hun ok.

Vi blev der og deltog i frokosten sammen med pædagogerne og de andre børn.
Det gik godt, min datter løsnede og og begyndte at pludre fuldstændig som herhjemme.
Efter noget tid forsøgte jeg at gå ind i rummet ved siden af, med det resultat at hun begyndte at græde.
Til slut spurgte pædagogen (hende der tager sig mest af min datter) om hun lige skulle skifte hendes ble, inden vi tog hjem. Jeg sagde ja.
Pædagogen tog min datter op på armen og hun begyndte at græde, selvom jeg var lige ved siden af. Ud på puslebordet, imens hun ihærdigt forsøgte at distrahere min datter og hurtigt skifte bleen. Jeg stod lige ved siden af og snakkede til hende, men hun reagerede slet ikke. 
Først da hun havde fået tøj på og kom over til mig igen, stoppede hun.
På vej hjem var hun glad og pludrende som normalt.

Jeg havde tænkt mig at øge tiden i vuggestuen dag for dag.

HVAD skal jeg gøre for at lette denne overgang? Hvad gjorde i?

Er det korrekt bare at gå?

Føler min datter det ikke som verdens største svigt, at hendes mor bare går, når hun så ulykkeligt græder efter hende?

Jeg synes, det skal være lidt mere klart for din datter, hvornår du er der og ikke er der. Fx når du kommer tilbage efter den der times tid, hvor du har været væk, så skal du ikke begynde at prøve at gå ind i et andet rum eller lade pædagogen skifte hende. Du skal være der til I prøver igen dagen efter. Det skal være meget tydelige tegn til din datter. 

Umiddelbart synes jeg ikke, det lyder som en specielt svær indkøring. Selvfølgelig vil hun græde i starten, både når du kommer og går, men det går over. Det var da flot af din datter, at hun havde leget lidt og kun pylret idag. Du skal ikke føle dig som en dårlig mor! Men du skal nok overveje at give hende lidt mere tid den første uge til hun har forstået lidt mere. 1,5 time på andendagen er rimelig lang tid. Prøv at give det 1 time i morgen og det samme fredag. Mandag kan I forlænge lidt og så kan hun i løbet af næste uge prøve at sove der. Give hende tid, det skal nok blive bedre! Og så giv hende masser af tryghed og ro i de hjemlige omgivelser. Hav ikke alle mulige planer med venner eller familie i denne tid. Det er en stor omvæltning for hende.  

Held og lykke med det

Bak skriver:

Jeg synes, det skal være lidt mere klart for din datter, hvornår du er der og ikke er der. Fx når du kommer tilbage efter den der times tid, hvor du har været væk, så skal du ikke begynde at prøve at gå ind i et andet rum eller lade pædagogen skifte hende. Du skal være der til I prøver igen dagen efter. Det skal være meget tydelige tegn til din datter. 

Umiddelbart synes jeg ikke, det lyder som en specielt svær indkøring. Selvfølgelig vil hun græde i starten, både når du kommer og går, men det går over. Det var da flot af din datter, at hun havde leget lidt og kun pylret idag. Du skal ikke føle dig som en dårlig mor! Men du skal nok overveje at give hende lidt mere tid den første uge til hun har forstået lidt mere. 1,5 time på andendagen er rimelig lang tid. Prøv at give det 1 time i morgen og det samme fredag. Mandag kan I forlænge lidt og så kan hun i løbet af næste uge prøve at sove der. Give hende tid, det skal nok blive bedre! Og så giv hende masser af tryghed og ro i de hjemlige omgivelser. Hav ikke alle mulige planer med venner eller familie i denne tid. Det er en stor omvæltning for hende.  

Held og lykke med det

 

Jeg er helt enig i hvad du skriver:-) sådan gør vi det også hos os :-) 

Anonym skriver:

Vedr bamsen, er jeg ikke helt sikker. Hun sover med dem omkring sig i sin seng, men jeg fornemmer ikke at der er en bamse der som sådan  betyder noget for hende 

jeg tror mere at sutterne betyder tryghed for dem ligger hun og sover med i hånden, og som regel en i munden også. Men det kan jo ikke skade at give hende en af sine bamser med ☺

Jeg vil anbefale det som Bak skriver :-) hun skrev det meget godt.

Også tro på det nok skal gå:-) 

Det tager normalt 2 uger at køre ind. Og lige så snart at barnet finder ud af, at dem i vuggestuen er søde, og dem i vuggestuen kender hende mere, så skal hun nok blive mere tryg. Det er stadig meget nyt for hende. 

Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert ift. indkøring, men med vores yngste var vi der sammen med hende de første par dage fra kl. 08.30 til de havde spist frokost og så gik vi hjem med hende, når det var tid til middagslur. De næste par dage gik jeg 30 minutter og kom tilbage og så spiste vi og gik hjem. Så trappede vi op, så hun var der alene om formiddagen og jeg kom og hentede hende når de havde spist. Og til sidst puttede de hende også. Det tog et par uger og ja, gråd kan ikke undgåes, men jeg tror din datter bliver forvirret, når du går, kommer tilbage og så går igen / bliver adskilt af at en pædagog skal skifte hende. Synes det lyder lidt voldsomt. I skal nok nå at køre hende ind på 12 dage.