Først - jeg ville aldrig kalde min dreng Kvist, da det jo er en lille gren. Det kan enten blive en joke når han bliver seksuelt aktivt (specielt hvis han får en lille diller), men også inden da, hvis man får en ranglet dreng uden muskelmasse - eller omvendt vil det være et ironisk navn til en stor basse, hvadenten det er pga muskler eller overvægt.
Dernæst, og jeg nu tager jeg bladet fra munden, men det er ikke for at støde dig: Jeg har fordomme om børn med mærkelige navne, og specielt forældre, der vælger alt for konstruerede navne til deres børn. Jeg synes det skriger uintelligens, rent ud sagt, selvom jeg godt er klar over, at der naturligvis også findes søde, intelligente mennesker, som kalder deres børn for Cirqelinse-Avyina-lys. Jeg, personligt, forbinder det bare med D.U.M, afblegede negleteknikere og duller i realityshows mere, end jeg forbinder folk i gode jobs med det. Jeg læste også en artikel engang om, at det mest var de lavere socialklasser, der valgte de zpecielle navne til deres "unikke" børn.
Hvad "værre" er, jeg ved, at jeg er langt fra den eneste, der har det sådan. Måske er vi bare en flok snobbede mennesker, der sidder i vores akademiker-ghetto og kritiserer folks forsøg på at proppe så mange z'er og ph'er ind som muligt (egentlig er vi ret søde
), men uanset hvad, så er der en stor del af befolkningen, som vil forbinde et konstrueret "unikanavn" med noget dårligt.
Jeg siger ikke, at man altid skal vælge efter, hvad andre mennesker synes, eller at man skal gøre alt, hvad man kan, for at passe ind, men jeg mener, at man for sine børns skyld bør gøre sit bedste for i det mindste ikke at give det et navn, som kan lægge det til last.
Uanset hvad, så ønsker jeg dig tillykke med din graviditet, og håber, at du finder lige dét navn, dit barn skal have