Nå er i så skuffede?

LiLyKa skriver:

Vi har den dejligste dreng på 11 måneder, og venter os nr. til april. Det er endnu en skøn lille dreng, der kommer til familien... Og SÅ er det jeg undre mig! Når folk hører vi skal have en dreng mere, kommer der kommentarer ala: nå okay, er i lidt skuffede? Eller... Ja sådan er det, man vælger jo ikke selv, eller...skal i så have en 3'er? Der er flere kommentarer af samme skuffe. Jeg bliver faktisk lidt ked. Føler jeg skal forsvare, at jeg ER HELT tilfreds og lykkelig for at få en dreng mere. Er der mon mange der tænker, at en af hver køn, bare er det eneste rigtige? Og at man da må være skuffet, hvis man ikke får en af hver?Og hvorfor vælger man, at sige det højt på den måde? Inden vi fik vores søn, stod vi faktisk midt i, at det slet ikke var sikkert vi kunne få børn, så JO jeg ER lykkelig "trods" to drenge, føler mig heldig. Jeg er IKKE skuffet, og vi skal som udgangspunkt IKKE have en 3'er. Og hvis vi en dag bestemmer os for nr. 3, er det IKKE i håb om at få en pige, selvom hun ville være LIGE så velkommen som en dreng. 

Sidste vinter sagde en vikarpædagog, fuldstændig umotiveret; "ok er det hans lillebror, så du har to drenge? Skynd dig at få en pige!" Jeg må have ser fuldstændif chokeret ud - for det var jeg. Så tilføjede hun: "øh hvis I kan".

og det er altså ordret hvad hun sagde! Kæmpe idiot, hvis jeg må være ærlig. Ironisk nok blev jeg gravid med min datter lige omkring de dage, men det havde absolut intet med hendes opfordring at gøre!!

En anden kommentar der gjorde nas var da min anden søn var nyfødt og jeg havde fået kejsersnit igen, så var svaret at "så skal du nok ikke have flere drenge!" 

-dumt fordi det lidt var at insinuere at jeg burde være skuffet over min søn, men også fordi evt. Nr. 3 ikle skulle være bare for at få en pige. Nåh ja og så kan man altså sagtens få flere end 3 kejsersnit nu til dags, uden at det er usædvanligt.

Tillykke med en dejlig lillebror 

Vi har den dejligste dreng på 11 måneder, og venter os nr. til april. Det er endnu en skøn lille dreng, der kommer til familien... Og SÅ er det jeg undre mig! Når folk hører vi skal have en dreng mere, kommer der kommentarer ala: nå okay, er i lidt skuffede? Eller... Ja sådan er det, man vælger jo ikke selv, eller...skal i så have en 3'er? Der er flere kommentarer af samme skuffe. Jeg bliver faktisk lidt ked. Føler jeg skal forsvare, at jeg ER HELT tilfreds og lykkelig for at få en dreng mere. Er der mon mange der tænker, at en af hver køn, bare er det eneste rigtige? Og at man da må være skuffet, hvis man ikke får en af hver?Og hvorfor vælger man, at sige det højt på den måde? Inden vi fik vores søn, stod vi faktisk midt i, at det slet ikke var sikkert vi kunne få børn, så JO jeg ER lykkelig "trods" to drenge, føler mig heldig. Jeg er IKKE skuffet, og vi skal som udgangspunkt IKKE have en 3'er. Og hvis vi en dag bestemmer os for nr. 3, er det IKKE i håb om at få en pige, selvom hun ville være LIGE så velkommen som en dreng. 

Vi står i samme situation og får samme kommentarer. Især den med nr 3, som bestemt ikke er en del af planen... selvfølgelig ville vi gerne have prøvet en pige men jeg glæder mig altså helt vildt til at mine to drenge kan få en masse sjov og ballade ud af hinanden om et par år... 

For forældrene er det måske sjovt og optimalt at få en af hver men for børnene tror jeg det er bedst med samme køn, de får nok lidt mere ud af hinanden... Og uanset hvad er alle børn et mirakel så man skal bare være lykkelig for at få dem uanset køn.

Jeg vælger bare at ignorere folks dumme kommentarer 

Tillykke med din lille ny DRENG i maven 

Jeg har jo så fået begge køn, og er da selvsagt bare glad for mine børn, om de er drenge eller pige gør intet ved kærligheden.

Mit ønske var 2 piger da vi ventede nummer to, tror meget det handlede om man ved hvad man har, og et ønske om en gentagelse af det helt fantastiske med den store. Jeg fik jo så mine to piger, men kun for et par dage og fik så bemærkningen som slår næsten alle: 

da jeg så blev gravid igen og vi fik at vide det var en dreng, var der en der sagde: held i uheld for så fik I lov at prøve at have en af hver alligevel....

Og ja det kan godt være det ideale billede er mor, far, pige og dreng - men det berettiger jo ikke man kan spørge til skuffelse til en glad og lykkelig mor... 

har forresten fået to drenge og at se hvordan de nærmest er uadskillige, hvordan de finder hinanden i deres skønne fantasi er helt fantastisk - det eneste store minus er, at det ville jeg også gerne have oplevet med mine to piger.

LiLyKa skriver:

Vi har den dejligste dreng på 11 måneder, og venter os nr. til april. Det er endnu en skøn lille dreng, der kommer til familien... Og SÅ er det jeg undre mig! Når folk hører vi skal have en dreng mere, kommer der kommentarer ala: nå okay, er i lidt skuffede? Eller... Ja sådan er det, man vælger jo ikke selv, eller...skal i så have en 3'er? Der er flere kommentarer af samme skuffe. Jeg bliver faktisk lidt ked. Føler jeg skal forsvare, at jeg ER HELT tilfreds og lykkelig for at få en dreng mere. Er der mon mange der tænker, at en af hver køn, bare er det eneste rigtige? Og at man da må være skuffet, hvis man ikke får en af hver?Og hvorfor vælger man, at sige det højt på den måde? Inden vi fik vores søn, stod vi faktisk midt i, at det slet ikke var sikkert vi kunne få børn, så JO jeg ER lykkelig "trods" to drenge, føler mig heldig. Jeg er IKKE skuffet, og vi skal som udgangspunkt IKKE have en 3'er. Og hvis vi en dag bestemmer os for nr. 3, er det IKKE i håb om at få en pige, selvom hun ville være LIGE så velkommen som en dreng. 

Det kunne have været mig der havde skrevet akkurat samme indlæg for 2 år siden! 

Da vi fandt ud af at vi ventede dreng nr 2 var jeg LYKKELIG! Tænk hvor meget glæde to drenge får af hinanden tænkte jeg <3 

og jeg fik ret! De to brødre har fra dag 1 haft noget helt specielt sammen! 

Men folks kommentarer sårede mig... "Nå endnu en dreng...? Så kan i jo altid prøve igen" 

"Sikke alene du bliver i drengeflokken..."

"i kan åbenbart kun lave drenge..."

oooooog jeg kunne blive ved :-( 

selvom min mand og jeg satte en stor fed streg under hvor GLADE vi var for to drenge, så kiggede nogle folk på os med øjne fulde af "medlidenhed"...

skal også lige sige at andre var glade på vores vegne :-)

Situationen er så nu at vi venter vores tredje barn. Og barn nr tre får vi fordi vi ønsker os ET BARN og ikke noget bestemt køn ;-)

faktisk synes jeg det kunne have været lidt sejt med en drengeflok på 3 stærke drenge (kommer selv fra en søskendeflok på 3 piger)

men nu ligger landet sådan at nr tre i maven er en lille pige! Og selfølgelig er vi lykkelige og meget glade for det! Akkurat som vi ville have været hvis det var endnu en dreng :-)

...selvfølgelig er det er da vildt fedt at få "lov" til at prøve hvert køn - og rigtig sjovt at prøve at købe små kjoler ;-)

MEN sikke mange kommentarer der nu igen kommer...

"Nå så var tredje gang lykkens gang!"

"endelig en lille pige i familien hva!"

"Er i ikke bare lettede over at i nu ikke behøver at få flere børn!"

osv osv ;-) 

jeg tror at man skal huske på at folk ikke siger det i en ond mening. Min mormor på 93 har selv en blandet børneflok og allerede dengang sagde folk det samme :-) 

så det er nok bare "normen" at de fleste mennesker ser det som en selvfølge at man gerne vil have både drenge og piger. Og tror da at nærmest alle mødre og fædre med hånden på hjertet kan sige at det ville være sjovt at prøve begge dele, men at man inderst inde bare ønsker sig et sundt og rask dejligt lille barn, og så kommer kønnet i sidste række! <3 

) stort knus fra mig, og STORT tillykke med lillebror - du kan tro i har noget at glæde jer til!! ;-) 

LiLyKa skriver:

Vi har den dejligste dreng på 11 måneder, og venter os nr. til april. Det er endnu en skøn lille dreng, der kommer til familien... Og SÅ er det jeg undre mig! Når folk hører vi skal have en dreng mere, kommer der kommentarer ala: nå okay, er i lidt skuffede? Eller... Ja sådan er det, man vælger jo ikke selv, eller...skal i så have en 3'er? Der er flere kommentarer af samme skuffe. Jeg bliver faktisk lidt ked. Føler jeg skal forsvare, at jeg ER HELT tilfreds og lykkelig for at få en dreng mere. Er der mon mange der tænker, at en af hver køn, bare er det eneste rigtige? Og at man da må være skuffet, hvis man ikke får en af hver?Og hvorfor vælger man, at sige det højt på den måde? Inden vi fik vores søn, stod vi faktisk midt i, at det slet ikke var sikkert vi kunne få børn, så JO jeg ER lykkelig "trods" to drenge, føler mig heldig. Jeg er IKKE skuffet, og vi skal som udgangspunkt IKKE have en 3'er. Og hvis vi en dag bestemmer os for nr. 3, er det IKKE i håb om at få en pige, selvom hun ville være LIGE så velkommen som en dreng. 

Tror man ligger for meget i kommentarerne.

ofte ønsker folk sig jo en af hver, hvor kvinder ofte også ønsker sig en lille pige.

og jeg indrømmer da gerne at da jeg ventede den første håbede jeg inderligt det blev en pige, da jeg et sted ude i fremtiden gerne vil være mormor

Jeg fik min pige, og var fløjtede ligeglad anden gang, fik en pige til og er ovenud lykkelig, men jeg synes da at det havde været sjovt med en af hver. De er sunde og raske det er det vigtigste.

jeg bliver ofte spurgt om vi så prøver en 3 for at få drengen, men nej vi er så færdige