Nå er i så skuffede?

Vi har den dejligste dreng på 11 måneder, og venter os nr. til april. Det er endnu en skøn lille dreng, der kommer til familien... Og SÅ er det jeg undre mig! Når folk hører vi skal have en dreng mere, kommer der kommentarer ala: nå okay, er i lidt skuffede? Eller... Ja sådan er det, man vælger jo ikke selv, eller...skal i så have en 3'er? Der er flere kommentarer af samme skuffe. Jeg bliver faktisk lidt ked. Føler jeg skal forsvare, at jeg ER HELT tilfreds og lykkelig for at få en dreng mere. Er der mon mange der tænker, at en af hver køn, bare er det eneste rigtige? Og at man da må være skuffet, hvis man ikke får en af hver?Og hvorfor vælger man, at sige det højt på den måde? Inden vi fik vores søn, stod vi faktisk midt i, at det slet ikke var sikkert vi kunne få børn, så JO jeg ER lykkelig "trods" to drenge, føler mig heldig. Jeg er IKKE skuffet, og vi skal som udgangspunkt IKKE have en 3'er. Og hvis vi en dag bestemmer os for nr. 3, er det IKKE i håb om at få en pige, selvom hun ville være LIGE så velkommen som en dreng. 

Da jeg ventede vores den første havde jeg et stort ønske om en pige. Jeg ved jeg ikke var blevet skuffet hvis det var blevet en dreng. Men mit store ønske var bare en pige. Bare det at jeg overhovedet sagde jeg ønskede mig en pige var meget forkert i nogens øjne. Jeg fik en pige, og vil smadder gerne have endnu en pige, men ikke sagt at jeg ikke ville blive glad for en dreng også. Men folk forventer bare man helst vil have en af hver køn. Og hvorfor aner jeg ikke. Man vælger jo at få børn og man blive lige glad hvad køn det hat

LiLyKa skriver:

Vi har den dejligste dreng på 11 måneder, og venter os nr. til april. Det er endnu en skøn lille dreng, der kommer til familien... Og SÅ er det jeg undre mig! Når folk hører vi skal have en dreng mere, kommer der kommentarer ala: nå okay, er i lidt skuffede? Eller... Ja sådan er det, man vælger jo ikke selv, eller...skal i så have en 3'er? Der er flere kommentarer af samme skuffe. Jeg bliver faktisk lidt ked. Føler jeg skal forsvare, at jeg ER HELT tilfreds og lykkelig for at få en dreng mere. Er der mon mange der tænker, at en af hver køn, bare er det eneste rigtige? Og at man da må være skuffet, hvis man ikke får en af hver?Og hvorfor vælger man, at sige det højt på den måde? Inden vi fik vores søn, stod vi faktisk midt i, at det slet ikke var sikkert vi kunne få børn, så JO jeg ER lykkelig "trods" to drenge, føler mig heldig. Jeg er IKKE skuffet, og vi skal som udgangspunkt IKKE have en 3'er. Og hvis vi en dag bestemmer os for nr. 3, er det IKKE i håb om at få en pige, selvom hun ville være LIGE så velkommen som en dreng. 

Vi har fået nøjagtig samme kommentarer - og jeg bliver faktisk lidt mopset. For betyder det så at folk ville blive mere henrykte hvis det nu var en af modsat køn?

Folk er sgu mærkelige!

Godt at vi elsker vores børn uanset køn 

Tror ik folk mener det så slemt, som det lyder!

Her fik vi også flere af den slags kommentar da vi ventede alberte. Vi syntes dog det var rigtig fedt med en pige mere. Og hold nu op alle de penge man spare på tøj og udstyr, når man har 2 af samme køn. Vh stine

Tror heller ikke folk mener det som en skuffelse over/til jer.. 

Mange drømmer bare om at det kunne være fedt med et af hvert køn 

Gør i ikke det? 

Altså.. Ved godt at du siger en dreng er velkommen, men hvis i fik muligheden? 

Jeg har selv 2 deeeeejlige drenge som jeg er pave stolte af 

Selvfølgelig havde jeg håbet på en pige, men som du selv nævner så er en dreng mindst lige så velkommen 

Jeg ønsker mig en 3 om et par år, men det vil ikke være en dyb skuffelse hvis det blev en dreng mere 

(Faktisk nemt når man har så mange drenge ting/tøj i forvejen) 

Men i baghovedet vil jeg da gerne ha en pige. 

Men.. Som skrevet, så vil jeg ingen skuffelse ha overhovedet 

Alles kommentar til at nr to var en lillebror, var også : nej hvor heldigt, så får I en af hver.. Jeg var ærlig og sagde tjah, havde sgu været nemmere hvis det var en pige mere, så havde vi sparet en masse på tøj.. Forstår ikke folks fokus på kønnet egentlig. For mig handler det kun om det praktiske i det.. Altså med navn og udstyr.. 

Jeg kan virkelig godt forstå dig.

da jeg blev gravid igen. Havde vi egentlig sat i hovedet at vi skulle have en pige mere. For det troede vi, vi ville få. Men det viste sig så at være en dreng denne gang. Jeg var ikke skuffet over det er en dreng denne gang. Men den skulle lige sluges. For nu havde jeg jo sat i hovedet vi skulle have en pige mere. Og det er faktisk først nu (29+0) jeg har vænnet mig til at sige han.

når jeg går i drengetøj afd. Ender jeg altid i pige afd. Det er bare som om pigetøjet drager mig mere. Måske fordi jeg er vanttil pigetøj fordi jeg har min datter. Men kan bare stadig ikke få banket ind i mit hovede at tøjet ikke skal være lyserødt

self føler jeg mig velsignet med en dreng og glæder mig til at mærke forskellen på kønnene. Men det vigtigste er bare at børnene er sunde og raske. Så er det sgu ligemeget om det er det ene eller det andet køn.

Vi har den dejligste dreng på 11 måneder, og venter os nr. til april. Det er endnu en skøn lille dreng, der kommer til familien... Og SÅ er det jeg undre mig! Når folk hører vi skal have en dreng mere, kommer der kommentarer ala: nå okay, er i lidt skuffede? Eller... Ja sådan er det, man vælger jo ikke selv, eller...skal i så have en 3'er? Der er flere kommentarer af samme skuffe. Jeg bliver faktisk lidt ked. Føler jeg skal forsvare, at jeg ER HELT tilfreds og lykkelig for at få en dreng mere. Er der mon mange der tænker, at en af hver køn, bare er det eneste rigtige? Og at man da må være skuffet, hvis man ikke får en af hver?Og hvorfor vælger man, at sige det højt på den måde? Inden vi fik vores søn, stod vi faktisk midt i, at det slet ikke var sikkert vi kunne få børn, så JO jeg ER lykkelig "trods" to drenge, føler mig heldig. Jeg er IKKE skuffet, og vi skal som udgangspunkt IKKE have en 3'er. Og hvis vi en dag bestemmer os for nr. 3, er det IKKE i håb om at få en pige, selvom hun ville være LIGE så velkommen som en dreng. 

Kender det alt for godt. 

Her er os kun drenge, og vi har fået samme bemærkninger fra alle Vi kender.

Og ærlig jeg er så røv ligeglad med om det er en pige eller dreng man skulle få.

Man skal fandme bare være lykkelig for det

Barn man er så heldig at vente.

Her med nummer tre som os er en dreng vi venter, der blev jeg skide sur på folk og sætte dem på plads. 

Sagde at hvis de havde flere problemer med at vi har drengene her, så kunne de bare blive væk. For nu var jeg ærlig talt skide træt af og høre om deres mund lort om hvorfor vi ikke fik nogle piger her. 

Jeg er så taknemmelig for vores drenge her, og vil absolut ikke bytte dem til en pige. Der er så mange andre par i verden, som må kæmpe for kamp hver dag, for bare at få et barn.x

Derfor bliver jeg harm oover folks latterlige bemærkninger om hvorfor vi ikke kunne få piger her. 

Her er vi tilfredse med hvad vi har fået, 

Venner og familie er blevet skide sure over at de er blevet sat på plads, men til sidst bliver man sindssyg af deres utilfredshed over kønnet på et barn. 

I min verden er det vigtigste at barnet er sundt og rask 

Jeg tror absolut ikke det er fordi folk er utilfredse med kønnet eller ville have været mere glade hvis det havde været omvendt.

Det er jo egentlig ret normalt at man har en ide om at kvinder gerne vil have en pige, mens mænd gerne vil have en søn. Jeg siger ikke det er rigtigt, slet ikke i alle tilfælde, men det er nu engang den ide nogen trækker på. Så kommer man med den frase, for at sympatisere med personen. Måske fordi ens egen virkelighed er sådan. Uheldigt, men helt harmløst. Personen der siger det, har ofte ingen aktier i kønnet og når det kommer til det, er de nok ret ligeglade Jeg tror de færreste går og tænker på hvor meget mere glade de ville have været hvis et familiemedlem eller en ven havde fået en søn eller datter i stedet.

Mit bedste råd ville være at ignorere det. Det er ikke værd at bruge energi på.

LiLyKa skriver:

Vi har den dejligste dreng på 11 måneder, og venter os nr. til april. Det er endnu en skøn lille dreng, der kommer til familien... Og SÅ er det jeg undre mig! Når folk hører vi skal have en dreng mere, kommer der kommentarer ala: nå okay, er i lidt skuffede? Eller... Ja sådan er det, man vælger jo ikke selv, eller...skal i så have en 3'er? Der er flere kommentarer af samme skuffe. Jeg bliver faktisk lidt ked. Føler jeg skal forsvare, at jeg ER HELT tilfreds og lykkelig for at få en dreng mere. Er der mon mange der tænker, at en af hver køn, bare er det eneste rigtige? Og at man da må være skuffet, hvis man ikke får en af hver?Og hvorfor vælger man, at sige det højt på den måde? Inden vi fik vores søn, stod vi faktisk midt i, at det slet ikke var sikkert vi kunne få børn, så JO jeg ER lykkelig "trods" to drenge, føler mig heldig. Jeg er IKKE skuffet, og vi skal som udgangspunkt IKKE have en 3'er. Og hvis vi en dag bestemmer os for nr. 3, er det IKKE i håb om at få en pige, selvom hun ville være LIGE så velkommen som en dreng. 

Kan jeg bestemt godt forstå, det er sårende. Vi oplevede omvendt at fordi vi havde en dreng og nr 2 blev en pige. Så var det nærmest absurt vi ønskede et barn nr 3