Han er pludselig kommet i tvivl :(

Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig for er enormt fortvivlet! 

Min kæreste og jeg besluttede for ca et halvt år siden at begynde PB til oktober. Vi var ovenud lykkelige og helt oppe og kører over vores beslutning. Min kæreste har så de sidste par måneder snakket med nogle. Venner, kollegaer, familievenner osv. som åbenbart alle siger at vi bør vente til vi er færdige med vores studie (Har begge 2 1/2 år tilbage) og til vi har fået fast bolig job osv. Det er vel at mærke DERES erfaringer. Vi har hele tiden syntes det ville passe rigtigt godt med barsel under studiet (begge pædagog) da jeg vil få 12 ekstra suklip og vi ville have en del fridage og bedre mulighed for fri på barnets sygedage osv når jeg kom tilbage på studiet. Min kæreste lytter enormt meget til de andres historier om hvor meget de ville ønske de havde ventet så de ville havde råd til et større hus og lige pt. er PB sat fuldstændigt på pause. Vi kom her til aften til at snakke om det og han sagde han nok også panikkede en smule over det da det jo er stor, hvis ikke den største, beslutning man skal tage i sit liv. Jeg prøvede at forklare ham at jeg også havde haft det på samme måde, men at bare følte mig virkeligt meget klar nu. Til gengæld vil jeg også havde at han er 100% klar! Han spurgte dertil om vi ik skulle lave en aftale om ikke at snakke så meget om det den næste måned og begge gå og tænke rigtigt godt og grundigt om det, hvilket jeg syntes lyder som en rigtig god ide. 

Men alligvel er jeg bare så fortvivlet! For hvad nu hvis han om en måned kommer og siger at han først vil vente de 2 1/2 år til vi er færdige? Det syntes jeg virker som utroligt lang tid! For bare et par måneder siden virkede han ekstremt glad og lykkelig over det og kunne slet ikke vente, og nu er han pludselig i tvivl. Jeg er meget ked af det over det og tænker på det uafbrudt! Håber der er nogen her inde der kan hjælpe mig

elb1210 skriver:

Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig for er enormt fortvivlet! 

Min kæreste og jeg besluttede for ca et halvt år siden at begynde PB til oktober. Vi var ovenud lykkelige og helt oppe og kører over vores beslutning. Min kæreste har så de sidste par måneder snakket med nogle. Venner, kollegaer, familievenner osv. som åbenbart alle siger at vi bør vente til vi er færdige med vores studie (Har begge 2 1/2 år tilbage) og til vi har fået fast bolig job osv. Det er vel at mærke DERES erfaringer. Vi har hele tiden syntes det ville passe rigtigt godt med barsel under studiet (begge pædagog) da jeg vil få 12 ekstra suklip og vi ville have en del fridage og bedre mulighed for fri på barnets sygedage osv når jeg kom tilbage på studiet. Min kæreste lytter enormt meget til de andres historier om hvor meget de ville ønske de havde ventet så de ville havde råd til et større hus og lige pt. er PB sat fuldstændigt på pause. Vi kom her til aften til at snakke om det og han sagde han nok også panikkede en smule over det da det jo er stor, hvis ikke den største, beslutning man skal tage i sit liv. Jeg prøvede at forklare ham at jeg også havde haft det på samme måde, men at bare følte mig virkeligt meget klar nu. Til gengæld vil jeg også havde at han er 100% klar! Han spurgte dertil om vi ik skulle lave en aftale om ikke at snakke så meget om det den næste måned og begge gå og tænke rigtigt godt og grundigt om det, hvilket jeg syntes lyder som en rigtig god ide. 

Men alligvel er jeg bare så fortvivlet! For hvad nu hvis han om en måned kommer og siger at han først vil vente de 2 1/2 år til vi er færdige? Det syntes jeg virker som utroligt lang tid! For bare et par måneder siden virkede han ekstremt glad og lykkelig over det og kunne slet ikke vente, og nu er han pludselig i tvivl. Jeg er meget ked af det over det og tænker på det uafbrudt! Håber der er nogen her inde der kan hjælpe mig

Det eneste jeg lige kan komme med er et kæmpe stort ØV! Kan huske det fra min mand - dog når snakken faldt på nr. 2 (vi er iøvrigt begge pædagoger og fik vores søn under min uddannelse, vi blev kærester den dag min mand dimitterede ) nr. 2 hos os er både og og desværre blevet lagt på hylden for evigt, men tanken nager mig stadigvæk fra tid til anden. Og må affinde mig med at sådan bliver det hvis ikke det bliver et ups. Men han er god til at huske kondomet. Anywho videre... det eneste jeg kan huske er noget med barselsklip et eller andet skal bruges under uddannelsen for ellers er der ingen og så skal du direkte i arbejde efterfølgende.. Mener der var et indlæg herinde et sted for noget tid siden hvor een fandt ud af at fordi hun ventede med at få barn eller holde barsel et eller andet så havde hun lige pludselig ikke muligheden... kan ikke huske det ordret eller huske om det er relevant ifh til jeres situation. Men slå koldt vand i blodet (lettere sagt end gjort I know) men det kan jo være han mener I skal have et barn sammen under uddannelsen og er helt enig med dig at det var virkelig dejligt at kunne tage fri når baby var syg eller bare havde haft en træls nat forinden fordi det betød knap så meget som skulle det være en reel arbejdsplads. Jeg ved ikke hvad der skal ske for jer men det bedste er jo at han ikke HELT afviser tanken om barn, han vil bare lige vente lidt - det er da positivt Og forhåbentligt ser arbejdsmarkedet anderledes ud for jer om to et halvt år end det gør nu. Har stort set on off været arbejdsøgende siden jeg blev uddannet i '12. Min mand har haft arbejde lige siden han blev færdig i '08. 

Jeg forstår dig godt. Jeg synes der er mega smart at få en lille når man studerer. Glæder mig til selv at få nr. 2 mens jeg er på studie. Det giver nogle fordele når de er små synes jeg.

Der er overhovedet ikke et must i min verden, at man har fast job når man starter PB.

Jeg vil råde dig til at mærke godt efter i dig selv. Hvis det var mig så vil jeg ikke vente to et halvt år. Men det kommer også an på situationen mht bolig og økonomien generelt.

For mit eget vedkommende vil det ikke være super fornuftigt at få baby nr. 2 nu, da min kæreste og jeg lige skal finde bolig sammen først og sådan så bliver nødt til at tænke fornuftigt selvom jeg brændende ønsker mig en 2'er  til gengæld er vi begge studerende og det holder os på ingen måde tilbage. 

Nogen gange burde folk bare holde deres mund  Der er fordele og ulemper ved alle valg, jeg har prøvet gravid og føde under uddannelse, på dagpenge, med fastjob. Med lille lejlighed og med stor. Forholdvis ung og mere gammel. Og alle gangene har det været fantastisk, og med ting der kunne have været anderledes.

Men måske din kæreste pludselig er blevet ramt af panik når det blev realitet og krydret med venlige menneskers beretninger så er det blevet en dræber. Giv du ham den måned, og lad ham for gud skyld ikke tale med nogen som helst  Og når I så skal tage snakken så vælg at tal om jeres liv og ikke alle andres, vælg at hør om de ulemper han ser, kan være økonomien og vælg så at fortæl om de fordele du ser kan være den større tidsmæssige frihed ved at være studerende, ingen af jer har fx lukkere det første år jeres barn er i vuggestue.

pøj pøj med snakken - lev isoleret til I er gravid 

Natteravnen skriver:

Det eneste jeg lige kan komme med er et kæmpe stort ØV! Kan huske det fra min mand - dog når snakken faldt på nr. 2 (vi er iøvrigt begge pædagoger og fik vores søn under min uddannelse, vi blev kærester den dag min mand dimitterede ) nr. 2 hos os er både og og desværre blevet lagt på hylden for evigt, men tanken nager mig stadigvæk fra tid til anden. Og må affinde mig med at sådan bliver det hvis ikke det bliver et ups. Men han er god til at huske kondomet. Anywho videre... det eneste jeg kan huske er noget med barselsklip et eller andet skal bruges under uddannelsen for ellers er der ingen og så skal du direkte i arbejde efterfølgende.. Mener der var et indlæg herinde et sted for noget tid siden hvor een fandt ud af at fordi hun ventede med at få barn eller holde barsel et eller andet så havde hun lige pludselig ikke muligheden... kan ikke huske det ordret eller huske om det er relevant ifh til jeres situation. Men slå koldt vand i blodet (lettere sagt end gjort I know) men det kan jo være han mener I skal have et barn sammen under uddannelsen og er helt enig med dig at det var virkelig dejligt at kunne tage fri når baby var syg eller bare havde haft en træls nat forinden fordi det betød knap så meget som skulle det være en reel arbejdsplads. Jeg ved ikke hvad der skal ske for jer men det bedste er jo at han ikke HELT afviser tanken om barn, han vil bare lige vente lidt - det er da positivt Og forhåbentligt ser arbejdsmarkedet anderledes ud for jer om to et halvt år end det gør nu. Har stort set on off været arbejdsøgende siden jeg blev uddannet i '12. Min mand har haft arbejde lige siden han blev færdig i '08. 

Øv at i har været nød til at lægge nr. 2 på hylden Kan måske krydse fingre for der sker et "uheld"

Men ja det er virkeligt ikke en særlig sjov situation vi står i. Syntes det er rigtigt svært fordi vi ikke kan snakke sammen om det og der er ikke noget jeg har mere lyst til i øjeblikket! Han sagde han var gået lidt i panik over hele situationen og havde brug for at tænke lidt over det. Han sagde også at han bare ville nyde vi kun var os to lidt tid endnu, men tror lidt han bare har brug for at tænke den næste måneds tid

Min kusine er højgravid og skal føde om lidt under en måned og krydser lidt fingre for han bliver lidt mere lun på tanken når han ser den lille søde baby og måske kan forestille sig i samme situation. Mænd har jo tit brug for noget konkret og håndterligt.

Røverdatter skriver:

Jeg forstår dig godt. Jeg synes der er mega smart at få en lille når man studerer. Glæder mig til selv at få nr. 2 mens jeg er på studie. Det giver nogle fordele når de er små synes jeg.

Der er overhovedet ikke et must i min verden, at man har fast job når man starter PB.

Jeg vil råde dig til at mærke godt efter i dig selv. Hvis det var mig så vil jeg ikke vente to et halvt år. Men det kommer også an på situationen mht bolig og økonomien generelt.

For mit eget vedkommende vil det ikke være super fornuftigt at få baby nr. 2 nu, da min kæreste og jeg lige skal finde bolig sammen først og sådan så bliver nødt til at tænke fornuftigt selvom jeg brændende ønsker mig en 2'er  til gengæld er vi begge studerende og det holder os på ingen måde tilbage. 

Ja syntes nemlig også der er rigtigt mange fordele ved at få et barn mens man er studerende, korte dage, fridage og lettere mulighed for at tage fri ved barn syg. Har været inde og læse lidt på det, og virker også som om der er ret mange tillæg osv når man er studerende med et barn. Er det noget du har kendskab til? 

Lidt øv i bliver nød til at vente, men kan godt forstå i er nødt til at få fælles bolig først 

lineog4 skriver:

Nogen gange burde folk bare holde deres mund  Der er fordele og ulemper ved alle valg, jeg har prøvet gravid og føde under uddannelse, på dagpenge, med fastjob. Med lille lejlighed og med stor. Forholdvis ung og mere gammel. Og alle gangene har det været fantastisk, og med ting der kunne have været anderledes.

Men måske din kæreste pludselig er blevet ramt af panik når det blev realitet og krydret med venlige menneskers beretninger så er det blevet en dræber. Giv du ham den måned, og lad ham for gud skyld ikke tale med nogen som helst  Og når I så skal tage snakken så vælg at tal om jeres liv og ikke alle andres, vælg at hør om de ulemper han ser, kan være økonomien og vælg så at fortæl om de fordele du ser kan være den større tidsmæssige frihed ved at være studerende, ingen af jer har fx lukkere det første år jeres barn er i vuggestue.

pøj pøj med snakken - lev isoleret til I er gravid 

Hehe ja tror jeg bliver nødt til at låse ham inde den næste måned så han ikke snakker med nogen  

Han siger at han ikke har så meget kendskab til "emnet" og derfor lytter til dem der selv har stået eller står i situationen. Har sagt til ham at det er vores liv det  handler om og ikke alle andres og det derfor er os der bestemmer hvad VI har lyst til. Det vigtigste er vel i bund og grund at vi elsker hinanden, og ved vi kommer til at elske et lille barn helt utroligt højt. Så tror jeg faktisk nok vi skal klare den 

Vi vil gerne have mange børn (3-4 stykker) og vil derfor gerne købe et lidt større hus. Men min kæreste er bange for at vi ikke vil kunne til et lige så stort hus som vi gerne vil hvis vi får et barn nu da man skal have et meget større rådighedsbeløb. 

elb1210 skriver:

Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig for er enormt fortvivlet! 

Min kæreste og jeg besluttede for ca et halvt år siden at begynde PB til oktober. Vi var ovenud lykkelige og helt oppe og kører over vores beslutning. Min kæreste har så de sidste par måneder snakket med nogle. Venner, kollegaer, familievenner osv. som åbenbart alle siger at vi bør vente til vi er færdige med vores studie (Har begge 2 1/2 år tilbage) og til vi har fået fast bolig job osv. Det er vel at mærke DERES erfaringer. Vi har hele tiden syntes det ville passe rigtigt godt med barsel under studiet (begge pædagog) da jeg vil få 12 ekstra suklip og vi ville have en del fridage og bedre mulighed for fri på barnets sygedage osv når jeg kom tilbage på studiet. Min kæreste lytter enormt meget til de andres historier om hvor meget de ville ønske de havde ventet så de ville havde råd til et større hus og lige pt. er PB sat fuldstændigt på pause. Vi kom her til aften til at snakke om det og han sagde han nok også panikkede en smule over det da det jo er stor, hvis ikke den største, beslutning man skal tage i sit liv. Jeg prøvede at forklare ham at jeg også havde haft det på samme måde, men at bare følte mig virkeligt meget klar nu. Til gengæld vil jeg også havde at han er 100% klar! Han spurgte dertil om vi ik skulle lave en aftale om ikke at snakke så meget om det den næste måned og begge gå og tænke rigtigt godt og grundigt om det, hvilket jeg syntes lyder som en rigtig god ide. 

Men alligvel er jeg bare så fortvivlet! For hvad nu hvis han om en måned kommer og siger at han først vil vente de 2 1/2 år til vi er færdige? Det syntes jeg virker som utroligt lang tid! For bare et par måneder siden virkede han ekstremt glad og lykkelig over det og kunne slet ikke vente, og nu er han pludselig i tvivl. Jeg er meget ked af det over det og tænker på det uafbrudt! Håber der er nogen her inde der kan hjælpe mig

hejsa

jeg vil ikke venter da her selv prøve det og nu er jeg lige bliv 43 og jeg får ikke nogle børn da vi venter på at kom på sygehus og tid gik og gik så da vi start op på sygehus være jeg ved at være for gamle til det og her være gravid 2 gang med sa og en bio og et hjemme lave en men kan ikke hold på det så nej jeg vil ikke venter da 

elb1210 skriver:

Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig for er enormt fortvivlet! 

Min kæreste og jeg besluttede for ca et halvt år siden at begynde PB til oktober. Vi var ovenud lykkelige og helt oppe og kører over vores beslutning. Min kæreste har så de sidste par måneder snakket med nogle. Venner, kollegaer, familievenner osv. som åbenbart alle siger at vi bør vente til vi er færdige med vores studie (Har begge 2 1/2 år tilbage) og til vi har fået fast bolig job osv. Det er vel at mærke DERES erfaringer. Vi har hele tiden syntes det ville passe rigtigt godt med barsel under studiet (begge pædagog) da jeg vil få 12 ekstra suklip og vi ville have en del fridage og bedre mulighed for fri på barnets sygedage osv når jeg kom tilbage på studiet. Min kæreste lytter enormt meget til de andres historier om hvor meget de ville ønske de havde ventet så de ville havde råd til et større hus og lige pt. er PB sat fuldstændigt på pause. Vi kom her til aften til at snakke om det og han sagde han nok også panikkede en smule over det da det jo er stor, hvis ikke den største, beslutning man skal tage i sit liv. Jeg prøvede at forklare ham at jeg også havde haft det på samme måde, men at bare følte mig virkeligt meget klar nu. Til gengæld vil jeg også havde at han er 100% klar! Han spurgte dertil om vi ik skulle lave en aftale om ikke at snakke så meget om det den næste måned og begge gå og tænke rigtigt godt og grundigt om det, hvilket jeg syntes lyder som en rigtig god ide. 

Men alligvel er jeg bare så fortvivlet! For hvad nu hvis han om en måned kommer og siger at han først vil vente de 2 1/2 år til vi er færdige? Det syntes jeg virker som utroligt lang tid! For bare et par måneder siden virkede han ekstremt glad og lykkelig over det og kunne slet ikke vente, og nu er han pludselig i tvivl. Jeg er meget ked af det over det og tænker på det uafbrudt! Håber der er nogen her inde der kan hjælpe mig

Hej med dig !

Ligesom mange af de andre nævner, så er der fordele- og ulemper ved alt ! Du (i) kan stille jer selv det spørgsmål; hvornår er det perfekte tidspunkt at få børn? - personligt tænker jeg, at der ALTID vil være noget som gør, at tidpunktet ikke er perfekt fx nyt arbejde, travl arbejdsmiljø, studie, rejser, ting relateret til en familie og venner, parforholdet, alderen osv. osv..

Jeg startede på min videregående udd. i januar 2014, og har termin med mit første barn til februar. Mange nævnte, at man burde være færdigudannet inden man påbegynder projekt baby! Personligt mener jeg, at der er utallige fordele ved, at påbegynde projekt baby under studiet - de andre piger herinde, har nævnt alt omkring tid osv.

Men en ting, som jeg synes er en ekstrem stor fordel i forhold til at stifte familie under studietiden er, at du gennemgår en modningsproces som du alene kan drage fordel af på arbejdsmarkedet.

Til mit første jordemoder besøg, fik jeg tildelt en hel ny og færdigudannet jordemoder, som ingen børn havde selv - følte ærlig talt, at det var dybt godnat at sidde og snakke med hende, fik mere ud af min egen mor !! Eller forestil dig, at skulle til samtale i banken omkring et huslån til dig og din familie, og overfor dig sidder en ung mand, som hverken selv har familie, har købt hus osv...

Min studievejleder, var ovenud lykkelig på mine vegne (og kender hende altså ikke) - hun mente at flere burde stifte familie under udd., for som hun sagde "DIN UDDANNELSE GÅR INGEN VEGNE, OG ER DU RIGTIG SMART, SÅ NÅR DU ET BARN MERE INDEN DU ER FÆRDIGUDDANNET!"

Genialt ! 

Nu ved jeg ikke hvor gammel han er men da min kæreste er 30 et par dage efter han blev 30 (30/5-14) kom han selv og sagde nu kunne han godt se det var ved at være det rette tidspunkt så nu venter vi os til feb 15 så tror nok han selv skal sige til når han er klar