Hvad er hans chancer

mor:) skriver:

Men kan han ikke blive det selvom du har forældremyndigheden

Jo men så kan i ddt mindste ikke stille sig på tvær med vigtig ting.

Alt der vedrører ham får han besked om. Og til langt fra nægte ham noget. Mmm sådan som han har opført sig ind til nu kan jeg ikke stole på ham. Og jeg har ikke gjort andet end at række hånden ud gang på gang. Det er altså ikke alt man kan holde til i længden

mpr skriver:

Og du vil kunne gøre præcis det samme.. nu ved jeg ikke hele situationen men at han bliver irritabel over en navne konflikt og du opfatter det som ubehagelig er det så fordi du ikke kender ham og ligger modstand måske med navne han forslår eller er der andre der synes han er ubehagelig? For din ret aktive modstand af sådan en ting her får mig til at stille spørgsmålstegn. . Det er ikke meningen det skal være nemmere for dig det er barnets ret til begge forældre og en ligelig sikkerhed for begge forældre, den eneste grund til at han ikke skulle have den var hvis han blev dømt til ikke at være en god far.

Han har ikke nogen krav nu eftersom han ikke vedkender sig fadderskabet. Sådan synes jeg ddt er. Han ønsker ikke det her barn men vil medbestemme. Det kan jeg ikke se nogen grund til. Og alligevel har jeg været venlig og sagt når jeg skulle til noget og hvordan det går osv. Men intet kommer derfra.

Og jeg er ikke imod nogle forslag. Synes bare ikke vi skal ta den nu. Og at han så blir sur og hidser sig op fordi jeg siger det viser mig kun at jeg ikke kan stole på hvad han ellers ville gøre hvis vi blir uenig.

DortheL skriver:

Jeg har selv stået i en situation med mit barns far... Jeg blev informeret om, at det man kunne bruge fuld forældremyndighed til, var fx at bestemme religion, skole, farlig kampsport....

Er det ikke også at komme på ferie, så faren i princippet kan sige de ikke må forlade landet når der er fælles ?  

Anonym skriver:

Jeg  står i denne situation at jeg får en skøn lille en til november.

Fadderen og jeg er ikke sammen mere og han var ikke til stede det første halve år af graviditeten.

Han ønsker en fadderskabstest og jeg får automatisk forældremyndigheden.

Hvad nu hvis han efterfølgende vil søge om fælles forældremyndighed. Ville han have nogle chance for at få den?

Nogen der har prøvet det eller ved hvor jeg kan finde lidt info?

 

 

 

 

 

Jeg tror det er meget forskelligt fra sag til sag. 

Min datters far er ikke en del af hendes liv, men vi var igennem blodprøve osv. Og da faderskabet blev fastsat blev jeg oplyst om at han ikke kunne få del i forældremyndigheden medmindre jeg valgte at skrive under på det. Hvilket jeg 110 % helt sikkert vil gøre den dag min datter er tryg ved ham (hvis han kommer og vil være en del af hendes liv.) 

men jeg tror de vurderer det ud fra hver sag. 

Men det lyder til at du måske har nogle følelser i klemme, og at du måske føler dig svigtet af at han ikke har været der det første stykke tid. Det er helt okay og ganske forståeligt at du har de følelser. Måske det er dem du skal arbejde på. 

Jeg har siden dag 1. Vidst at jeg ville være 100 % alene, men følte mig alligevel svigtet. Dog fik jeg bearbejdet de følelser, hvilket gjorde mig stærkere og hvilket hjalp mig rigtigt meget da jeg havde født, pg stod alene med det hele. Jeg havde ingen forventninger til andre, og hvilket helt sikkert også har gjort mig en stærkere og bedre mor. 

Held og lykke med det hele. Jeg håber du finder afklaring med hele din situation. 

Putte-mor skriver:

Jeg tror det er meget forskelligt fra sag til sag. 

Min datters far er ikke en del af hendes liv, men vi var igennem blodprøve osv. Og da faderskabet blev fastsat blev jeg oplyst om at han ikke kunne få del i forældremyndigheden medmindre jeg valgte at skrive under på det. Hvilket jeg 110 % helt sikkert vil gøre den dag min datter er tryg ved ham (hvis han kommer og vil være en del af hendes liv.) 

men jeg tror de vurderer det ud fra hver sag. 

Men det lyder til at du måske har nogle følelser i klemme, og at du måske føler dig svigtet af at han ikke har været der det første stykke tid. Det er helt okay og ganske forståeligt at du har de følelser. Måske det er dem du skal arbejde på. 

Jeg har siden dag 1. Vidst at jeg ville være 100 % alene, men følte mig alligevel svigtet. Dog fik jeg bearbejdet de følelser, hvilket gjorde mig stærkere og hvilket hjalp mig rigtigt meget da jeg havde født, pg stod alene med det hele. Jeg havde ingen forventninger til andre, og hvilket helt sikkert også har gjort mig en stærkere og bedre mor. 

Held og lykke med det hele. Jeg håber du finder afklaring med hele din situation. 

Ja tror også det er fra sag til sag.

Det var bare interessant at vide om andres erfaringer

Der er ingen følelser i klemme. Synes bare det er svært når vi knap nok har været sammen at stole på han plus han nægter det. Og kommer og går med interessen som det passer ham mg han lige har lyst til. Og når det ikke går efter hans snude bliver man sur og ond.

Diana2013 skriver:

Er det ikke også at komme på ferie, så faren i princippet kan sige de ikke må forlade landet når der er fælles ?  

Jo! Beklager da, at jeg ikke lige kunne remse det hele op!

Den eneste forskel der er på fuld og delt forældremyndighed idag er, at det er indehaveren af forældremyndigheden der bestemmer hvor barnet skal i skole og om barnet skal have pas. Så vigtigere er det sgu heller ikke, det er ikke noget du kommer til at mærke overhovedet i hverdagen, så lad dog være med at spilde din energi på det

Jeg er nu pænt glad for at have den fulde myndighed over min den store, ikke fordi jeg vil holde ham fra faderen, men fordi jeg ud over pas har skulle skrive under på en del og har taget beslutninger på mit barns vegne, hvor det ville være besværligt at skulle opdrive underskrift af faderen først.

Faderen har været forsvundet i over et år hvor ingen kunne finde ham og er ud over det ikke altid nem at komme i kontakt med, går tit måneder i mellem.

Så ja ud over pas, her jeg også kunnet skrive under på en del andet uden lige at skulle finde faderen først.

Hvis faderen arbejder i udlandet i lange perioder, kan det muligvis også være et problem, når der lige skal to underskrifter til.

DortheL skriver:

Jo! Beklager da, at jeg ikke lige kunne remse det hele op!

Rolig nu ..... Det var bare et undrende spørgsmål og kunne være du viste det når du lige havde været igennem det ��

Diana2013 skriver:

Rolig nu ..... Det var bare et undrende spørgsmål og kunne være du viste det når du lige havde været igennem det ��

Lige og lige. Det er fem år siden!

Jeg forstå ikke hvad det er du håber på at opnå med den fulde forældremyndighed?? I kan sgu blive nødvendigt til at få det her til at fungere, skal han være i barnets og dit liv de næste 18 år skal i kunne få det til at fungere. Du himler op over hbor meget du TROR han vil sætte sig på tværs men lige nu er du da den der sætter dig på tværs. Og hvad så hvis der er nogle ting han ikke er enig med dig i? Skal han ikke have lov til det eller skal han bare bukke under for dig og lade dig bestemme det hele? Bare fordi du er moren betyder det sgu ikke at du har eneret på at bestemme og far skal bare rette ind efter dig og makker ret han har også ting at skulle have sagt som med forældre til barnet.

Men vælger du at du bare vil have den fulde forældremyndighed skal du sgu sikkert nok få den, statsforvaltningen og systemet generelt forskelsbehandler til mødres fordel så vandet det driver så du får sikkert din vilje hvis du kringler den rigtigt.