Igår da min kæreste kom hjem fra arbejde, sagde han, at han havde noget han skulle fortælle mig.
Han skal til at ligge ude med sit arbejde fra mandag til torsdag hver uge på ubestemt tid. Han er så hjemme fra torsdag middag til tidligt mandag morgen.
Han har (heldigvis) fået aftalt med chefen, at han kunne vente med at komme med til efter fødslen og hans 14 dages barsel.. Jeg er i uge 35+2 idag.
Han har ikke andre muligheder og han skal selvfølgelig ikke sige sit job op, da det er rigtig svært at finde et andet og han er virkelig glad for at være der, hvor han er nu.
Jeg blev bare en smule ked af det ved tanken om at skulle undvære ham i den første tid med den lille.. Og han er også selv ked af, at det er sådan det bliver. Han er bare lidt bedre til at se det positive i det end, jeg er - at han har det meste af torsdag, fredag, lørdag og søndag herhjemme sammen med os plus han får noget mere udbetalt end nu. Pt. arbejder han jo bare fra 7-16 hver dag.
Selvfølgelig skal det også nok gå, jeg har familie og veninder tæt på, der kan hjælpe til, når far ikke er hjemme. Men kan ikke lade være med "at ærge" mig over det og tænke på hvor meget, jeg kommer til at savne ham. Vi er overhovedet ikke vant til at undvære hinanden så længe af gangen. Jeg har svært ved at sove, når han ikke ligger ved siden af og han kan ikke lide at være hjemme i huset, når jeg ikke er der.. 
Er der nogen, der har erfaring med noget lignende eller nogen, der bare har nogle gode råd, der lige kan gøre det lidt nemmere? 
Anmeld