Ayasmor skriver:
Så kan jeg langt om længe berette om fødslen af vores lillebrøster 
Må vist hellere starte helt fra onsdag d. 10 sep., hvor jeg har noget uro og murren i maven.
Det starter omkring middagstid og fortsætter egentlig ud på aftenen, hvor det går over i regelmæssige kraftige plukveer. Fra kl. 20.30 ca. og frem til ca. 02.30 har jeg plukveer med ca. 10-15 min. imellem. Jeg var ikke i tvivl om, at det bare være plukveer, så jeg rykker ind på sofaen for at give kæresten lidt nattero. Plukveerne går stille i sig selv igen og det er nu torsdag morgen. Hele torsdagen er der lidt murren, men ikke noget af betydning. Fredag og lørdag er der nogenlunde ro, forstået som, at der var mange plukveer, men intet regelmæssigt. Lige indtil natten til søndag, hvor de starter op igen. Jeg sov elendigt, da jeg vågnede ved hver plukve, så søndag er jeg noget træt i det.
Plukveerne er kun regelmæssige om natten, men hele søndagen går alligevel med en masse sporadiske plukveer.... lige indtil natten til mandag, hvor de igen er regelmæssige... stadig med samme interval, 10-15 min. imellem.
Mandag d. 15. er jeg 40+2 og meget træt efter de sidste nætters uro. Jeg var lettere irriteret over plukveer, som jeg ikke kan bruge til noget og vil egentlig bare, at det gik helt væk eller blev til veer. Jeg har stadig en del uro og kan derfor ikke sove, så formiddagen går med besøg hos en veninde. Ved middagstid har jeg en aftale med en anden veninde, hvor jeg skal hente lillebrøsters svøb, som hendes svigermor har været så sød at strikke. Jeg sidder og snakker lidt frem og tilbage med hende og ender faktisk med at ringe på fødegangen for at få et sovekit. Jeg har brug for søvn til at lade op til fødslen, og det ville bare passe meget bedre at få det hentet inden jeg skulle hente min store datter i skole. Så var det klar til når plukveerne igen meldte sin ankomst om natten. FG vil gerne lige undersøge mig inden de udleverer sovekittet, så afsted det gik.
Jeg ringer til min kæreste for lige at fortælle om aftalen med FG, og vi aftaler, at han bare bliver på arbejdet og så ses vi bare derhjemme om eftermiddagen.
Kl. ca. 14. 15 er vi på fødegangen (min veninde tog med) og jeg bliver undersøgt af den tørreste kiks af en jdm og hun sætter en strimmel til at køre. Status er 2 cm. livmoderhals og 1 finger åben, så der er lukket og slukket og plukveerne har absolut intet gjort.... suk....
Lillebrøster er dog lidt for stille, så strimlen skal køre noget længere tid, hvilket betyder, at vi render i et vagtskifte. Det gør mig ikke noget, for den tørre kiks er ikke meget for at oplyse noget som helst og jeg bliver lidt bekymret over den tilsyneladende manglende aktivitet fra lillebrøster.
En ny jdm kommer og hilser på, og her kommer der lidt oplysninger. Jeg får noget "koldt" vand, hvilket hjælper og aktiviteten stiger. Så et stk. sovekit til mig og vi er på vej hjem igen ved 15.30 tiden.
Jeg får hentet storesøster fra skolen og når hjem og slappe lidt af i sofaen inden kæresten kommer hjem ved 17-tiden. Jeg har lige inden nået at registrere et par veer, som er noget hyppigere end de regelmæssige plukveer, men tænker, at det bare er plukveerne, der er startet op igen. Veerne kommer dog med først 5-7 min. imellem og ret hurtigt med 3-4 min. imellem og varer alle min. 1 min. så jeg begynder at overveje, om der er gang i noget. Ved 18-tiden har veerne været regelmæssige i en time og vi får spist noget aftensmad. Vi får stille og roligt smurt den stores madpakke til dagen efter og jeg nævner for kæresten, at jeg gerne lige vil et smut ind og tjekkes inden klokken bliver for mange. Tænkte på det tidspunkt, at det var bedre at blive tjekket først på aftenen, for så kunne vi jo sende svigerfar, der skulle passe den store, hjem igen frem for at ringe midt om natten.
Kl. 19 ringer kæresten til sin far og siger, at han gerne stille og roligt må komme over ved 19.30-45 tiden og kæresten ligger sig ind på sofaen for at få en hurtig lur. Men blot 10 min. efter stod svigerfar i huset Han var kommet så hurtigt ud af døren, at han havde glemt både briller og mobilen. Stakkels svigermor kom heller ikke med, hvilket hun gerne ville have været. Hun var gået ind for at skifte bukser, men da hun kom ud igen var svigerfar på vej ud af indkørslen.... uden telefon 
Kl. bliver 19.30 og det er den stores sengetid. Vi får hende puttet stille go roligt og forbereder hende på, at det ikke er sikkert vi er hjemme næste morgen.
Kl. 20 ca. er vi på FG og jeg havde bedt kæresten om at lade autostol og taske stå i bilen. Jeg skulle dælme ikke slæbe det hele med derop for at blive sendt hjem igen Heldigvis er det den samme jdm. fra i eftermiddags (hende efter vagtskiftet), der tager i mod os og jeg bliver undersøgt... livmoderhalsen er væk (når lige at tænke, yes! lidt er der sket siden sidst) og jeg er 4 cm. åben. Så det bliver fødestue til os. Jeg skal have lavament, så kæresten smutter ned i bilen efter tingene i mens og får lige ringet til sine forældre og opdateret på, at vi ikke kommer hjem uden lillebrøster.
Fødslen går pludselig meget stærkt, ligesom første gang, og veerne vælter nu indover. Pga. lavament er jeg meget på toilettet, men jdm. er ikke tryg ved, at jeg sidder og presser på toilettet når jeg tidligere har født meget hurtigt.
Jeg husker ikke præcis, hvor åben jeg var på hvilke tidspunkter så her må der lige mangle lidt i beretningen
kl. 22 er der vagtskifte og ind kommer Sofie, som vi ender med at føde med. Kort efter hun er mødt ind vælter kvalmen ind over mig. Jeg husker tydeligt samme reaktion fra fødslen med min datter, hvor jeg her var 8-9 cm. åben og jeg beder hende derfor om at tjekke. Forinden får jeg dog lige bandet og svovlet over lugten fra brækposerne, som stank langt væk af plastik 
Flere gange under veerne kan jeg huske, at jeg får sagt, at vi lige holder pause til dagen efter, for jeg vil bare gerne sove!! Kunne virkelig godt mærke, at jeg ikke havde sovet i 2 dage op til. Kæresten er rigtig sød til at komme med opmuntrende bemærkninger og holder både varmepuder og kolde klude. Selvom han vist selv følte sig lidt utilstrækkelig, så synes jeg, at han var en fantastisk støtte at have ved min side.
Kl. er ca. 22.20 da jeg bliver undersøgt på fødelejet, hvor jeg rigtig nok er 8 cm. åben og jeg får en ve, mens jdm. har fingrene oppe i skeden... er du vimmer, hvor var det ubehageligt. Selvom hun holdte hånden helt stille, måtte jeg bede hende om at trække den ud meget hurtigt.
Det presser nu rigtig godt, og jeg får lov at presse med på toppen. Får flere gange sagt, at jeg skal skide helt vildt, hvilket jdm. vist bare trækker på smilebåndet af.
Kl. 22.31 presser det godt, og vandet går lige i det jeg presser lidt med..... nøj, hvor det lettede....og så skal jeg ellers love for, at der skete ting og sager. Få presseveer og en konstatering fra mig om, at min r*v flækkede, blev hovedet født. Jeg prøvede at kigge ned, men havde svært ved at se for maven. Kunne dog mærke en hel del hår på den lilles hovede En presseve mere og der landede den dejligste behårede lillebrøster på min mave kl. 22. 38 Kun 7 min. efter vandafgang og ca. 2,5 time på sygehuset
Vi kendte ikke kønnet under graviditeten og glemte helt at kigge bagefter. Først da jdm. spørger, om vi skal kigge, får kæresten løftet dynen og set efter
Den dejligste lille dreng blev det 
Kæresten havde hele tiden sagt, at det var en dreng, og sørme om han ikke fik ret
Storesøster ville gerne have haft en lillesøster, men det var glemt fuldstændig efter at hun så lillebror Hun er helt væk i ham og er simpelthen så kærlig ved ham
Det blev vist en længere beretning alligevel, trods en kort fødsel Håber i nåede helt herned
Hilsen Sara - Nu mor til 2
