Er det okay at være i tvivl?

Syntes du skulle lytte til dit hjerte og ta din egen beslutning der 

Hvis du dybt inde føler dig usikker så vent..

jeg var selv 22 år da jeg blev gravid med min den store dreng, og jeg følte mig SLET ikke klar. 

Men det var en ups'er på P-piller 

Men jeg ville selvfølgelig beholde barnet og jeg gjorde meget i at læse div bøger om alt om børn! 

Og da jeg fødte min søn, da allerede fra dag 1 følte jeg mig mere moden og voksen 

Tænk.. Føl...læs.. 

vissevasse skriver:

Jeg er 23, min kæreste er 26, vi har været sammen i 3½ år nu, vi har det godt sammen, er begge uddannet og har fast arbejde, vi bor i en 3 værelset lejlighed, dog ønsker vi indenfor omkring 2 år at købe hus. Vi går sjældent i byen, men det sker da.

Så omstændighederne er rimelige, synes jeg for at bringe et barn til verden. Min kæreste har længe ønsket sig et barn, hvor jeg nok har haltet lidt efter. Han siger nu at "når du vil så gør vi det".

Og jeg er blevet skide skruk, men har svært ved at tage beslutningen om at smide p-pillerne. Jeg tror det er fordi, jeg ikke helt kan overskue "konsekvenserne" for vores liv, hvis vi bliver 3. Og fordi jeg synes at 23, er en ung alder at få børn i, dog føler jeg mig ikke for ung.  

Jeg søger nogen guldkorn, som kan gøre mig mere sikker i min beslutning. Og et svar på, om det er okay at være i tvivl om, om det skal være nu, og så bare springe ud i det?  

Jeg har selv haft tanker om tvivl, blive klar mm. Jeg var naiv og troede jeg en dag ville vågne og være klar til at blive mor, den dag kom ik..  Er 27, kæresten 28 og vi har været sammen i 8 år. Så ja vi er sikker på hinanden og ved at vi vil være forældre sammen  
Jeg synes også det er en skræmmende tanke at gå fra 2 til 3. Men vi valgte at jeg droppede p-pillerne og tanken om at ja nu må det gerne ske, at der kommer en spire, er rigtig spændende, men synes stadig det er skræmmende. Men er sikker på at det er fordi jeg er en tryghedsnarkoman og jeg ved jo ik hvad der venter mig Men hold da op hvor jeg glæder mig til at blive gravid, blive mor  Nu har vi desværre prøvet i 15 mdr. uden held, det eneste positive ved det, er at jeg kan mærke hvor meget vi ønsker det og brænder for at blive forældre  

Men ja mærk efter i maven og hjertet Snak med din kæreste om dine tanker, det har hjulpet mig meget Jeg bekymrer mig så meget, men min kæreste er rolig og god til at berolige mig

Det er helt okay at være i tvivl  

Jeg synes det vigtigste er om man har lysten og at lysten langt det meste af tiden overstiger tvivlen. 

I min verden er det helt naturligt at man er i tvivl - selvom man også gerne vil have en baby med kæresten, for det er jo en kæmpe stor forandring og en stor beslutning man tager 

Herhjemme har det været mig der har været total skruk de sidste 2-3 år og min kæreste som gerne har villet vente. Så vi har ventet og nu er han sikker og vil gerne. Han bliver dog aldrig typen der ligesom mig elsker at snakke om det og bare GLÆDER sig ud over alle grænser - han bekymrer sig nok lidt mere om det i forhold til hvad konsekvenser det får for vores liv (sådan er han og jeg som mennesker bare indrettet i forhold til mange andre områder også udover det at få en baby). Da han nu endelig sagde at nu skulle det være, ja så skete der det at jeg sjovt nok blev lidt i tvivl for nu blev det jo pludselig virkelighed! Vi skulle virkelig prøve at blive gravide. Det føltes så stort og overvældende at det endelig skulle ske. Kom dog hurtigt over den tvivl igen - for ønsker mig simpelthen sådan børn med min kæreste  og hellere før end siden.

Min pointe er at tvivl er en helt naturlig ting af det at beslutte at blive en familie. Det vigtigste er at du følger din mavefornemmelse - hvis den siger ja så go for it Og hvis den siger ahhhrr så vent lidt med at gå i gang - det er vigtigt at du føler dig parat. Det skader jo heller ikke at vente lidt hvis du ikke er helt sikker. siden. 

Tak for mange brugbare svar, dog mange forskellige, hvilket jo var forventeligt! Jeg kan ikke rigtigt forstå hvad det er jeg venter på. Men det er nyt at jeg meget seriøst overvejer det skal være nu, så tror og håber det er fordi tanken lige skal ligge sig ordentligt i maven 

vissevasse skriver:

Jeg er 23, min kæreste er 26, vi har været sammen i 3½ år nu, vi har det godt sammen, er begge uddannet og har fast arbejde, vi bor i en 3 værelset lejlighed, dog ønsker vi indenfor omkring 2 år at købe hus. Vi går sjældent i byen, men det sker da.

Så omstændighederne er rimelige, synes jeg for at bringe et barn til verden. Min kæreste har længe ønsket sig et barn, hvor jeg nok har haltet lidt efter. Han siger nu at "når du vil så gør vi det".

Og jeg er blevet skide skruk, men har svært ved at tage beslutningen om at smide p-pillerne. Jeg tror det er fordi, jeg ikke helt kan overskue "konsekvenserne" for vores liv, hvis vi bliver 3. Og fordi jeg synes at 23, er en ung alder at få børn i, dog føler jeg mig ikke for ung.  

Jeg søger nogen guldkorn, som kan gøre mig mere sikker i min beslutning. Og et svar på, om det er okay at være i tvivl om, om det skal være nu, og så bare springe ud i det?  

Jeg var selv 24 da jeg blev mor første gang. Synes ikke det er tidligt overhovedet ☺ Spring ud i det..... jeg har ingen problemer haft i forhold til min alder og det at få et barn.... tror bare det er samfundet nu til dags - der er ikke mange der får børn "tidligt"... og det er normalt at være over 30... der er i hvert fald normen nu til dags, fordi man har mere fokus på job og uddannelse inden man vil have børn.... jeg var færdiguddannet  da jeg blev mor, havde ikke job, men det var ingen hindring for mig ☺ nu blir jeg 28 på lørdag og har termin sidst i oktober...