camilla789 skriver:
Tak for svaret..
Er ked af at høre at du også har mistet dine to babyer, var de syge??
Jeg forstår godt du er nervøs for næste gang du bliver gravid, det er jo en oplevelse som vil påvirke en på længer sigt, jeg håber alt det bedste for jer..
Ingen forældre burde det igennem
og det er nemlig helt rigtig at selv om man har mistet så forsvinder drømmen om et barn ikke..
Den ene manglede toppen af kraniet så hjernen var blottet og ville på ingen måde kunne overleve...
problemet var at de var enæggede, så hvis den syge døde inde i mave ville den raske også, lægen snakkede også om meget for tidlig fødsel (allerede uge 24), ellers kunne der opstå ttts hvor børnene slås om moderkagen og da den ene var svag ville den raske få for meget næring og blive hjerneskadet, ellers kunne vi vælge foster reduktion men det skabte gå 15% risiko for at den raske ville få hjerneskade...
så vi måtte træffe et ulideligt valg, at slutte graviditeten nu frem for at de måske begge døde når jeg var længere henne 
Da jeg havde født dem, kunne vi se at den syge allerede var meget svag og nok ikke havde overlevet graviditeten ud...
Vi har også en 3 årig at tage hensyn til, som ville blive for påvirket at forløbet... Hun snakker stadig om vores to babyer, selvom hun godt ved de ikke er i maven mere 
Anmeld