Eksperthjælp: Kalveknæ

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.946 visninger
0 svar
0 synes godt om
19. september 2014

Christina Haansbæk

Kære Christina

Vi er i den sidste tid blevet gjort opmærksomme på, at vores søn ser ud til at være kalv-knæet… Jeg har længe godt kunne se det, men har bare tænkt, at sådan ser små børn ud… Men nu er jeg kommet i tvivl…

Det er slemmest på det ene ben og det virker som om, at der er en stor kugle på indersiden af knæet - specielt på den der er værst.

Er det ikke rigtig at mange børn ser sådan ud og at det udligner sig i takt med at de vokser, ELLER ville det være blevet udlignet på nuværende tidspunkt, i en alder af 3 år?
Min søn vokser rigtig stærkt og han er en høj dreng. Han vokser lidt over en cm om måneden og har gjort det det sidste lille års tid. Han er lige fyldt tre år og er nu præcis 1 m høj.

Hvis det er noget han ikke vokser fra, hvad kan man så evt gøre for at udbedre/afhjælpe ham? (det virker lidt til at knæene støder sammen når han bevæger sig&hellip

Mvh Camilla



Christinas svar


Kære Camilla

Mange tak for dit spørgsmål.

Spædbørn er typisk hjulbenet. I løbet at de første leveår vil barnet typisk blive kalveknæet for så til sidst at rette sig til en mere lige benstilling.

Så umiddelbart er der intet bekymrende i at din dreng på 3 år er kalveknæet. Det der dog lige springer mig i øjnene er at du skriver at der er sideforskel - altså at det ene ben er mere kalveknæet end det andet. Af den årsag vil jeg anbefale at du får en henvisning til en ortopæd gennem din egen læge som kan sikre sig at benene er lige lange og at de udvikles som de skal. Hellere få det undersøgt end gå at bekymre sig om det.

Hvis der ikke ligger nogen patologisk årsag bag hans kalveknæ er det bare sådan at hans ben/knæ ser ud lige nu. Han vokser og udvikler sig mange år endnu så meget kan ændre sig.

Fysisk aktivitet og dermed styrkelse af muskulaturen vil ikke kunne rette op på den stilling et led har, men det vil kunne hjælpe med til at styre bevægelsesmønstret i benene. Din dreng vil opleve mere stabilitet i benene des stærkere musklerne er i lår og hofter.

Godt fodtøj med fast hælkappe, som kan spændes tilstrækkeligt stramt om foden og som passer til fodens bredde kan også have en positiv indvirkning på kontrollen af benene i aktivitet. Måske han både skal have rigtige sko på ude samt indendøre i institutionen for at give den mest optimale støtte dagen igennem.

Håber du kan bruge dette svar. Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål til ovenstående: haansbaek@stofanet.dk


De bedste hilsner
Christina Haansbæk



Christina tilbyder udredning, råd og vejledning, motorisk testning samt behandling af børn i alderen 0-15 år. Typiske problemstillinger kan være motorisk forsinkelse, motorisk uro, hypermobilitet, kranie skævhed, usikker hånddominans samt sansemotoriske vanskeligheder. Christina er mobil børnefysioterapeut og kører i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland.

Se Christinas hjemmeside: FysioterapiTilBørn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.