.. Det var de første ord jeg både hørte og læste imorges! 26 år, med et ønske om at blive mor inden jeg blev 25 - det gjorde jeg vidst ikke så godt?! Jo vist jeg er blevet mor til min smukke engel, men det er jo ikke sådan rigtig mor? Og så var det heller ikke inden jeg blev 25, sidste år gik jeg nemlig stor, rund og lykkelig, dækkede op til mine gæster og intet kunne slå mig ned. Vi snakkede om baby, om at jeg aldrig skulle holde fødselsdag uden mit barn igen - hvor er drømmen? Forsvundet, revet væk - men jeg er her stadig og jeg har stadig fødselsdag. Har ikke lyst, vil bare have tiden står stille, aldrig flytter sig! Jeg vil tilbage til for et år siden, fylde 25 og mærke mit barn - min søn, i min mave! Og når man så gang på gang for smidt i hovedet "jamen du er jo ung endnu, du skal nok nå at blive mor" - ja det ved jeg, men prøv du at stå så tæt på og alt så bliver taget fra dig! Det er jo ikke kun dit barn, men hele drømmen om det kommende barn, alt det man drømmer om mens man venter i 9 lange måneder - væk, pist væk.
Og ikke nok med at mine følelser kører rundt, ja så er det idag også 9 måneder siden at hans hjerte valgte at stoppe.
"I ni måneder bankede dit hjerte under mit.
I ni lange måneder ventede vi på dig.
Lige så længe som vi var et,
Lige så længe har jeg måtte leve uden dig.
Ni måneder - og mit hjerte banker stadig,
Men det mangler dit."
Anmeld