larven skriver:
Jeg vil da også gerne lige dele min historie.har gået i behandling og prøvet i 1 1/2 år på at blive gravid.det lykkedes endelig.er til NF i sep.hvor der intet liv er.får en MA der går galt.bliver indlagt fordi jeg bløder alt for meget.besvimer og flere gange ikke er til at komme i kontakt med.bliver efterfølgende scannet af 3 læger der alle siger at alt ser fint ud.får en bragende infektion som lægerne på sygehuset ikke vil kendes ved.skal til at starte op på behandling en måned senere da klinikken finder ud af, at der stadig er en del blod og rester fra fosteret tilbage.bliver overtalt til endnu en MA.der sker intet.bliver sendt til sygehuset for at få en KA.venter fastende i 25 timer hvor det bliver aflyst.bliver sat på næste dags program.bliver endelig opereret næste formiddag.kommer hjem om eftermiddagen og indlagt igen om natten med sepsis.(infektion i organerne).det har været et virkelig langt og opslidende forløb.det kostede mig 3 indlæggelser,2 infektioner og en måneds sygemelding.alt sammen for noget sygehuset i starten forsikrede mig om ville gå nemt og hurtigt.
HOLD NU OP en historie!
Det var da vildt... Ja, så virker min historie lidt vandet. Men de er selvfølgelig hårde på hver deres måde.
Er frygtelig ked af at høre din historie. Har helt ondt i maven, og endnu engang sidder jeg med tanken; hvad har vi sygehus væsnet til, de laver så mange fejl. Hvordan har de kunnet undgå at se blodet?????? Det fatter jeg ikke en meter af. Og desuden forstår jeg ikke altid, hvorfor de ikke har interesse i at få det overstået hurtigst muligt, så vi som kommende mødre, kan få vores tanker over på noget positivt igen, fremfor at hver gang man næsten er ovenpå igen, så skal man til endnu en undersøgelse, som går af helvedes til, og så er humøret i kulkælderen igen igen!!! Sådan var det i hvert fald for mig. Jeg kunne ikke se en ende på det. Og det gjorde mig ked af det og frustreret. Jeg var så også i den uheldige situation, at jeg stod helt alene med det, da min kæreste var udsendt, og ikke havde mulighed for at komme hjem før tid.
Hvordan har du det så nu?? Er du startet op i behandling igen, eller har du brug for tid til at komme dig?
Mange tanker herfra 
Anmeld
