Frustration, abort, graviditet

Hej.

Jeg er et stk. meget frustreret hunkøn.

Jeg stoppedr på mine P-piller i november 2014, tog en positiv graviditetstest i februar - glæden var STOR.

Alt gik super. Ingen kvalme, og vi glædede sig helt vildt.

I uge 10 begynder jeg at bløde. Jeg kontakter min læge, og får  at vide at det er ret 'normalt'. Jeg kontakter lægen igen sidst  på ugen, og igen samme svar - der er ret normalt.  Får taget en blodprøve, HCG tallet  var højt, og graviditeten var der. Men jeg blødte stadig. Kontaktede lægen igen og bad om en scanning. 

Scanningen  viste intet levende foster . Fik at vide at jeg skulle  gå en uge og se om min krop selv kunne skille sig af med det sidste. Ugen efter var der ikke sket mere, så jeg fik tabletter med hjem, så en medicinsk abort blev sat i gang. Ugen efter var al restvævet ikke udskilt og jeg fik en uge mere til at se om min krop selv  kunne udskille det sidste. Men nej!!! Min krop skuffer endnu engang. Får dog at vide at de satser på at det sidste kommer ud med min næste menstruation. Dagen efter, ringer de og fortæller at mit HCG tal er steget med 5, så jeg skal have en kirurgisk abort........ jeg møder ind på sygehuset  dagen efter, sidder i hospitals tøj og venter i 5 timer, hvorefter jeg får at vide at de ikke har tid til mig alligevel, så jeg skal komme igen dagen efter. Men de vil tilbyde mig en kikkert undersøgelse, hvor der føres en kikkert op i livmoderen der fjerner resterne. Så dette indgreb får jeg dagen efter! Efter indgrebet  blødte jeg i 1 måned... Alt-i-alt blødte jeg i 2 1/2 måned.

Jeg er MEGA frustreret over min oplevelse, både af situationen  af at man har mistet et foster, men også hvor dårligt egen læge og sygehuset håndterede det! 

Er der andre der har  frustrationer?? - så kom gerne med dem. Del dem. Det hjælper ♡

Mega trist at du har haft sådan en dårlig oplevelse!

Håber at din næste graviditet bliver god og nem! Vh stine

Ja. Det har dælme været svært. Både under  hele  forløbet, fordi det tog så lang tid, og fordi jeg stod alene i det, da min kæreste var udsendt på daværende tidspunkt. 

Jeg kender  ikke andre der har oplevet noget lignende, de har alle haft en nem graviditet, uden komplikationer. 

Starter med en af disse , havde en SA november 12 og mit forløb minder i store træk om dit.

Jeg var dog kun 7+2, jeg begynder at bløde tidligt om morgenen og alle mine graviditets symptomer er væk, op af formiddagen ringer jeg til vagtlægen, som siger det lyder som en SP og jeg ikke kan gøre andet end at ringe til egen læge næste dag.

Det gør jeg og får en akut henvisning til scanning på sygehuset 2 timer senere, hvor de finder en tydelig graviditets livmoder men intet foster.

Jeg bliver sendt hjem med samme besked, min krop kan udskille resten selv, men efter 5 scanninger og to gange MA er det stadig ikke lykkes, til sidste scanning får jeg bud på at møde fastende så de kan foretage en KA hvis resten ikke er væk.

Og det var det ikke, 2½ time senere ligger jeg på operationsbordet og to timer efter narkosen er jeg på vej hjem igen, jeg blødte en uge og fik min mens efter 3 uger.

Under hele forløbet mødte vi et utroligt omsogsfuldt personale, som gav støtte og opmuntring hele vejen igennem og er da rystet over at du har været så uheldig med din oplevelse, vil da råde dig til at skifte læge og få snakket ud om emnet, det er vigtigt både for dig, men også at få klaget over håndteringen i sådanne tilfælde, for man er så sårbar.

Jeg brød totalt sammen over at jeg aborterede, jeg var rædselsslagen for om det var os der var noget galt med, min mand skulle efter lægernes udsagn være tæt på steril, så vi tog jo min første graviditet som et mirakkel.

Der var ingen der fortalte mig at 25% af alle graviditeter går til, havde vi vidst det før, havde slaget nok heller ikke været så hårdt.

I dag ved vi at min mand langt fra er steril, 4 mdr senere var jeg gravid igen og vi har nu en dreng på snart 11 mdr og sørme om jeg ikke er gravid igen.

Pointen er at du må huske at sige til dig selv, at du kan blive gravid, din krop virker som den skal og selvfølgelig kan du blive gravid igen, ekstra

AnneSHS skriver:

Hej.

Jeg er et stk. meget frustreret hunkøn.

Jeg stoppedr på mine P-piller i november 2014, tog en positiv graviditetstest i februar - glæden var STOR.

Alt gik super. Ingen kvalme, og vi glædede sig helt vildt.

I uge 10 begynder jeg at bløde. Jeg kontakter min læge, og får  at vide at det er ret 'normalt'. Jeg kontakter lægen igen sidst  på ugen, og igen samme svar - der er ret normalt.  Får taget en blodprøve, HCG tallet  var højt, og graviditeten var der. Men jeg blødte stadig. Kontaktede lægen igen og bad om en scanning. 

Scanningen  viste intet levende foster . Fik at vide at jeg skulle  gå en uge og se om min krop selv kunne skille sig af med det sidste. Ugen efter var der ikke sket mere, så jeg fik tabletter med hjem, så en medicinsk abort blev sat i gang. Ugen efter var al restvævet ikke udskilt og jeg fik en uge mere til at se om min krop selv  kunne udskille det sidste. Men nej!!! Min krop skuffer endnu engang. Får dog at vide at de satser på at det sidste kommer ud med min næste menstruation. Dagen efter, ringer de og fortæller at mit HCG tal er steget med 5, så jeg skal have en kirurgisk abort........ jeg møder ind på sygehuset  dagen efter, sidder i hospitals tøj og venter i 5 timer, hvorefter jeg får at vide at de ikke har tid til mig alligevel, så jeg skal komme igen dagen efter. Men de vil tilbyde mig en kikkert undersøgelse, hvor der føres en kikkert op i livmoderen der fjerner resterne. Så dette indgreb får jeg dagen efter! Efter indgrebet  blødte jeg i 1 måned... Alt-i-alt blødte jeg i 2 1/2 måned.

Jeg er MEGA frustreret over min oplevelse, både af situationen  af at man har mistet et foster, men også hvor dårligt egen læge og sygehuset håndterede det! 

Er der andre der har  frustrationer?? - så kom gerne med dem. Del dem. Det hjælper ♡

Jeg kan sagtens følge dig.

blev indlagt på sygehus i en uge pga opkast tabte i løbet af en uge 10 kg alt dette foregik i uge 7. 

I uge 10 bookede jeg tid til scanning for at se om alt var ok hvilket det desværre slet ikke var, får derefter min 1 medicinske abort.

til kontrol en uge efter sidder der stadig rester, hvilket lægen mener vi skal løse med en ny medicinsk abort.

til næste kontrol afslutter dig mig fuldstændigt selvom der stadig sidder en rest- det kommer af sig selv var beskeden. Jeg gik derefter 3 uger hvor det ikke skete en disse, og tog derefter selv kontakt til sygehuset, hvor jeg blev hasteindkaldt og indlagt til udskrabning alt i alt har det hele taget over en måned med 3 aborter.

Jeg er fuldstændig slået ud, og er vildt bange for et lignede forløb igen. Følelserne sidder meget ude på tøjet og undgår alle gravide veninder.

jeg har skrevet en klage til sygehuset over forløbet hvilket jeg stadig afventer svar på.

kram fra den meget frustrerede:-)

Tusind tak for at I vil dele Jeres historie. Det er en frygtelig oplevelse - det kan vi hurtig blive enige om. Jeg ved godt at jeg skal tænke positivt, i og med at jeg smed p-piller i december 13 og var gravid allerede i februar. Så min krop kan godt - hurraaa.

Det jeg er usikker på, er hvorfor  der går så lang tid nu. Jeg aborterede i april, men forløbet sluttede først i maj, og derefter blødte jeg indtil juni. Så hvis man tager fra juni måned til nu, føler jeg der burde ske noget snart! - men er også frygtelig utålmodig. 

Min kærestes største ønske er at blive far. Han håber hver måned. I dag har jeg lige sendt ham afsted, han skal udsendes. Og det kunne bare være det skønneste,  hvis jeg kan sende et billede af en positiv  graviditetstest ned til ham ♡

Hvordan klagede I? Jeg har skrevet  et brev, hvor jeg har skrevet  forløbet  set fra min side, og lidt forbedrings forslag.  Men har ikke sendt den endnu.

Og tusind  tak for alle - de varmer. Speciel idag hvor jeg ret  er en tude Marie 

AnneSHS skriver:

Tusind tak for at I vil dele Jeres historie. Det er en frygtelig oplevelse - det kan vi hurtig blive enige om. Jeg ved godt at jeg skal tænke positivt, i og med at jeg smed p-piller i december 13 og var gravid allerede i februar. Så min krop kan godt - hurraaa.

Det jeg er usikker på, er hvorfor  der går så lang tid nu. Jeg aborterede i april, men forløbet sluttede først i maj, og derefter blødte jeg indtil juni. Så hvis man tager fra juni måned til nu, føler jeg der burde ske noget snart! - men er også frygtelig utålmodig. 

Min kærestes største ønske er at blive far. Han håber hver måned. I dag har jeg lige sendt ham afsted, han skal udsendes. Og det kunne bare være det skønneste,  hvis jeg kan sende et billede af en positiv  graviditetstest ned til ham ♡

Hvordan klagede I? Jeg har skrevet  et brev, hvor jeg har skrevet  forløbet  set fra min side, og lidt forbedrings forslag.  Men har ikke sendt den endnu.

Og tusind  tak for alle - de varmer. Speciel idag hvor jeg ret  er en tude Marie 

Hej med dig

Sikke en grim oplevelse du har haft. Jeg kender alt til frustrationerne, og til sorgen over at miste noget, som man så inderligt ønsker sig. 

Ved min seneste abort, var vi igennem et utroligt langt og opslidende forløb. Jeg blødte og havde ondt længe efter den medicinske abort, som de igangsatte omkring uge 8 grundet manglende hjerteblink.

Lægerne mistænkte, at der også kunne sidde en graviditet udenfor livmoderen, for mine HCG-tal ville ikke falde.  At gå rundt i ugevis i uvished, og rende til 1000 undersøgelser, scanninger og blodprøver er enormt opslidende.

Det hele fik en ende, og vi besluttede at holde et par måneders pause og samle kræfter. Nu starter vi IVF ved næste menstruation. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover - og tak fordi du delte din historie. 

Kh /S

www.ErDuHerIkkeSnart.wordpress.com 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hej med dig

Sikke en grim oplevelse du har haft. Jeg kender alt til frustrationerne, og til sorgen over at miste noget, som man så inderligt ønsker sig. 

Ved min seneste abort, var vi igennem et utroligt langt og opslidende forløb. Jeg blødte og havde ondt længe efter den medicinske abort, som de igangsatte omkring uge 8 grundet manglende hjerteblink.

Lægerne mistænkte, at der også kunne sidde en graviditet udenfor livmoderen, for mine HCG-tal ville ikke falde.  At gå rundt i ugevis i uvished, og rende til 1000 undersøgelser, scanninger og blodprøver er enormt opslidende.

Det hele fik en ende, og vi besluttede at holde et par måneders pause og samle kræfter. Nu starter vi IVF ved næste menstruation. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover - og tak fordi du delte din historie. 

Kh /S

www.ErDuHerIkkeSnart.wordpress.com 

 

Puh!  -  din historie lyder heller ikke til at have været en god en af slagsen .

Tak for at du deler den.

Jeg er frustreret over at der intet sker. Vi prøver, men intet lykkes! Og det er vel klart når man mere eller mindre ikke tænker på andet .

Held og lykke til Jer 

AnneSHS skriver:

Puh!  -  din historie lyder heller ikke til at have været en god en af slagsen .

Tak for at du deler den.

Jeg er frustreret over at der intet sker. Vi prøver, men intet lykkes! Og det er vel klart når man mere eller mindre ikke tænker på andet .

Held og lykke til Jer 

Selv tak - og ja, det er en evig kamp at forsøge at tænke på noget andet, for det kan man selvsagt ikke, når noget fylder så meget. Det er opslidende at gå i evig vente-position. Jeg krydser fingre for at der snart sker noget godt for dig 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Selv tak - og ja, det er en evig kamp at forsøge at tænke på noget andet, for det kan man selvsagt ikke, når noget fylder så meget. Det er opslidende at gå i evig vente-position. Jeg krydser fingre for at der snart sker noget godt for dig 

Tak. Du er sød.

Har fået min menstruation endnu engang!!!  -  så det blev heller ikke denne gang . Kæft hvor er det hårdt. Er ved at miste modet.