Først og fremmest skal jeg nok bare holde mig væk fra disse tråde, for jeg bliver altid voldsomt sur, når jeg læser om folk der ikke gider tage det ansvar der følger med, når de anskaffer en kat, og dermed ikke får den neutraliseret...
Som allerede nævnt lever der omkring en halv million herreløse katte i Danmark, og for at sætte det i perspektiv, er det altså ikke mange færre end der findes ejede katte. Det er ganske enkelt noget forbandet svineri at katteejere ikke gør deres for at holde bestanden nede, for huskatten er IKKE skabt til at leve i vildskab...
NÅ, ud med galden... 
Jeg ville nok også starte med venligt at opfordre til en neutralisering af katten, siden I alle skal kunne være der og det helt sikkert også vil gavne ejeren selv, da hankatten vil få det langt bedre af mindre stress som følger med det roligere sind en neutralisering giver. Det er heller ikke nær så dyrt eller omfattende et indgreb, når det er en hankat fremfor en hunkat.
Hvis ejeren nægter, må I jo begynde at klage... Jeg frygter lidt at det i sidste ende kunne komme til at gå ud over katten, hvilket jo vil være forfærdeligt, så jeg håber virkelig, ejeren er til at tale med.
Giv lige en update når der sker noget. 
Mvh mig, som er lykkeligt ejet af flere katte som har været andres "kasserede affald".
Anmeld