[citat][f][småt]Mebach skriver:[/småt][/f]
Ja, jeg er jo så pæd. stud. Til sommer har jeg 1 år tilbage, bestående af ½ års praktik, og så en bachelor opgave til slut. Inden sommeren, skal jeg lige op i 3 fag, sundhedsfag, psykologi, og "KOL", som bare er svært.
Jeg skal nærmest selv forberede mig til de prøver, (lang historie), da jeg hører under den "gamle" uddannelse, og min nye klasse hører under den nye.
Jeg er imidlertid bare så pisse træt af studiet. Og skolen planlægning er virkelig dårlig. Der er ikke styr på noget.
Desuden ved jeg ikke om jeg gider være pædagog, når det kommer til stykket. Jeg mener, al den omsorg på job, og så hjem til ungerne som også vil ha' deres mor.
Jeg vil jo ikke i en børnehave, eller en SFO el. lign.
Men hvis jeg skal ha et job indenfor det jeg allerhelst vil, hedder det aftenvagter/weekend.
Og på sigt ved jeg at jeg vil blive træt af det.
Tiden herhjemme på barsel, har virkelig sat nogle tanker igang.
Allerede inden min barsel, gik jeg og tvivlede på om det var det jeg ville.
Men så kommer tvivlen jo også:
- Skal jeg ikke bare gøre det færdigt, så jeg har det at falde tilbage på?
- Skal jeg kvitte studiet (når/hvis) jeg finder et job (indenfor salg, som jeg allerede er udlært indenfor)
- Skal jeg finde på noget helt andet, en anden uddannelse?
Hva skal jeg, det hele kører rundt.
Hvad ville I gøre, og er I sikre på at det I laver er det I vil lave resten af livet?
-Jeg mener; livet er jo for kort til at stå op til hver dag, hvis man ikke er glad for sit job.
Mette - nu også fortvivlet oveni trætheden.[/citat]
jeg har ikke læst alle svar, men umiddelbart vil jeg sige...gør det færdigt...så har du det at prale med...du vil komme til at fortryde med dig selv tror jeg hvis du igen og igen skal sige....det hoppede jeg fra så sent i forløbet!
Anmeld