planerneændres lidt... og det betyder meget

Tror det er meget normalt når man skal til at have nummer to, at følelserne og tankerne om svigtet af den store melder sig, alla skulle jeg overhovedet have gjort det, havde hun det ikke bedre som enebarn, kan jeg være en god mor for begge osv, og man planlægger tiden med baby så svigtet af den store bliver minimeret. Jeg kan huske jeg selv købte utallige teaterbilletter for hun skulle da i hvert fald have en masse gode oplevelser, jeg hadede tanken om mulighed for ks (baby lå med numsen ned) fordi så kunne jeg ikke bære storesøster og jeg kunne ikke.... 

Vi vil så gerne have kontrollen så vi ved den store for det bedst - og du har lige nu mistet kontrollen og står med et ben i hvert lejr. Skal du gøre hvad du mener er bedst for Elna, eller skal du få amningen op og køre. Og hvorfor er den amning egentlig så vigtigt når nu du ikke kunne fuldt med Elna???

Eneste jeg kan skrive er, jeg kunne og en masse andre mødre kunne. Jeg kunne være den gode mor til to sådan lige med det samme. Og Elna vil elske sin lillesøster og hun vil føle lillesøster tager mor lidt væk, men det gør hun jo også men tilgengæld får Elna noget andet. 

Kan huske da jeg fik den sidste og jeg kunne bare ikke komme ud af det var synd for Liam for han var jo ikke en gang 3 år, og min sundhedsplejerske sagde til mig: det er synd for Liam så længe du synes det synd, når du bestemmer dig for det ikke er synd så er det ikke.

Masig skriver:

Det er selvfølgelig rigtigt, men de kan vel komme ind og besøge jer alle dagene?

ja det kan de selvfølgelig... men ja det bliver nok noget jeg vejer med mine hormoner når jeg har født  

Kay skriver:

ja det kan de selvfølgelig... men ja det bliver nok noget jeg vejer med mine hormoner når jeg har født  

Haha Ja man må jo tage det til den tid...

AnnaKJ skriver:

Åh kender godt følelsen

Jeg er jo 3. gangs og havde forventet at jeg bare skulle direkte hjem efter fødslen - men nu står der skrevet i min journal, at jeg kun må føde ambulant hvis det er forsvarligt Og det tyder det ikke på at det er.
Skal højst sandsynligt have blod efter fødslen og så bliver jeg jo indlagt.

Men har da virkelig bare allermest lyst til bare at komme hjem i min egen seng og til storesøster bagefter.

Synes også du skal vente til efter fødslen og så mærke efter i dig selv - det er jo ikke rigtig til at sige hvordan du har det bagefter

nej lige netop... for har også gået og tænkt at det er meget man bliver ladt på egen hånd når man er 2. gangs fødende... selvom man har prøvet det en gang før, så er hver fødsel forskellig og hver baby sin egen... så måske er det meget rat... 

ja og så med hormoner lige nu skifter jeg fra side til side om jeg har lyst eller ej... så det bliver mavefornemmelsen på dagen... 

StineW79 skriver:

Da vi fik thea, kom hun jo 6 uger før tid, så dengang havde vi ik et alm amme forløb. Hun fik sonde i 1 1/2 uge, inden hun var stor nok til at ku spise ved mig.

Da vi så sku ha alberte, lavede vi en aftale med jodrdmoren om at vi ku blive indlagt i 3-4 dage indtil amningen bare kørte, hvis vi havde behov for det. Syntes det var rart at vi havde muligheden for at få styr på det inden vi sku hjem.

Dog endte det med at vi var indlagt 4 døgn pga fødsels komplikationer ( feber og infiktion under fødslen, blodtab og guldsot ) så vi havde slet ik mulighed for at komme hjem før alligevel. Kærsten tog på arbejde og var hos thea mens jeg var på sygehuset. Thea var i børnehave osv. Syntes det fungerede ok. Vh stine

ja der kan jo også komme ting og sager der gør man er nød til at blive der... det kan man jo ikke rigtig forberede sig på...

Happiness skriver:

Jeg fik tilbudt at være på barselsgangen i 5 døgn. Blev dog kun 2 døgn. Eller 2½ blev det til  

Jeg var ligesom dig i vildrede, da jeg ikke havde lyst til at være væk fra Lukas så længe. Han skulle jo til at have en helt ny rolle, så skulle han da ikke undvære sin mor! 

Jeg er dog lykkelig for at jeg gjorde det. Jeg fik en ro med Nikoline, der gjorde at jeg havde maks overskud til Lukas, da jeg så kom hjem. Plus at det var guld værd at have alene tid med Nikoline, og blive vartet op af personalet

Stig blev 1½ døgn, hvorefter han tog hjem og hentede Lukas fra vuggestue, og blev hjemme med ham. Kørte ham i vuggestue dagen efter, og kørte derefter ud til mig og Nikoline, og tog os så med hjem efter hæl prøven.

Lukas havde dog været oppe og besøge os på hospitalet dagen efter jeg fødte (fødte sent aften)

For os var det vigtigst at Lukas fik en nogenlunde normal hverdag. DVS at han kom i institution, selv om begge sæt bedster havde tilbudt at holde fri. 

Det var hårdt at være der alene, men godt givet ud i vores situation  

ja måske er det også meget godt lige at falde til ro med den lille... og så lade elna havde en normal hverdag... skal nok lige havde det hele snakket ordentligt igenem med min kære mand... 

elna havde ikke kunne falde i søvn i vuggestuen i går, og så var vi ude og købe vinter støvler... så det blev noget af en aften i går så vi nåede slet ikke snakke om det sådan rigtigt... andet end over telefon hvor han fik afvide kort hvad de havde sagt... 

lineog4 skriver:

Tror det er meget normalt når man skal til at have nummer to, at følelserne og tankerne om svigtet af den store melder sig, alla skulle jeg overhovedet have gjort det, havde hun det ikke bedre som enebarn, kan jeg være en god mor for begge osv, og man planlægger tiden med baby så svigtet af den store bliver minimeret. Jeg kan huske jeg selv købte utallige teaterbilletter for hun skulle da i hvert fald have en masse gode oplevelser, jeg hadede tanken om mulighed for ks (baby lå med numsen ned) fordi så kunne jeg ikke bære storesøster og jeg kunne ikke.... 

Vi vil så gerne have kontrollen så vi ved den store for det bedst - og du har lige nu mistet kontrollen og står med et ben i hvert lejr. Skal du gøre hvad du mener er bedst for Elna, eller skal du få amningen op og køre. Og hvorfor er den amning egentlig så vigtigt når nu du ikke kunne fuldt med Elna???

Eneste jeg kan skrive er, jeg kunne og en masse andre mødre kunne. Jeg kunne være den gode mor til to sådan lige med det samme. Og Elna vil elske sin lillesøster og hun vil føle lillesøster tager mor lidt væk, men det gør hun jo også men tilgengæld får Elna noget andet. 

Kan huske da jeg fik den sidste og jeg kunne bare ikke komme ud af det var synd for Liam for han var jo ikke en gang 3 år, og min sundhedsplejerske sagde til mig: det er synd for Liam så længe du synes det synd, når du bestemmer dig for det ikke er synd så er det ikke.

ihhh du fik mig da lige til at tude  og rammer lige pricis de følelser jeg har... 

jeg havde ellers sværget at jeg ikke ville få de følelser, men at jeg bare havde styr på det også selvom der kom en lillesøster... og vi har gjort så meget for at forberede elna på det hele... for hun er jo kun 2 år selvom hun virker så meget ældre...

men jeg er sgu nok blevet ramt af dem alligevel... samtidig med at jeg elsker at være forberedt på ting... så fik lige sparket benene lidt væk under mig