ErDuHerIkkeSnart skriver:
Kære dig
Åh, hvor jeg kender det. Jeg har dels en tæt veninde som pt. er gravid, dels en kollega som jeg blev gravid samtidig med, men hvor jeg mistede. Puha, det kan være SÅ svært.
Jeg kan se at der allerede er mange gode svar herinde, så jeg vil blot tilføje dette: Giv dig selv lov til at have det svært med din venindes graviditet. Det er SÅ forståeligt, og det du har været igennem er pisse hårdt. Det er min oplevelse, at det kan omverdenen godt rumme, at man fortæller dem.
Det er flot af dig, at du gerne vil være der for din veninde. Det skal du også i det omfang du kan - men du skal ikke "gøre vold" på dig selv ved at tvinge dig til at spørge til hendes graviditet eller se hende, når du ikke overskuer det. Meld ud at du har det skidt - og forvent af de omverden at de skal kunne rumme det.
Det er så meget sværere sagt en gjort, det ved jeg godt. Men det hjælper.
Alt det bedste til dig
Kh Signe
www.ErDuHerIkkeSnart.wordpress.com
Tak for dit svar... Ja det er bare så mega svært, gudskelov er hun meget forstående og nævner ikke hendes graviditet, med mindre jeg selv spørger...
det et er bare super hårdt for tiden for skulle have haft juletvillinger 
Så det ville snart være tid til at føde, ser dem hele tiden for mig, gudskelov har vi billeder osv så minderne er der så de er ikke helt væk...
jeg er dog blevet gravid siden (meget ny gravid) og kan mærke jeg har svært ved at være glad, er bange for at knytte mig til endnu et barn for bare at miste det... Og uden det skal lyde forkert, havde jeg nu bare mistet dem af mig selv, og jeg ikke skulle ind og føde dem tror jeg det havde været lidt nemmere... Så nu glæder jeg mig bare til tidlig scanning, men ikke mindst til scanning i 10. Uge hvor de kan se HVIS der er noget galt igen... 
