Glad på venindes vegne, også alligevel ikk

For halvanden måned siden var jeg inde og få en sen abort 

Min veninde og jeg blev gravide på samme tid næsten, men jeg mistede så...

min veninde er gravid og er meget glad på hendes vegne, men alligevel har jeg de her forbudte tanker...

jeg bliver så pisse misundelig, for jeg skulle jo også havde været gravid.. Jeg prøver ihærdigt at være en go veninde og snakke om hendes graviditet osv, men det gør bare så pisse ondt... På en måde har jeg slet ikk lyst til at se hende for bliver bitter og rasende over at jeg ikke sidder der med mave på og render til Scanninger osv... Men vil jo heller ikke ødelægge hendes glæde med mit flæberi... 

Årh har bare så mange tanker og følelser om en graviditet som slet ikke er min... Ved det ikke, måtte bare ud med nogle tanker... 

Jeg troede egentligt jeg var nogenlunde ovre aborten, men når man så ser maver osv på facebook eller på sygehuset (fordi jeg skulle til samtale efter forløbet) så kommer det hele tilbage til mig og jeg bryder sammen igen igen igen... Hvorfor skal livet gå sådan  

Kæmpe  Til dig!!

kan sagtens forstå at det er svært. Det må da være helt ulideligt at se din veninde gennemgå det I skulle have gennemgået sideløbende med hinanden.

håber og ønsker for jer at I snart får jeres elskede ønskebaby

Først et kæmpe  til dig

Og hvor kan jeg godt forstå de tanker og følelser det fylder dig. I juni sidste år efter 1 år og 8 måneder lykkedes det endelig manden og jeg at blive gravide igen, jeg delte min store glæde med en veninde og en uge senere fortalte hun at hun sørme også ventede sig, jeg var en uge længere fremme. August måned mistede vi barnet og jeg var fuldkommen knust fordi jeg var sikker på vi skulle kæmpe i evigheder igen som vi også gjorde med den førstefødte, og jeg havde det SÅ svært ved at være glad på hendes vegne især da hun fortalte de ventede en pige som er min store drøm at slutte af med.

3 måneder senere var jeg gravid igen og alle tanker forduftede som dug for solen.

Anonym skriver:

For halvanden måned siden var jeg inde og få en sen abort 

 

Min veninde og jeg blev gravide på samme tid næsten, men jeg mistede så...

min veninde er gravid og er meget glad på hendes vegne, men alligevel har jeg de her forbudte tanker...

jeg bliver så pisse misundelig, for jeg skulle jo også havde været gravid.. Jeg prøver ihærdigt at være en go veninde og snakke om hendes graviditet osv, men det gør bare så pisse ondt... På en måde har jeg slet ikk lyst til at se hende for bliver bitter og rasende over at jeg ikke sidder der med mave på og render til Scanninger osv... Men vil jo heller ikke ødelægge hendes glæde med mit flæberi... 

Årh har bare så mange tanker og følelser om en graviditet som slet ikke er min... Ved det ikke, måtte bare ud med nogle tanker... 

Jeg troede egentligt jeg var nogenlunde ovre aborten, men når man så ser maver osv på facebook eller på sygehuset (fordi jeg skulle til samtale efter forløbet) så kommer det hele tilbage til mig og jeg bryder sammen igen igen igen... Hvorfor skal livet gå sådan  

Det er helt naturligt at du har de følelser, de fleste i dit sted ville have det sådan. Når det så er sagt, så håber jeg også at din veninde tænker på dig, og ikke forventer at du altid lige er begejstret for hendes voksende mave..

Loan skriver:

Først et kæmpe  til dig

Og hvor kan jeg godt forstå de tanker og følelser det fylder dig. I juni sidste år efter 1 år og 8 måneder lykkedes det endelig manden og jeg at blive gravide igen, jeg delte min store glæde med en veninde og en uge senere fortalte hun at hun sørme også ventede sig, jeg var en uge længere fremme. August måned mistede vi barnet og jeg var fuldkommen knust fordi jeg var sikker på vi skulle kæmpe i evigheder igen som vi også gjorde med den førstefødte, og jeg havde det SÅ svært ved at være glad på hendes vegne især da hun fortalte de ventede en pige som er min store drøm at slutte af med.

3 måneder senere var jeg gravid igen og alle tanker forduftede som dug for solen.

Vi har en datter i forvejen som et lavet i første hug, den sidste graviditet kom også med det samme... Så håber at den næste også gør det... Men vi venter lige et par måneder mest af praktiske årsager da jeg så kan få et eksta semester med på skolen inden barsel...

meb har net af alt lyst til at blive gravid med det samme, fordi jeg savner graviditeten og den var jo planlagt og vi ønsker stadig et barn... Men håber også en kommende graviditet kan hjælpe på det...

Mama85 skriver:

Det er helt naturligt at du har de følelser, de fleste i dit sted ville have det sådan. Når det så er sagt, så håber jeg også at din veninde tænker på dig, og ikke forventer at du altid lige er begejstret for hendes voksende mave..

Det gør hun gudskelov, og har været meget forstående for mine følelser og lyttet meget selvom hun sikkert hellere ville fortælle om sin egen graviditet 

SDD skriver:

Kæmpe  Til dig!!

kan sagtens forstå at det er svært. Det må da være helt ulideligt at se din veninde gennemgå det I skulle have gennemgået sideløbende med hinanden.

håber og ønsker for jer at I snart får jeres elskede ønskebaby

Vi har købt en pakke p-piller når den er brugt går vi igang igen... 

Det har bare været sådan et hårdt forløb hvor jeg skulle føde rigtigt osv...

tak for 

Anonym skriver:

Det gør hun gudskelov, og har været meget forstående for mine følelser og lyttet meget selvom hun sikkert hellere ville fortælle om sin egen graviditet 

Det er jo dejligt så håber jeg at du siger til dig selv at det er helt legalt at have de tanker som du nu engang har, og en skønne dag skal det nok blive din tur

Anonym skriver:

For halvanden måned siden var jeg inde og få en sen abort 

 

Min veninde og jeg blev gravide på samme tid næsten, men jeg mistede så...

min veninde er gravid og er meget glad på hendes vegne, men alligevel har jeg de her forbudte tanker...

jeg bliver så pisse misundelig, for jeg skulle jo også havde været gravid.. Jeg prøver ihærdigt at være en go veninde og snakke om hendes graviditet osv, men det gør bare så pisse ondt... På en måde har jeg slet ikk lyst til at se hende for bliver bitter og rasende over at jeg ikke sidder der med mave på og render til Scanninger osv... Men vil jo heller ikke ødelægge hendes glæde med mit flæberi... 

Årh har bare så mange tanker og følelser om en graviditet som slet ikke er min... Ved det ikke, måtte bare ud med nogle tanker... 

Jeg troede egentligt jeg var nogenlunde ovre aborten, men når man så ser maver osv på facebook eller på sygehuset (fordi jeg skulle til samtale efter forløbet) så kommer det hele tilbage til mig og jeg bryder sammen igen igen igen... Hvorfor skal livet gå sådan  

Anonym skriver:

For halvanden måned siden var jeg inde og få en sen abort 

 

Min veninde og jeg blev gravide på samme tid næsten, men jeg mistede så...

min veninde er gravid og er meget glad på hendes vegne, men alligevel har jeg de her forbudte tanker...

jeg bliver så pisse misundelig, for jeg skulle jo også havde været gravid.. Jeg prøver ihærdigt at være en go veninde og snakke om hendes graviditet osv, men det gør bare så pisse ondt... På en måde har jeg slet ikk lyst til at se hende for bliver bitter og rasende over at jeg ikke sidder der med mave på og render til Scanninger osv... Men vil jo heller ikke ødelægge hendes glæde med mit flæberi... 

Årh har bare så mange tanker og følelser om en graviditet som slet ikke er min... Ved det ikke, måtte bare ud med nogle tanker... 

Jeg troede egentligt jeg var nogenlunde ovre aborten, men når man så ser maver osv på facebook eller på sygehuset (fordi jeg skulle til samtale efter forløbet) så kommer det hele tilbage til mig og jeg bryder sammen igen igen igen... Hvorfor skal livet gå sådan  

Kære dig

Åh, hvor jeg kender det. Jeg har dels en tæt veninde som pt. er gravid, dels en kollega som jeg blev gravid samtidig med, men hvor jeg mistede. Puha, det kan være SÅ svært.

Jeg kan se at der allerede er mange gode svar herinde, så jeg vil blot tilføje dette: Giv dig selv lov til at have det svært med din venindes graviditet. Det er SÅ forståeligt, og det du har været igennem er pisse hårdt. Det er min oplevelse, at det kan omverdenen godt rumme, at man fortæller dem. 

Det er flot af dig, at du gerne vil være der for din veninde. Det skal du også i det omfang du kan - men du skal ikke "gøre vold" på dig selv ved at tvinge dig til at spørge til hendes graviditet eller se hende, når du ikke overskuer det. Meld ud at du har det skidt - og forvent af de omverden at de skal kunne rumme det. 

Det er så meget sværere sagt en gjort, det ved jeg godt. Men det hjælper. 

Alt det bedste til dig

Kh Signe

www.ErDuHerIkkeSnart.wordpress.com