Uheld på jobbet - øv start på weekend!

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Det er for dårligt. Det er da en fuldstændigt legitim grund til en sygemelding. De må være meget pressede?

Dejligt at kollegerne bakker dig op - det er dét der betyder noget for din hverdag på stedet.

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Hvad er det dog for en fræk ledelse du arbejder under De lyder ikke særligt sympatiske.

Du skal da helt sikkert sygemeldes på fuldtid og dette er med det SAMME. Det er godt at du har sådan en god læge som støtter om omkring dig, for selvfølgelig skal du ikke arbejde frem til termin, efter sådan en grim oplevelse. Det kan godt ske igen, og du skal slet ikke udsættes for mere af det i din graviditet. Du skal passe på dig selv og din lille baby i maven.

Lyt til dine gode kollegaer. Ha' ingen dårlig samvittighed og slap af og pas på jer.


Og så ville jeg hive fat i den ledelse og fortælle om din oplevelse af jeres møde, for det kan ikke være rigtigt at man kan behandle medarbejdere på den måde.. De virker slet ikke forstående!


Held og lykke med det hele .

jeg kan GODT forstå dig.

Og de kan jo heldigvis ikke fyre dig.

Er dit team og dem du arbejder med dig bag dig og bakker dig op, er det DET som du skal ligge vægt på.

Ledelsen er sikkert bare træt af at de så nu skal ud og finde en vikar for dig. for dem er det et spørgsmål om økonomi.  men det er ikke dit problem. de skal nok klare den.

og hvor er din læge da bare skøn  

Du er i de bedste hænder..

Stort knus.

 

 

Nogle mennesker mangler bare forståelse for andre!

Var også ude for et uheld i min sidste graviditet, hvor jeg forstuede min ryg, mens jeg var på arbejde. Var sygemeldt i 14 dage. Min leder var ik tilfreds! Da min bækkenløsning så blev rigtig slem pga uheldet, og min læge ville fuldtids sygemelde mig, valgte jeg at sige at jeg gerne ville "nøjes" med en deltids sygemelding, fordi jeg elskede mit arbejde, kom min chef til mig og gav mig en lang prækinden om at nu sku jeg altså huske at en graviditet jo ik var en sygdom, og at det var noget pjat med de extra kontroller jeg gik til og at unge nu til dags bare brugte det som en undskyldning for at få lov til at gå hjemme. At da hun var gravid med TVILLINGER altså havde arbejdet fuldt tid, lige indtil den dag hun gik i fødsel og om ik godt jeg var klar over hvor besværligt det var for hende at sku finde nogen der ku dække mine vagter ( pædagog i et døgntilbud ) osv osv osv.

Blev så arig på hende, at jeg fik fortalt hende, at jeg i min første graviditet, altså havde overarbejde på 50 timer pr mdr, og havde arbejdet lige frem til min barsel startede, hvorefter jeg havde født 6 uger før tid pga ssf/ hellp, og at det faktisk var derfor jeg gik til extra kontroller osv, men at det da var rigtig flot at hun havde ku klare en graviditet helt uden problemer. Efter det hørte jeg ik mere brok fra hende!

Uha det blev vist lidt langt og rodet, men håber det gav mening. Syntes i hvert fald klart du ska sige fra overfor dem! Vh stine

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Jeg har selv været udsat for en voldelig episode på min arbejdsplads under min graviditet, og jeg var sygemeldt i to måneder inden jeg startede delvis op igen. Det havde ikke så meget med graviditeten at gøre, men at jeg var dårlig psykisk. Hele min krop reagerede når jeg var på arbejdspladsen, blev stresset og fik angst. Episoden blev anerkendt som en arbejdsskade.

Det kan tage tid at komme over, og at presse dig til at komme tilbage er ikke en god løsning. Jeg forstår godt, at du har det svært med det, specielt fordi du kunne have mistet dit barn. Mit bedste råd er at lytte til hvordan du har det, og måske blande graviditeten ude af det, forstået på måde, at det er dit psykiske helbred der pt skal skånes. Lyt til dig læge, som støtter dig.

Arbejdet er kun et arbejde. Du skal tænke på dig selv og bebs!

Kæmpe knus

Hvis man (som dig) har et job, der er psykisk/fysisk belastende, med mulighed for slag i maven, så har man iflg. lovgivningen ret til at blive sygemeldt fra uge 12 (mener jeg er at huske fra lovgivningsundervisningen...). Så er det op til ledelsen om de vil finde dig en anden stilling inden for firmaet, og kan/vil de ikke dette, så har du retten til en sygemelding resten af graviditeten. Det var det tekniske...

Hold KÆFT hvor er det nogle tarvelige chefer  Jeg kan godt forstå du er ked af det, og jeg håber tingene ændrer sig for dig, for det er bare slet ikke fair. 

herfra!