Uheld på jobbet - øv start på weekend!

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Puha, for en lorte ledelse!

undskyld ordene, men føj de burde skamme sig! 

Og self, skal du IKKE tilbage på jobbet! Overhovedet! 

Et kæmpe kram til dig 

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Øv! Du får lige et

Jeg kan nu godt forstå dig. Jeg skulle have været i praktik på et observationshjem hvilket jo var drømmescenariet for mig, men efter at have tænkt grundigt over det takkede jeg nej og valgte et ganske almindeligt fritidshjem. Det var netop tanker som om man lige får et spark i maven osv. der skræmte mig. 

Det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse og jeg kan godt forstå du er utryg ved at være der. Men kan du stå for nogle praktiske opgaver/papirarbejde så du ikke direkte har noget med børnene at gøre? 

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Føj to forfærdelige oplevelser! Men ja det vigtigste er jo at du passer på dig selv og baby  Sender en masse  til dig 

Har også oplevet en uforstående, usympatisk og bare træls ledelse ifm sygemelding under graviditet. Husk din fagforening, de kan også hjælpe dig med støtte, råd og vejledning. Knus

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Jeg kan godt forstå din frustration, men jeg sys tilgengæld at du er så heldig at du har lægens ord for at det er bedst at være sygemeldt på fuldtid og at du har nogle kollegaer som støtter dig og ikke mindst at du har fået lavet en arbejdsskadeanmeldelse. Så din ledelse kan ikke rigtig gøre noget idet du har alt dit iorden.
Jeg sys du har handlet rigtig godt på situationen, og du kan sagtens være sygemeldt med god samvittighed.

Så jeg tror ikke der behøver at gå ret mange dage før du kan nyde din graviditet igen hvor langt er du? Jeg ønsker dig en god graviditet og det er så fedt at høre at du og baby har det godt efter denne situation, for det er da det aller vigtigste af det hele

Knus og kram fra mig

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Nu skal du bare tænke på dig selv og din lille baby, det lyder som et farligt sted du arbejder, et sted du slet ikke skal være med stor mave på, sådanne unge mennesker har tit store problemer at slås med.

Monica

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Pu ha! Jeg kan godt forstå, at du synes det var en ubehagelig oplevelse! Men jeg synes også det er rigtig godt, at du passer på dig selv. Du skal selvfølgelig lytte til din læge og blive sygemeldt. Om det så skal være under hele graviditeten ved jeg ikke. Hvor langt er du henne?

En ting jeg undrer mig over er, at man er alene under nattevagter. Det synes jeg er helt uacceptabelt! Og jeg kan udemærket godt forstå, at du ikke har lyst til at være der alene, efter denne episode! Hvis din leder vil have dig til at blive, kan du jo overveje om det så kan være uden nattevagter.

Det er dig der skal bestemme, hvad der skal ske, men det er bare rigtig vigtigt, at du passer på dig selv og din bebs! Og så er det jo super godt, at du har din læges støtte! 

fra mig

Helene Boysen skriver:

Jeg havde en uheldig oplevelse igår på jobbet. Jeg arbejder på en kostskole med vanskelige unge. Under aftensmaden bliver en elev sur, og skubber et bord direkte i maven på mig. 

Jeg får det efterfølgende dårligt og begynder at bløde. Vælger at ringe til vagtlægen, som sender mig til åbenrå. Fra åbenrå bliver jeg sendt direkte til sønderborg sygehus til en akutscanning. 
Den invendige scanning viser at jeg har blødning i livmoderhalsen, men at denne hverken har udvidet eller forkortet sig. Altså er der ikke umiddelbart tegn på at jeg er ved at abortere.

Lægerne tilbyder at beholde mig til observation natten over, eller jeg kan tage hjem og tage kontakt til sygehuset hvis der skulle opstå det mindste. Jeg vælger at tage hjem.
Jeg er total chokket og bange og græder helt hysterisk. Jeg føler mig utryg ved tanken om at tage på arbejde og tanken om det stresser mig. Jeg er bange for hvis en sådan situation opstår igen. Og specielt for nattevagterne, da man her er alene med 14 elever. 

Lægerne på sygehuset siger jeg skal huske at anmelde det som arbejdsskade og at jeg skal tage kontakt til min egen læge angående min arbejdssituation. 

I dag er jeg hos min egen læge. Hun siger jeg uden tvivl skal sygemeldes fra dags dato på ubestemt tid, da hun ikke mener det er forsvarligt hverken fysisk eller psykisk for mig at arbejde sådan et sted. Det psykiske i og med at en sådan situation nemt kan opstår igen, eller en lignende situation hvor elever bliver voldelige og aggressive og det psykiske er min egen mentale tilstand. Hvis jeg føler stress/ubehag over at skulle på arbejde. Hun fortæller at jeg har været utrolig heldig denne gang, men at det jo en anden gang kan gå den anden vej. Og i og med jeg arbejder et sted som jeg gør, ved man aldrig hvornår en lignende situation kan opstå igen. Jeg bliver derfor fuldtidssygemeldt pr. dags dato.

Jeg er virkelig glad for mit job, kollegaer osv. og vælger selv at tage ned og fortælle at jeg skal sygemeldes, i stedet for at ringe. 
Da jeg kommer skal jeg til møde med forstander på skolen + min daglige leder. (begge er kvinder) og føj for en ubehagelig oplevelse. Jeg følte under hele mødet at de tænkte jeg sad og løj om mine følelser. De begyndte på ting som "du kan jo sagtens være her selvom du er gravid, det var vi alle sammen.." osv. De kunne på ingen måde sætte sig ind i min situation. De siger at jeg på mandag skal møde op og lave en mulighedserklæring sammen med dem, fordi "du må da kunne lave et eller andet selvom du er gravid!". Jeg bliver virkelig ked af det over deres opførsel overfor mig. Specielt fordi jeg altid har været yderst fleksibel overfor dem, og generelt udført mit arbejde tilfredsstillende, og nu føler jeg lidt de bare pisser mig op ad ryggen. 

Jeg vælger at ringe tilbage til min læge lige da jeg kommer hjem, og hun siger jeg slet ikke skal udfylde en mulighedserklæring når jeg er sygemeldt både pga. psykiske og fysiske faktorer. Men at jeg i stedet skal komme ind til en tid på tirsdag, og indtil da skal jeg overveje kraftigt om en fuldtidssygemelding resten af graviditeten ville være det bedste for mig. 

Jeg føler mig som en elendig kollega, fordi jeg ved mine arbejdsmakkere (vi arbejder i teams af 4 pers.) tidligere har haft kollegaer der var meget ustabile. Heldigvis har jeg talt med mit team i dag, efter episoden med ledelsen, og de bakker mig fuldstændig op. De overværede selv situationen, og er godt klar over at jeg er nødt til at tænke på mig selv og ikke mit arbejde. De siger jeg på ingen måde skal have dårlig samvittighed overfor dem, men bare passe på mig selv og baby. 

Jeg har nu fået anmeldt det som arbejdsskade. Sidder stadigvæk og småsnøfter når jeg tænker på episoden med ledelsen. Føler mig bare så uretfærdigt behandlet.

Øv hvor er det bare en sur og trist fornemmelse at sidde med. Det ene øjeblik er man ved at miste sit barn og det næste et fuldstændig uforstående ledelse. Når man egentlig bare gerne vil gå og glæde sig over endelig at være blevet gravid og bare nyde det! Har prøvet i over et år.

ØV! 
Ville ikke det store med indlægget, og det blev vist også lidt langt. Havde bare brug for at komme ud med det et sted hvor der højst sandsynligt er nogle der forstår ens følelser og som ikke bare er ubehagelige og uforstående! :-( 

Jeg synes der er mange jobs man kan varetage som gravid - dit er bare ikke et af dem, åbenbart. Og det burde dine overordnede kunne forstå. Det er jo rent held at det ikke gik værre!

Har selv oplevet moderkageløsning og det er voldsomt traumatiserende at begynde at bløde på den måde og vide at baby og en selv er i fare - så selvfølgelig skal man ikke tage let på slag i maven! Kan godt forstå du blev bange da du jo ikke kunne vide at det ikke var så slemt.

Dejligt at det ikke gik værre og godt at du kan sygemeldes