Mor11 skriver:
Bare en tanke.. Du giver ikke rigtig udtryk for hvordan du har sagt fra tidligere? Fx med vinen, gjorde hun det bare mens du tavst så til? For måske synes hun at din drastiske udmelding er helt uforståelig fordi du faktisk ikke har penslet ud med store fede bogstaver, hvad det konkret handler om?
Tror du skal remse en række episoder op for hende og fortælle hende hvad det er hun gør galt og hvor pissesur og ked du bliver over hendes handlinger. Om hun ikke godt selv kan se det?? Hvis hun så stadig synes det er DIG der er underlig, så siger du bare "nej, det er vidst dig der er blottet for empati og situationsfornemmelse, vi snakkes når det er sevet ind".
Jeg sagde hårdt og højt, jeg vil ikke have du giver ham vin, vær sød at respekter det!
Da jeg ringede til hende forgik samtalen således:
Hej mor, jeg har brug for at tale med dig, jeg syntes ikke det er i orden du konstant kritiserer mig og mine valg
mor: hvad mener du?
Jeg nævner eksemplet med amningen
mor: du er for følsom, jeg fortæller dig bare du tog et skidt valg
mig: men det er mit valg, og det er du nød til at respektere uden at kritiserer det!
Og når jeg siger du ikke skal give xx vin er det fordi jeg er mener det, og det er rigtig irriterende du ikke respektere det.
Mor: mit hjem, mine regler.
Mig: så kan vi ikke ses i dit hjem før du respekter mine regler for mine børn og mine personlige grænser.
Mor: haha du er simpelthen for underlig. Og så smed hun røret på og sendte SMSen 5 min efter.