Nej, du er ikke den eneste. Min datter, der nu er 2,5, var allerede fra spæd morglad i højeste potens - hun ville bare IKKE andre end mig - far kunne gå an som nødløsning, men ved alle andre skreg hun som en sindssyg. Hun var en super nem baby, så længe hun var ved mig - spiste, sov, legede - men så snart jeg var udenfor synsvidde, græd hun og ville absolut ingenting.
Jeg accepterede ret hurtigt, at det var sådan, det var, og hun blev stort set ikke passet af andre, indtil min barsel sluttede, selv om bedsteforældre og andre i familien stod i kø - mange havde kloge råd og kommentarer til min datters ekstreme morglæde, men jeg valgte at vende det døve øre til og give hende det, hun helst ville have - nemlig mig.
Stor var min bekymring derfor også, da min barsel nærmede sig slutningen, og dagplejestart var en realitet - jeg sov stort set ikke om natten og tænkte, at det aldrig ville gå. Jeg var sikker på, at hun ville sidde og græde ulykkeligt efter mig hver dag i månedsvis, og knuden i min mave voksede sig større og større.
Til intromødet med dagplejeren sad min datter da også i vanlig stil klinet op ad mig og afviste blankt dagplejerens forsøg på kontakt, men de kommende dage i indkøringsperioden, hvor jeg var der med hende, blødte hun langsomt op. Første dag jeg gik en halv time, græd hun lidt ved afskeden, ligeså de efterfølgende dage, hvor jeg langsomt øgede tidsrummet, jeg var væk, men allerede efter en uge var der ingenting overhovedet - hun traskede bare ind og stortrivedes dagen lang (jeg har simpelthen aldrig været mere overrasket over noget i hele mit liv!)
Efter dagplejestarten skete der virkelig meget med hende - hun var stadig morglad, men ville pludselig også familie og venner, alle skulle have krammere og kys, og hun havde ikke længere det samme behov for at være ved mig hele tiden, når vi var sammen med andre. Pasning hos bedsteforældre var ikke længere et problem, og farmand blev et kæmpe hit, hvilket var det absolut største plus :0)
I dag er hun en udadvendt krudtugle, der godt nok stadig er meget morglad, "mor skal" er hendes helt klare favoritsætning, men hun accepterer uden sværdslag, at mor ikke kan hver gang - hun har nemlig fået sig et sæt tvillingebrødre, som hun er nødt til at dele mig med :0)
Det jeg egentlig vil sige med min lange smøre er, at der er lys for enden af tunnelen - din datter skal nok få øjnene op for andre, og jeg er sikker på, at hendes ekstreme fokus på dig vil fortage sig i takt med, at hun er "tvunget" til at være ved andre i form af enten dagpleje eller vuggestue. Morglæden vil sikkert altid følge hende, men det er jo heller ikke det værste i verden at være den klareste stjerne på sit barns himmel.....
Anmeld
