Smertefri fødsel

Smertefri fødsel af Anja Bay - nogen der har læst den?

Det er sådan at jeg venter barn nr. 2 og at min første fødsel faktisk gik lige efter bogen uden problemer. Det gik en smule stærkt men følte hele tiden at jeg havde nogenlunde kontrol over situationen.

Nu er det efterhånden nogle år siden og nu skal jeg altså på den igen. Kom helt tilfældigt til at læse at der var nogen der havde anbefalet bogen om Smertefri fødsel og jeg gik straks i gang med at læse bogen efter jeg havde fundet den på biblioteket

Den er rigtig god læsning også selvom man som jeg egentligt har haft en god oplevelse første gang. Jeg GLÆDER mig helt vildt til fødslen nu, hvis bare det kommer til at gå nogenlunde som første gang blive det helt fantastisk Og jeg frygter det overhovedet ikke - jeg tager det som det kommer

MEN nu mit spørgsmål. I bogen beskriver Anja Bay en vejrtrækning hun kalder laboro-vejrtrækning, hvor man skal trække vejret mere tempofyldt og overfladisk. Jeg kan ikke helt forstå meningen med det... Som jeg husker det trak jeg vejret rimelig roligt under veerne ved min første fødsel og puuustede ud - stille og roligt. Så forstår faktisk ikke rigtigt den metode. Der står også et sted at man ikke kan puste for meget ud og det er rart at vide. Men er det så korrekt at baby får nok ilt?

Jeg tænkte vist ikke så meget over sagerne ved min første fødsel - jeg fødte bare Nu håber jeg ikke at det bliver et problem at jeg har prøvet at forberede mig lidt

Slet ingen?

Jeg har ikke læst bogen, men har godt hørt kvinder der har læst den snakke om den der hurtige vejrtrækning. Jeg fatter det altså heller ikke. Jeg sugede en masse luft ind gennem næsen, helt ned i maven og pustede så langsomt ud af munden. Det fik helt klart min krop til at slappe bedst muligt af under veerne. Og faldt mig i øvrigt helt naturligt. Hvis jeg havde lavet hurtige overfladiske vejrtrækninger tror jeg det ville gøre mere ondt fordi man bruger flere muskler/kræfter på at styre det.?  

Lidt ligesom den der udsendelse med Emil Thorup og Thomas skov der skulle simulere en fødsel. Emil trak vejret roligt og kom igennem forløbet stille og roligt uden panik, hvor Thomas anspændte sig og brugte energi på at spænde imod. Det var meget sværere for ham at være i "veerne".

Mor11 skriver:

Jeg har ikke læst bogen, men har godt hørt kvinder der har læst den snakke om den der hurtige vejrtrækning. Jeg fatter det altså heller ikke. Jeg sugede en masse luft ind gennem næsen, helt ned i maven og pustede så langsomt ud af munden. Det fik helt klart min krop til at slappe bedst muligt af under veerne. Og faldt mig i øvrigt helt naturligt. Hvis jeg havde lavet hurtige overfladiske vejrtrækninger tror jeg det ville gøre mere ondt fordi man bruger flere muskler/kræfter på at styre det.?  

Lidt ligesom den der udsendelse med Emil Thorup og Thomas skov der skulle simulere en fødsel. Emil trak vejret roligt og kom igennem forløbet stille og roligt uden panik, hvor Thomas anspændte sig og brugte energi på at spænde imod. Det var meget sværere for ham at være i "veerne".

Hehe nåh jamen så er det da ikke bare mig der ikke helt fatter det

Jeg tror bare jeg gør det på min helt egen måde så - for er nemlig også sikker på at jeg slapper mere af ved en rolig vejrtrækning end ved den hurtige. Det fungerede jo også sidst

Anonym skriver:

Hehe nåh jamen så er det da ikke bare mig der ikke helt fatter det

Jeg tror bare jeg gør det på min helt egen måde så - for er nemlig også sikker på at jeg slapper mere af ved en rolig vejrtrækning end ved den hurtige. Det fungerede jo også sidst

Præcis, og man skal gøre dét der fungerer!  

Anonym skriver:

Smertefri fødsel af Anja Bay - nogen der har læst den?

Det er sådan at jeg venter barn nr. 2 og at min første fødsel faktisk gik lige efter bogen uden problemer. Det gik en smule stærkt men følte hele tiden at jeg havde nogenlunde kontrol over situationen.

Nu er det efterhånden nogle år siden og nu skal jeg altså på den igen. Kom helt tilfældigt til at læse at der var nogen der havde anbefalet bogen om Smertefri fødsel og jeg gik straks i gang med at læse bogen efter jeg havde fundet den på biblioteket

Den er rigtig god læsning også selvom man som jeg egentligt har haft en god oplevelse første gang. Jeg GLÆDER mig helt vildt til fødslen nu, hvis bare det kommer til at gå nogenlunde som første gang blive det helt fantastisk Og jeg frygter det overhovedet ikke - jeg tager det som det kommer

MEN nu mit spørgsmål. I bogen beskriver Anja Bay en vejrtrækning hun kalder laboro-vejrtrækning, hvor man skal trække vejret mere tempofyldt og overfladisk. Jeg kan ikke helt forstå meningen med det... Som jeg husker det trak jeg vejret rimelig roligt under veerne ved min første fødsel og puuustede ud - stille og roligt. Så forstår faktisk ikke rigtigt den metode. Der står også et sted at man ikke kan puste for meget ud og det er rart at vide. Men er det så korrekt at baby får nok ilt?

Jeg tænkte vist ikke så meget over sagerne ved min første fødsel - jeg fødte bare Nu håber jeg ikke at det bliver et problem at jeg har prøvet at forberede mig lidt

Laboro går ud på at man ved at trække vejret overfladisk, altså ikke helt ned i lungerne, men faktisk på en måde der kan minde lidt om at hyperventilere, ikke belaster livmoderen og derfor undgår de meget smertefulde veer. Hvis du trækker vejret helt ned i bunden af maven, som almindeligt anbefalet, vil lunger o.s.v. presse på livmoderen og dermed øge smerten. Ved at trække vejret overfladisk, i toppen af lungerne, letter man presset på livmoderen.

En ældre jordemoder sagde til mig at den metode var meget udbredt for 30-40 år siden. Hun sagde at det skifter med tiden hvad der er trendyt og hvad der ikke er, men hendes erfaring er at det ene kan være ligeså godt som det andet.

Jeg benyttede mig af en kombination, hvor jeg trak vejret dybt og roligt så lang tid jeg kunne, og når smerterne blev for intense, gik jeg over til de overfladiske vejrtrækninger (det var kun i den sidste halve times tid af fødslen at jeg benyttede mig af dem).

modesty skriver:

Laboro går ud på at man ved at trække vejret overfladisk, altså ikke helt ned i lungerne, men faktisk på en måde der kan minde lidt om at hyperventilere, ikke belaster livmoderen og derfor undgår de meget smertefulde veer. Hvis du trækker vejret helt ned i bunden af maven, som almindeligt anbefalet, vil lunger o.s.v. presse på livmoderen og dermed øge smerten. Ved at trække vejret overfladisk, i toppen af lungerne, letter man presset på livmoderen.

En ældre jordemoder sagde til mig at den metode var meget udbredt for 30-40 år siden. Hun sagde at det skifter med tiden hvad der er trendyt og hvad der ikke er, men hendes erfaring er at det ene kan være ligeså godt som det andet.

Jeg benyttede mig af en kombination, hvor jeg trak vejret dybt og roligt så lang tid jeg kunne, og når smerterne blev for intense, gik jeg over til de overfladiske vejrtrækninger (det var kun i den sidste halve times tid af fødslen at jeg benyttede mig af dem).

Ok tak for svar. Det må blive en vurdering i situationen til den tid hvad jeg gør

Jeg forsøgte mig lidt med Laboro, da jeg fødte mit andet barn for 3 mdr. siden, men havde det bedre med de dybe vejrtrækninger. Der følte jeg mig mere rolig og i kontrol

Ved de sidste veer brugte jeg lidt den hurtige vejrtrækning på toppen af veen, men ellers de dybe vejrtrækninger.

Jeg fødte også hurtigt første gang (ca. 3 timer aktiv, med meget lang opstart) og meget hurtig her anden gang (34 min. fra det rigtig tog fat, også lang opstart).

Nr. 2 fødsel var fantastisk (hjemme), hvor nr. 1 (sygehus) var mere præget af panik og smerte.

modesty skriver:

Laboro går ud på at man ved at trække vejret overfladisk, altså ikke helt ned i lungerne, men faktisk på en måde der kan minde lidt om at hyperventilere, ikke belaster livmoderen og derfor undgår de meget smertefulde veer. Hvis du trækker vejret helt ned i bunden af maven, som almindeligt anbefalet, vil lunger o.s.v. presse på livmoderen og dermed øge smerten. Ved at trække vejret overfladisk, i toppen af lungerne, letter man presset på livmoderen.

En ældre jordemoder sagde til mig at den metode var meget udbredt for 30-40 år siden. Hun sagde at det skifter med tiden hvad der er trendyt og hvad der ikke er, men hendes erfaring er at det ene kan være ligeså godt som det andet.

Jeg benyttede mig af en kombination, hvor jeg trak vejret dybt og roligt så lang tid jeg kunne, og når smerterne blev for intense, gik jeg over til de overfladiske vejrtrækninger (det var kun i den sidste halve times tid af fødslen at jeg benyttede mig af dem).

Super godt indlæg, og lige mine ord 

Har selv været deltager på et af hendes kurser, og har været rigtig glad for det. I hvert fald har jeg, fra at være helt overbevist om, at jeg skulle have pks, nu bestemt mig for at føde vaginalt. Mere specifikt har jeg fået bearbejdet min frygt efter min forrige fødsel, som egentlig gik ok, men det gjorde bare MEGET ondt, og jeg oplevede angst undervejs pga af dette. Majoriteten af kvinder mener jo, at fødsler gør ondt, men Anja (+flere) har selv haft oplevelsen af, at en fødsel faktisk godt kan gøres smertefrit. Ikke uden en utrolig kraftanstrengelse eller sammentrækninger af livmoderen som bestemt kan mærkes, men uden følelsen af at være forpint undervejs.

Jeg selv regner ikke med at gå igennem min snarlige fødsel uden smerter, men jeg regner med, at jeg ikke bliver bange igen, og har følelsen af at være i rimelig kontrol hele vejen. Bl.a. ved hjælp af Laboro-teknikken 

Jeg glæder mig til at bliver mor igen 

Og held og lykke til trådstarteren og alle jer andre herinde 

Spændende at læse, jeg er gravid med min første. Og jeg tænker også at jeg ville føle mig mere rolig med de langsomme vejrtrækninger fremfor laboroteknikken som er beskrevet. Så jeg er spændt på hvad jeg lære til fødselsforberedelse, som jeg skal starte til om et par måneder.
Men jeg har det normalt ok med at tolerere smerte, så er ikke bange for at føde. Selvom jeg godt er klar over at jeg kommer til at opleve en hel anden smerte, så glæder jeg mig rigtig meget til fødslen, er spændt på hvordan jeg vil håndtere det