Hjælp søges - jeg er vist kommet ud på et skråplan

Molly23 skriver:

Hej herinde,

Jeg har desperat brug for råd og erfaringer. Jeg har en datter på 8 måneder, der er meget svær at putte om aftenen.

Hun bliver puttet på sit eget værelse ved 19-tiden. Hun får en flaske mme, som hun enten drikker i mine arme eller liggende i sengen. Som regel falder hun nemt i søvn enten hos mig eller i sengen. "Problemet" starter når hun har sovet ca en halv time - her vågner hun nemlig altid og er dybt ulykkelig. Den eneste måde hun kan falde til ro, er ved at ligge i mine arme. Når hun så falder i søvn igen, kan jeg ligge hende over i sengen igen, men hun vågner igen efter 10 min og denne forestilling fortsætter hele aftenen og til sidst opgiver jeg og tager hende med ind i min seng, hvor hun som regel falder til ro og så ender hun med at sove i min seng hele natten.

Jeg har forsøgt at blive ved med at putte på hendes værelse, men efter ca halvanden time gav jeg op. Jeg har også prøvet bare at sidde ved siden af sengen og tale stille til hende, men hun bliver mere og mere ulykkelig og til sidst må jeg tage hende op, fordi hun hulker så meget at hun nærmest gisper efter vejret :-( 

Det er hårdt for både hende og jeg. Jeg savner at have lidt aften, når børnene sover - for lige nu får jeg ikke lavet andet end at rende frem og tilbage til hendes værelse. Hver dag er jeg nervøs for aftenen og jeg bliver træt bare ved tanken om hvad aftenen skal bringe. 

Jeg håber at der er nogen herinde der kan byde ind med ideer og erfaringer til, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg er ked af at hun ender i vores seng hver eneste aften, men når man står i det og er udkørt og ikke har flere ideer, så virker det som det mest rigtige - både fordi hun slapper af og jeg får ro. Men på sigt er det jo ikke den rigtige løsning. 

Det blev et lidt langt indlæg, men håber der var nogen der hængte på og måske kan hjælpe. 

 

Sådan en (laaang) periode havde vi også. Men den fik sin helt naturlige afslutning, da jeg forstuvede nogle led i ryggen af at sidde så meget og rokke, da jeg var alene med hende i en uge. Min læge, som havde været alenemor med fem børn, anbefalede at jeg lod hende falde i søvn i sin egen seng. Altså puttede, sang osv. men forlod værelset inden hun faldt i søvn. Hun sagde at mange børn vågner og bliver forvirrede og kede af det, fordi mor eller far ikke er hos dem, når de var der lige før. Hvis man går inden, ved de at de er alene... Giver det mening? Hun lå aldrig og græd sig selv i søvn. Når hun græd, kom en af os ind, puttede, aede og fortalte hende at nu skulle hun sove, gik ud, ventede to minutter, gik ind, puttede osv. indtil hun var faldet i søvn. 

Det tog ca. to uger, før min datter accepterede det. Det var nogle hårde uger, men det betalte sig virkelig i længden. Hun er nu knap fire år, og lige siden har vi haft nemme putninger og gennemsovninger. Faktisk så nemme, at mine veninder kaster papirskugler efter mig, når jeg blærer mig.  

Molly23 skriver:

Hej herinde,

Jeg har desperat brug for råd og erfaringer. Jeg har en datter på 8 måneder, der er meget svær at putte om aftenen.

Hun bliver puttet på sit eget værelse ved 19-tiden. Hun får en flaske mme, som hun enten drikker i mine arme eller liggende i sengen. Som regel falder hun nemt i søvn enten hos mig eller i sengen. "Problemet" starter når hun har sovet ca en halv time - her vågner hun nemlig altid og er dybt ulykkelig. Den eneste måde hun kan falde til ro, er ved at ligge i mine arme. Når hun så falder i søvn igen, kan jeg ligge hende over i sengen igen, men hun vågner igen efter 10 min og denne forestilling fortsætter hele aftenen og til sidst opgiver jeg og tager hende med ind i min seng, hvor hun som regel falder til ro og så ender hun med at sove i min seng hele natten.

Jeg har forsøgt at blive ved med at putte på hendes værelse, men efter ca halvanden time gav jeg op. Jeg har også prøvet bare at sidde ved siden af sengen og tale stille til hende, men hun bliver mere og mere ulykkelig og til sidst må jeg tage hende op, fordi hun hulker så meget at hun nærmest gisper efter vejret :-( 

Det er hårdt for både hende og jeg. Jeg savner at have lidt aften, når børnene sover - for lige nu får jeg ikke lavet andet end at rende frem og tilbage til hendes værelse. Hver dag er jeg nervøs for aftenen og jeg bliver træt bare ved tanken om hvad aftenen skal bringe. 

Jeg håber at der er nogen herinde der kan byde ind med ideer og erfaringer til, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg er ked af at hun ender i vores seng hver eneste aften, men når man står i det og er udkørt og ikke har flere ideer, så virker det som det mest rigtige - både fordi hun slapper af og jeg får ro. Men på sigt er det jo ikke den rigtige løsning. 

Det blev et lidt langt indlæg, men håber der var nogen der hængte på og måske kan hjælpe. 

 

Flyt sengen i soveværelset?
Vi har praktiseret samsovning i mange år (3 børn), og det virker, har haft meget få soveproblemer, har dog heller ikke haft ørebørn.

Hej herinde,

Jeg har desperat brug for råd og erfaringer. Jeg har en datter på 8 måneder, der er meget svær at putte om aftenen.

Hun bliver puttet på sit eget værelse ved 19-tiden. Hun får en flaske mme, som hun enten drikker i mine arme eller liggende i sengen. Som regel falder hun nemt i søvn enten hos mig eller i sengen. "Problemet" starter når hun har sovet ca en halv time - her vågner hun nemlig altid og er dybt ulykkelig. Den eneste måde hun kan falde til ro, er ved at ligge i mine arme. Når hun så falder i søvn igen, kan jeg ligge hende over i sengen igen, men hun vågner igen efter 10 min og denne forestilling fortsætter hele aftenen og til sidst opgiver jeg og tager hende med ind i min seng, hvor hun som regel falder til ro og så ender hun med at sove i min seng hele natten.

Jeg har forsøgt at blive ved med at putte på hendes værelse, men efter ca halvanden time gav jeg op. Jeg har også prøvet bare at sidde ved siden af sengen og tale stille til hende, men hun bliver mere og mere ulykkelig og til sidst må jeg tage hende op, fordi hun hulker så meget at hun nærmest gisper efter vejret :-( 

Det er hårdt for både hende og jeg. Jeg savner at have lidt aften, når børnene sover - for lige nu får jeg ikke lavet andet end at rende frem og tilbage til hendes værelse. Hver dag er jeg nervøs for aftenen og jeg bliver træt bare ved tanken om hvad aftenen skal bringe. 

Jeg håber at der er nogen herinde der kan byde ind med ideer og erfaringer til, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg er ked af at hun ender i vores seng hver eneste aften, men når man står i det og er udkørt og ikke har flere ideer, så virker det som det mest rigtige - både fordi hun slapper af og jeg får ro. Men på sigt er det jo ikke den rigtige løsning. 

Det blev et lidt langt indlæg, men håber der var nogen der hængte på og måske kan hjælpe. 

 

Det er lidt svært at læse fra din beskrivelse om du har forsøgt at putte hende i (hendes egen) seng fra starten af - og ikke bare når hun vågner op igen?

Ellers ville jeg helt klart bruge nogle dage på at forsøge det. Sørg for at hun ikke falder i søvn under flasken. Hold hende vågen om nødvendigt. Sørg for at hun er ved bevidsthed, men træt, når du lægger hende. Sid ved siden af hende, evt. hav en hånd på hendes mave eller lignende. Men lad hende falde i søvn selv, nede i sengen. På den måde er det ikke så stort et chok når hun vågner og mor (og flasken) er væk. Langsomt kan du vænne hende til at falde i søvn uden at du rører ved hende, og stille og roligt kan du vænne hende til at du går ud af værelset inden hun sover.

Hvis du også har prøvet dette, ville jeg acceptere at hun er i en periode hvor hun har brug for tryghed, og lade hende sove i jeres seng. 

Måske det er tidlig separationsangst? Min søn var lige sådan fr 9-10 mdr. og da sov han hos mig i vores seng, og far røg ind på sofaen.

Hvor er far henne i det her? Hvorfor putter han ikke hver anden aften så du kan få lidt tid til dig selv?

Når du forsøger en ny metode, hvor lang tid er du så konsekvent? Blot en enkelt aften? Et par dage? En uge? Typisk vil jeg sige at man mindst skal prøve tre aftener før man "giver op" - medmindre det selvfølgelig er derude hvor det føles som psykisk tortur. Det er meget vigtigt at barnet føler at du bestemmer, er tryg ved situationen og at nu er det sådan her vi gør. Hvis barnet mærker at du er utryg, bliver hun også utryg.

Molly23 skriver:

Hej herinde,

Jeg har desperat brug for råd og erfaringer. Jeg har en datter på 8 måneder, der er meget svær at putte om aftenen.

Hun bliver puttet på sit eget værelse ved 19-tiden. Hun får en flaske mme, som hun enten drikker i mine arme eller liggende i sengen. Som regel falder hun nemt i søvn enten hos mig eller i sengen. "Problemet" starter når hun har sovet ca en halv time - her vågner hun nemlig altid og er dybt ulykkelig. Den eneste måde hun kan falde til ro, er ved at ligge i mine arme. Når hun så falder i søvn igen, kan jeg ligge hende over i sengen igen, men hun vågner igen efter 10 min og denne forestilling fortsætter hele aftenen og til sidst opgiver jeg og tager hende med ind i min seng, hvor hun som regel falder til ro og så ender hun med at sove i min seng hele natten.

Jeg har forsøgt at blive ved med at putte på hendes værelse, men efter ca halvanden time gav jeg op. Jeg har også prøvet bare at sidde ved siden af sengen og tale stille til hende, men hun bliver mere og mere ulykkelig og til sidst må jeg tage hende op, fordi hun hulker så meget at hun nærmest gisper efter vejret :-( 

Det er hårdt for både hende og jeg. Jeg savner at have lidt aften, når børnene sover - for lige nu får jeg ikke lavet andet end at rende frem og tilbage til hendes værelse. Hver dag er jeg nervøs for aftenen og jeg bliver træt bare ved tanken om hvad aftenen skal bringe. 

Jeg håber at der er nogen herinde der kan byde ind med ideer og erfaringer til, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg er ked af at hun ender i vores seng hver eneste aften, men når man står i det og er udkørt og ikke har flere ideer, så virker det som det mest rigtige - både fordi hun slapper af og jeg får ro. Men på sigt er det jo ikke den rigtige løsning. 

Det blev et lidt langt indlæg, men håber der var nogen der hængte på og måske kan hjælpe. 

 

Accepter det og samsov med hende :-) Det er kun for en periode !

// Mette

Tak for jeres mange svar. Jeg kan høre på de fleste af jer at det nok er en periode vi skal igennem. Det har jeg også tænkt - det jeg er bekymret for, ved at have hende i vores seng, er at det bliver en vane for hende. Syntes efterhånden hun har alderen til at skulle kunne sove på eget værelse, men selvfølgelig skal hun være tryg og sove ved mor og far hvis det er hendes behov nu.

Jeg tror jeg vil fortsætte med at putte i hendes egen seng om aftenen og så tage hende ind i vores seng, hvis hun bliver ked. Det jeg så håber på, er at det går over og at hun lige pludselig holder op med at vågne.

Jeg har overvejet at fjerne flasken med mme, men syntes bare ikke det skal være lige nu, hvor hun har det behov for tryghed.

Min mand har skiftende arbejdstiden og er ikke altid hjemme om aftenen, så derfor er det ofte mig der putter, men når han er hjemme, er det også ham der putter - det fylder bare meget for os begge uanset hvem der putter.

Hun er tjekket for ørene, så det er ikke det. 

Molly23 skriver:

Hej herinde,

Jeg har desperat brug for råd og erfaringer. Jeg har en datter på 8 måneder, der er meget svær at putte om aftenen.

Hun bliver puttet på sit eget værelse ved 19-tiden. Hun får en flaske mme, som hun enten drikker i mine arme eller liggende i sengen. Som regel falder hun nemt i søvn enten hos mig eller i sengen. "Problemet" starter når hun har sovet ca en halv time - her vågner hun nemlig altid og er dybt ulykkelig. Den eneste måde hun kan falde til ro, er ved at ligge i mine arme. Når hun så falder i søvn igen, kan jeg ligge hende over i sengen igen, men hun vågner igen efter 10 min og denne forestilling fortsætter hele aftenen og til sidst opgiver jeg og tager hende med ind i min seng, hvor hun som regel falder til ro og så ender hun med at sove i min seng hele natten.

Jeg har forsøgt at blive ved med at putte på hendes værelse, men efter ca halvanden time gav jeg op. Jeg har også prøvet bare at sidde ved siden af sengen og tale stille til hende, men hun bliver mere og mere ulykkelig og til sidst må jeg tage hende op, fordi hun hulker så meget at hun nærmest gisper efter vejret :-( 

Det er hårdt for både hende og jeg. Jeg savner at have lidt aften, når børnene sover - for lige nu får jeg ikke lavet andet end at rende frem og tilbage til hendes værelse. Hver dag er jeg nervøs for aftenen og jeg bliver træt bare ved tanken om hvad aftenen skal bringe. 

Jeg håber at der er nogen herinde der kan byde ind med ideer og erfaringer til, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg er ked af at hun ender i vores seng hver eneste aften, men når man står i det og er udkørt og ikke har flere ideer, så virker det som det mest rigtige - både fordi hun slapper af og jeg får ro. Men på sigt er det jo ikke den rigtige løsning. 

Det blev et lidt langt indlæg, men håber der var nogen der hængte på og måske kan hjælpe. 

 

Har du prøvet at putte hende i jeres seng til at starte med, og i så fald sker det samme så?

Vores søn var også en værre rod til det soveri om natten. Men i en god periode hjalp det at flytte hans seng ind til os og tage den ene side af sengen og så stille den helt tæt op af min side af sengen. Han vågnede knap så mange gange og hvis han vågnede efter vi var gået i seng, sov han meget hurtigt igen da jeg hurtigt kunne række en hånd over til ham. Engang imellem aer jeg stadig manden på hovedet i søvne om natten og siger shh hvor er din sut

Molly23 skriver:

Hej herinde,

Jeg har desperat brug for råd og erfaringer. Jeg har en datter på 8 måneder, der er meget svær at putte om aftenen.

Hun bliver puttet på sit eget værelse ved 19-tiden. Hun får en flaske mme, som hun enten drikker i mine arme eller liggende i sengen. Som regel falder hun nemt i søvn enten hos mig eller i sengen. "Problemet" starter når hun har sovet ca en halv time - her vågner hun nemlig altid og er dybt ulykkelig. Den eneste måde hun kan falde til ro, er ved at ligge i mine arme. Når hun så falder i søvn igen, kan jeg ligge hende over i sengen igen, men hun vågner igen efter 10 min og denne forestilling fortsætter hele aftenen og til sidst opgiver jeg og tager hende med ind i min seng, hvor hun som regel falder til ro og så ender hun med at sove i min seng hele natten.

Jeg har forsøgt at blive ved med at putte på hendes værelse, men efter ca halvanden time gav jeg op. Jeg har også prøvet bare at sidde ved siden af sengen og tale stille til hende, men hun bliver mere og mere ulykkelig og til sidst må jeg tage hende op, fordi hun hulker så meget at hun nærmest gisper efter vejret :-( 

Det er hårdt for både hende og jeg. Jeg savner at have lidt aften, når børnene sover - for lige nu får jeg ikke lavet andet end at rende frem og tilbage til hendes værelse. Hver dag er jeg nervøs for aftenen og jeg bliver træt bare ved tanken om hvad aftenen skal bringe. 

Jeg håber at der er nogen herinde der kan byde ind med ideer og erfaringer til, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg er ked af at hun ender i vores seng hver eneste aften, men når man står i det og er udkørt og ikke har flere ideer, så virker det som det mest rigtige - både fordi hun slapper af og jeg får ro. Men på sigt er det jo ikke den rigtige løsning. 

Det blev et lidt langt indlæg, men håber der var nogen der hængte på og måske kan hjælpe. 

 

Prøv at sørg for at hun ikke falder i søvn med flasken eller hos dig. Men læg hende i seng vågen, sig godnat og går us. Som en anden siger, hun kan blive forvirret fordi du pludselig er væk.