Hjælp søges - jeg er vist kommet ud på et skråplan

Hej herinde,

Jeg har desperat brug for råd og erfaringer. Jeg har en datter på 8 måneder, der er meget svær at putte om aftenen.

Hun bliver puttet på sit eget værelse ved 19-tiden. Hun får en flaske mme, som hun enten drikker i mine arme eller liggende i sengen. Som regel falder hun nemt i søvn enten hos mig eller i sengen. "Problemet" starter når hun har sovet ca en halv time - her vågner hun nemlig altid og er dybt ulykkelig. Den eneste måde hun kan falde til ro, er ved at ligge i mine arme. Når hun så falder i søvn igen, kan jeg ligge hende over i sengen igen, men hun vågner igen efter 10 min og denne forestilling fortsætter hele aftenen og til sidst opgiver jeg og tager hende med ind i min seng, hvor hun som regel falder til ro og så ender hun med at sove i min seng hele natten.

Jeg har forsøgt at blive ved med at putte på hendes værelse, men efter ca halvanden time gav jeg op. Jeg har også prøvet bare at sidde ved siden af sengen og tale stille til hende, men hun bliver mere og mere ulykkelig og til sidst må jeg tage hende op, fordi hun hulker så meget at hun nærmest gisper efter vejret :-( 

Det er hårdt for både hende og jeg. Jeg savner at have lidt aften, når børnene sover - for lige nu får jeg ikke lavet andet end at rende frem og tilbage til hendes værelse. Hver dag er jeg nervøs for aftenen og jeg bliver træt bare ved tanken om hvad aftenen skal bringe. 

Jeg håber at der er nogen herinde der kan byde ind med ideer og erfaringer til, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg er ked af at hun ender i vores seng hver eneste aften, men når man står i det og er udkørt og ikke har flere ideer, så virker det som det mest rigtige - både fordi hun slapper af og jeg får ro. Men på sigt er det jo ikke den rigtige løsning. 

Det blev et lidt langt indlæg, men håber der var nogen der hængte på og måske kan hjælpe. 

 

Molly23 skriver:

Hej herinde,

Jeg har desperat brug for råd og erfaringer. Jeg har en datter på 8 måneder, der er meget svær at putte om aftenen.

Hun bliver puttet på sit eget værelse ved 19-tiden. Hun får en flaske mme, som hun enten drikker i mine arme eller liggende i sengen. Som regel falder hun nemt i søvn enten hos mig eller i sengen. "Problemet" starter når hun har sovet ca en halv time - her vågner hun nemlig altid og er dybt ulykkelig. Den eneste måde hun kan falde til ro, er ved at ligge i mine arme. Når hun så falder i søvn igen, kan jeg ligge hende over i sengen igen, men hun vågner igen efter 10 min og denne forestilling fortsætter hele aftenen og til sidst opgiver jeg og tager hende med ind i min seng, hvor hun som regel falder til ro og så ender hun med at sove i min seng hele natten.

Jeg har forsøgt at blive ved med at putte på hendes værelse, men efter ca halvanden time gav jeg op. Jeg har også prøvet bare at sidde ved siden af sengen og tale stille til hende, men hun bliver mere og mere ulykkelig og til sidst må jeg tage hende op, fordi hun hulker så meget at hun nærmest gisper efter vejret :-( 

Det er hårdt for både hende og jeg. Jeg savner at have lidt aften, når børnene sover - for lige nu får jeg ikke lavet andet end at rende frem og tilbage til hendes værelse. Hver dag er jeg nervøs for aftenen og jeg bliver træt bare ved tanken om hvad aftenen skal bringe. 

Jeg håber at der er nogen herinde der kan byde ind med ideer og erfaringer til, hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg er ked af at hun ender i vores seng hver eneste aften, men når man står i det og er udkørt og ikke har flere ideer, så virker det som det mest rigtige - både fordi hun slapper af og jeg får ro. Men på sigt er det jo ikke den rigtige løsning. 

Det blev et lidt langt indlæg, men håber der var nogen der hængte på og måske kan hjælpe. 

 

Sådan var vores dreng også. Lige meget hvad vi prøvede, virkede det ikke. Og ja ja, man skal "bare være vedholdende". Men efter at rende frem og tilbage flere timer i træk, så gav vi op, og han kom ind i vores seng.
Vi har samsovet indtil til for to uger siden. (Han er nu to år og tre mdr)
Vi accepterede at det var det VORES dreng havde brug for.

Så har desværre ingen gode råd, men medforståelse for hvor hårdt det er har jeg.

Dina var på samme måde og jeg overgav mig og lagde hende i vores seng. For det meste kunne jeg så stå op og have en aften. 

Hvis det var mig ville jeg acceptere samsovning i en periode.

Isabella var ligesådan på den alder.
Det er fordi de på det tidspunkt har opdaget mor og far kan blive væk. Så de har seperationsangst.

Isabella har aldrig sove i vores seng. I starten fordi vi ikke ville have det. Men så blev det til at hun ikke kunne falde i søvn inde ved os. Og længe sagde hun at hun ville i hende egen seng. Det er først nu hvor hun er 3,2 år hun gerne vil sove til middag inde i vores sen sammen med os.

Men jeg kan ikke sige så meget andet end det er en fase. Og det går over. Men det er sindsygt hårdt imens det står på. Fordi man ikke lige kan få lov til at koble af inden man skal i seng.

Men jeg vil sige giv hende den tryghed hun har brug for. For der er derfor hun er sådan.

Sådan var vores også. Vi flyttede hans seng ind i vores værelse  

Sådan var det også her i en periode. Kan du ikke stå ud af sengen når hun er faldet i søvn, så du får noget ud af afteneb 

en anden ting: hvor meget mme får hun inden du putter hende? Her skete der en markant ændring da flasken blev droppet. Han sov så meget bedre. Men det skal lige siges han selv sagde nej til flasken. 

Vi har også en datter som i gennem sine 3 år har haft perioder med et stort tryghedsbehov, og vi har også endt med at give efter hver gang. Jeg vil dog lige gøre dig obs på at det to gange har vist sig at være væske på ørerne, som har været skyld i de urolige aftener/nætter. Så jeg synes altid at man bør få tjekket barnets ører, inden man konstaterer at der "bare" er tale om et tryghedsbehov. Held og lykke med det. 

Hvis hun er ked kommer hun ind og sover hos os, synes kun det er hyggeligt. Hun er 8 mdr og vil bare sove med sin mor og far, så det får hun lov til. Jeg gider heller ikke at sove alene, så forstår hende godt
Hun sover også hele natten uden at vågne når hun sover hos os

Vi har også en datter som i gennem sine 3 år har haft perioder med et stort tryghedsbehov, og vi har også endt med at give efter hver gang. Jeg vil dog lige gøre dig obs på at det to gange har vist sig at være væske på ørerne, som har været skyld i de urolige aftener/nætter. Så jeg synes altid at man bør få tjekket barnets ører, inden man konstaterer at der "bare" er tale om et tryghedsbehov. Held og lykke med det. 

Det var også det samme her.... jeg kæmpede også hver aften med bassen i 2-3 timer... det gik over igen efter et par måneder... jeg puttede ham hver aften, kæmpede og var han ikke faldet i søvn efter 2-3 timer så tog jeg ham med i seng... en dag stoppede det bare...