Ååhh... I går ringede jeg til fødeafdelingen og fortalte at jeg ikke havde mærket liv i 1,5 dag. De sagde at det ikke var usædvanligt at man pludselig ikke kunne mærke liv, så de sagde at jeg skulle drikke noget isvand, og hvis jeg stadig ikke mærket liv efter dagen var omme skulle jeg ringe igen imorgen tidlig. Da jeg stadig ikke havde mærket liv da dagen var omme, og ej heller her til morgen ringede jeg til fødeafdelingen og blev fik en akut tid til scanning.
Da da min mand og jeg kom ind, undersøgte jm efter hjertebanken, men hun kunne ikke finde den så hun fik en anden jm til at se om hun kunne finde hjertelyden, men det kunne hun heller ikke. Til sidst kom en helt tredje jm ind og undersøgte mig, og til sidst kom konklusionen; vores drengs hjerte bankede ikke mere, han var død...
Vi fik valget om vi ville have nogle stikpiller med det samme eller vente til i morgen tidligt. Vi valgte at tage hjem og sluge den forfærdelig nyhed vi lige havde fået.
Det har taget os 2,5 år at blive gravide, adskillige fertilsbehandlinger og en masse tåre, og endelig bliver vi gravide og så sker dette. Hold nu op, hvor synes jeg at det er uretfærdigt at jeg ikke bare kan blive mor!!! Lige nu er vi helt knuste, og ser overhoved ikke frem til dagen i morgen, ville ønske man kunne springe den over.
Familien ved det ikke endnu, men hold nu op hvor bliver det svært at fortælle dem det..
Hilsen den knuste "mor".
Anmeld