Dårligt nyt, hans hjerte banker ikke mere...

mit1barn skriver:

Ååhh... I går ringede jeg til fødeafdelingen og fortalte at jeg ikke havde mærket liv i 1,5 dag. De sagde at det ikke var usædvanligt at man pludselig ikke kunne mærke liv, så de sagde at jeg skulle drikke noget isvand, og hvis jeg stadig ikke mærket liv efter dagen var omme skulle jeg ringe igen imorgen tidlig. Da jeg stadig ikke havde mærket liv da dagen var omme, og ej heller her til morgen ringede jeg til fødeafdelingen og blev fik en akut tid til scanning. 

Da da min mand og jeg kom ind, undersøgte jm efter hjertebanken, men hun kunne ikke finde den så hun fik en anden jm til at se om hun kunne finde hjertelyden, men det kunne hun heller ikke. Til sidst kom en helt tredje jm ind og undersøgte mig, og til sidst kom konklusionen; vores drengs hjerte bankede ikke mere, han var død... 

Vi fik valget om vi ville have nogle stikpiller med det samme eller vente til i morgen tidligt. Vi valgte at tage hjem og sluge den forfærdelig nyhed vi lige havde fået. 

Det har taget os 2,5 år at blive gravide, adskillige fertilsbehandlinger og en masse tåre, og endelig bliver vi gravide og så sker dette. Hold nu op, hvor synes jeg at det er uretfærdigt at jeg ikke bare kan blive mor!!! Lige nu er vi helt knuste, og ser overhoved ikke frem til dagen i morgen, ville ønske man kunne springe den over. 

Familien ved det ikke endnu, men hold nu op hvor bliver det svært at fortælle dem det..

Hilsen den knuste "mor".

Det gør mig så forfærdeligt ondt for jer.
Hvor langt var du henne?
Jeg har selv stået i den situation, og det er så uendeligt hårdt.
Alle mine tanker går til jer...ord er så fattige.

Kærligst
Sussie

mit1barn skriver:

Ååhh... I går ringede jeg til fødeafdelingen og fortalte at jeg ikke havde mærket liv i 1,5 dag. De sagde at det ikke var usædvanligt at man pludselig ikke kunne mærke liv, så de sagde at jeg skulle drikke noget isvand, og hvis jeg stadig ikke mærket liv efter dagen var omme skulle jeg ringe igen imorgen tidlig. Da jeg stadig ikke havde mærket liv da dagen var omme, og ej heller her til morgen ringede jeg til fødeafdelingen og blev fik en akut tid til scanning. 

Da da min mand og jeg kom ind, undersøgte jm efter hjertebanken, men hun kunne ikke finde den så hun fik en anden jm til at se om hun kunne finde hjertelyden, men det kunne hun heller ikke. Til sidst kom en helt tredje jm ind og undersøgte mig, og til sidst kom konklusionen; vores drengs hjerte bankede ikke mere, han var død... 

Vi fik valget om vi ville have nogle stikpiller med det samme eller vente til i morgen tidligt. Vi valgte at tage hjem og sluge den forfærdelig nyhed vi lige havde fået. 

Det har taget os 2,5 år at blive gravide, adskillige fertilsbehandlinger og en masse tåre, og endelig bliver vi gravide og så sker dette. Hold nu op, hvor synes jeg at det er uretfærdigt at jeg ikke bare kan blive mor!!! Lige nu er vi helt knuste, og ser overhoved ikke frem til dagen i morgen, ville ønske man kunne springe den over. 

Familien ved det ikke endnu, men hold nu op hvor bliver det svært at fortælle dem det..

Hilsen den knuste "mor".

Det er bare IKKE fair 

mit1barn skriver:

Ååhh... I går ringede jeg til fødeafdelingen og fortalte at jeg ikke havde mærket liv i 1,5 dag. De sagde at det ikke var usædvanligt at man pludselig ikke kunne mærke liv, så de sagde at jeg skulle drikke noget isvand, og hvis jeg stadig ikke mærket liv efter dagen var omme skulle jeg ringe igen imorgen tidlig. Da jeg stadig ikke havde mærket liv da dagen var omme, og ej heller her til morgen ringede jeg til fødeafdelingen og blev fik en akut tid til scanning. 

Da da min mand og jeg kom ind, undersøgte jm efter hjertebanken, men hun kunne ikke finde den så hun fik en anden jm til at se om hun kunne finde hjertelyden, men det kunne hun heller ikke. Til sidst kom en helt tredje jm ind og undersøgte mig, og til sidst kom konklusionen; vores drengs hjerte bankede ikke mere, han var død... 

Vi fik valget om vi ville have nogle stikpiller med det samme eller vente til i morgen tidligt. Vi valgte at tage hjem og sluge den forfærdelig nyhed vi lige havde fået. 

Det har taget os 2,5 år at blive gravide, adskillige fertilsbehandlinger og en masse tåre, og endelig bliver vi gravide og så sker dette. Hold nu op, hvor synes jeg at det er uretfærdigt at jeg ikke bare kan blive mor!!! Lige nu er vi helt knuste, og ser overhoved ikke frem til dagen i morgen, ville ønske man kunne springe den over. 

Familien ved det ikke endnu, men hold nu op hvor bliver det svært at fortælle dem det..

Hilsen den knuste "mor".

mit1barn skriver:

Ååhh... I går ringede jeg til fødeafdelingen og fortalte at jeg ikke havde mærket liv i 1,5 dag. De sagde at det ikke var usædvanligt at man pludselig ikke kunne mærke liv, så de sagde at jeg skulle drikke noget isvand, og hvis jeg stadig ikke mærket liv efter dagen var omme skulle jeg ringe igen imorgen tidlig. Da jeg stadig ikke havde mærket liv da dagen var omme, og ej heller her til morgen ringede jeg til fødeafdelingen og blev fik en akut tid til scanning. 

Da da min mand og jeg kom ind, undersøgte jm efter hjertebanken, men hun kunne ikke finde den så hun fik en anden jm til at se om hun kunne finde hjertelyden, men det kunne hun heller ikke. Til sidst kom en helt tredje jm ind og undersøgte mig, og til sidst kom konklusionen; vores drengs hjerte bankede ikke mere, han var død... 

Vi fik valget om vi ville have nogle stikpiller med det samme eller vente til i morgen tidligt. Vi valgte at tage hjem og sluge den forfærdelig nyhed vi lige havde fået. 

Det har taget os 2,5 år at blive gravide, adskillige fertilsbehandlinger og en masse tåre, og endelig bliver vi gravide og så sker dette. Hold nu op, hvor synes jeg at det er uretfærdigt at jeg ikke bare kan blive mor!!! Lige nu er vi helt knuste, og ser overhoved ikke frem til dagen i morgen, ville ønske man kunne springe den over. 

Familien ved det ikke endnu, men hold nu op hvor bliver det svært at fortælle dem det..

Hilsen den knuste "mor".

Det er ikke retfærdigt.!!! 

Håber i for svar, på hans pludselig død 

Verdens største kram - hader hver gang jeg hører om et endnu et barn der ikke fik lov til livet og hvor der sidder et forældrepar med tomme arme.

Jeg håber hospitalet giver jeg god vejledning til at få skabt en historie med jeres søn for alt det der sker de næste par dage kan aldrig gøres om. 

Og jeg håber de henviser jer til landsforeningen ved spædbarnsdød så I har dem som mulighed hvis i føler for det. Fx i forhold til alt det praktiske der melder sig i første omgang.

Kæmpe kram og du et altid velkommen til at skrive

Kan ikke finde ord der dækker og uanset hvilke jeg skriver, dækker de ikke min medfølelse. 

Hvor er det forfærdeligt, sørgeligt, ubærligt og helt ubegribeligt, at I skal tage afsted med jeres søn. 

Verdens største knus. Jeg vil sende styrke og omsorg afsted mod jer og du vil være i meget i mine tanker de næste dage. 

 <3