"Dødfødt pige i uge 38"
Hej Charlotte
Jeg fødte den 8/7-2014 en dødfødt pige i uge 38. Jeg har gennem sidste trimester af graviditeten haft leverbetinget graviditetskløe og fik derfor noget medicin som skulle være farlig for vores pige, men det vides endnu ikke hvad hun er død af - fuld obduktion er forlangt.
Jeg går så og føler mig forkert på en eller anden måde og har en rigtig dårlig samvittighed for jeg ønsker mig inderligt et levende barn og har lidt følelsen af at det ikke kan gå for hurtigt. Derudover så har jeg også det sådan at jeg er enormt bange for at blive gravid igen fordi jeg netop har risiko for at få den samme trælse kløe samt andre ting af hvad jeg har læst mig til herinde grundet jeg har født en dødfødt. Jeg forsøger hele tiden at finde et svar på hvorfor det skulle være min pige, hun er jo min første fødte, jeg følte ikke lægerne lyttede til mig, da jeg gentagne gange klagede over smerter i lænden og en prikken og stikken i nederste del af ryggen samt nerver jeg to gange oplevede satte sig fast i den sidste del af graviditeten. Da jeg torsdagen inden jeg fødte hende var derude i forbindelse med en blodprøve skulle jeg også snakke med læger fordi jeg havde ondt men de ville hverken det ene eller det andet selvom jeg længe gik og havde været pint med smerter og en ulidelig kløen som endelig begyndte at aftage bare lidt pga medicinen jeg fik men det eneste de gjorde var kun at tage blodtryk, dette er også på trods af at jeg havde meddelt at jeg ikke var sikker på om jeg havde mærket hende men jeg troede det, det var nemlig som om jeg mærkede mindre liv til sidst, men det lyttede de heller ikke på. Nu vides det ikke hvor længe hun har været død inden i mig, men hun var forholdsvis meget flot hendes hud var lidt i stykker her og der (værst på maven) men jeg har sådan på fornemmelsen at hun måske kunne have været i live hvis de havde kigget ind til hende den torsdag, jeg kan derfor ikke lade være at bebrejde sygehuset selvom de jo også kun er mennesker og vi alle begår fejl? hvordan kommer jeg af med den, for jeg tror et eller andet sted at hvis jeg kommer af med den bebrejdelse at det vil blive lettere for mig at håndtere en ny graviditet når den engang kommer. Jeg selv leder efter svar hver dag på mulige årsager for jeg forstår stadig ikke helt jeg ikke måtte beholde min lille pige hernede på jorden.
Derudover har jeg ladet mig høre at nogle kvinder ikke kan få vandet til at gå selvom baby måske er klar til at komme ud. jeg var åbnet 3,5 cm den dag de konstaterede hende død mandag d. 7-7-2014, jeg ved jo som førstegangs ikke hvornår vandet skal gå om det er inden man overhovedet begynder at åbne sig eller om det er indenfor de første 4 cm hvor livmoderhalsen skal forsvinde at vandet det går. Men kan det være hvad der er sket at vandet ikke er gået af sig selv og jeg har været i fødsel. om mandagen havde jeg nemlig en masse smerter men de gik i sig selv igen og så fik jeg igen smerter om fredagen og om lørdagen som var slemme men de gik også i sig selv igen.
Håber du kan svare lidt på mine spørgsmål for skriger efter svar.
Charlottes svar
Kære Du
Det gør mig meget ondt at høre at du har mistet dit barn i uge 38, det er så sørgerligt og så trist at miste et barn, og det tager tid at komme sig over. Jeg kan levende sætte mig ind i at du føler dig forkert og at du brændende ønsker dig et nyt barn. Jeg ved at du føler dig forkert simpelthen fordi din krop var sat på sporet "graviditet-fødsel-barsel med et barn" altså din krop er sat i gang med at skulle være gravid, skulle føde og - og her kommer jo det du mangler - at have et barn, skulle tage sig af et barn, amme et barn, kysse og kramme et barn, og alt det der nu hører med til at have et lille barn. Din krop er både psykologisk, fysisk, hormonelt og på alle andre måder igangsat til hele moderskabet og hele processen med at skulle være sammen med sit lille barn, og så dør dit barn og processen slutter brat, selvom den hormonelt er sat igang. DET er derfor at din krop skriger og derfor du føler dig forkert. Det giver så god mening. Det giver også god mening at du tænker på et nyt barn, men jeg vil gerne advarer dig lidt. Det er SÅ vigtigt at du får bearbejdet det tab og den sorg det er at miste sit barn i 38 uge, før du får et nyt barn, fordi ellers kan det nye barn få en følelse af at være en erstatning for det mistede barn. Det er vigtigt at man, så at sige, siger ordentligt farvel til det døde barn, før man kan sige god-dag til det nye barn. hvis du forstår hvad jeg mener. Naturligvis kan man slet ikke sætte tid på, hvor lang tid det tager for dig at bearbejde din sorg over dit døde barn,naturligvis ikke. Og man kan heller ikke sige at du skal søge professionel hjælp til det, for masser "klarer" det selv med familie og nære venner. Men hvis du bor et sted i landet hvor der er sorggrupper, så kan det være en god ide at være sammen med andre der har mistet, eller hvis den fødeafdelign du har født på har sorggrupper så kunne det være en mulighed. Jeg har selv i mange år både haft sorggrupper og par individuelt der har mistet et barn i forbindelse med graviditet og fødsel, så jeg ved af erfaring, at det kan være meget helende og hjælpende.
En god måde at bearbejde sådant et sørgerligt forløb er at lave en bog med billeder, breve, vandrejournaler, scanningsbilleder, og alt hvad der findes omkring dit lille barn, saml det hele sammen, og skriv et langt brev til hende, skriv hele forløbet ned, alle detaljer du kan huske. Det er svært, man græder meget, men det hjælper. Og det er VIGTIGT fordi dit næste barn VED at der var en før dets selv, så det næste barn SKAL en dag have hele historien fortalt, og så er det hjælpsomt og giver mening at vise barnet bogen. Så lav en minde bog hvor du samler alt ind og klistrer ind så du tilsidst har en finn fin bog om dit barn. (når jeg skriver dig og din, så mener jeg naturligvis også samtidig din partner)
Jeg synes også du skal bede om et møde med det sted hvor du fødte og få nogle af alle dine uopklarede spørgsmål besvaret, skriv dem ned, tag en med til mødet (din partner eller en god ven- fire ører hører bedre end to) og bed om at få forklaret hvorfor der skete det ene og det andet, hvorfor de ikke efter din mening, lyttede til dig og så videre. Bed om en grundig fyldestgørende forklaring, skriv evt. lidt ned, og sørg for, at du, når du forlader mødet, føler dig fuldstændig velinformeret og helt afklaret omkring hele hændelsesforløbet.
Jeg håber inderligt du kan bruge mit svar, eller mine kommentarer, ellers er du hjertens velkommen til at skrive igen, og bor du i hovedstadsområdet er du velkommen til at kontakte mig privat hvis du har brug for det.
Dit sidste helt konkrete spørgsmål, så er der ingen regler for hvornår fostervandet går, nogle har vandafgang først, andre undervejs i en fødsel og atter andre hjælper man med at få hul på fosterhinderne, så det er IKKE noget man som fødende selv kan gøre noget ved, hverken fra eller til.
Mange varme hilsner Charlotte
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
