Charlotte Grumme

Udover at være jordemoder har jeg kvalificeret mig gennem en række yderligere uddannelser: 

  • Pædagogisk grundkursus
  • Videreuddannelse for jordemødre
  • Sexologisk Workshop (Dansk forening for Klinis Sexologi)
  • Par- og familieterapi (The Kempler Institute of Scandinavia).
  • Terapeut med fokus på tab og traume (Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick)
  • Imago par-terapeut samt Imagopresenter (The International Institute Imago Relationships International, Inc.)
  • Life Coaching (Manning Inspire Coachuddannelse)

Jeg er stolt over at være tilknyttet Jordemoderhuseti København, fordi Jordemoderhuset står for en række af de klassiske jordemoderdyder, som nærvær, indlevelse, omsorg og tid nok.

Jeg har derudover haft egen selvstændig praksis gennem mange år: www.grumme.dk 

Privat er jeg gift med Ove, vi har tilsammen 5 børn og 12 børnebørn, så vores bolig myldrer med skønne børnebørn i alle aldre og deres forældre. 

En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, ægteskabet og troen på fremtiden. For nogle er tabet så personlighedseroderende, at de slår psykisk fra og bliver alvorligt syge. Af de fleste opleves tabet som en omfattende følelse af meningsløshed og tab af livstro.

De fleste forældre der mister deres barn bliver således ikke direkte syge, men en række uhensigtsmæssige psykologiske reaktionsformer kan konservere eller forvride tabet og dermed deformere personligheden. Hvis ikke der sker en hensigtsmæssig bearbejdning og omtolkning af traumet kan det f.eks. medføre, at der så at sige ligger et slør af sorg over alle livets hændelser og/eller at der udvikles uhensigtsmæssige følelses- og reaktionsformer eller direkte risiko for at udvikle kronisk eller patologisk sorg.

Dette er ulykkeligt for de voksne der bærer sorgen, og kan bidrage til, at de børn der senere måtte komme til i familien får hæmmet deres naturlige udvikling. Det er derfor af stor vigtighed at sorgen og chokket får mulighed for at finde sin naturlige plads i forældrenes personligheder. Det er dette sorgarbejdet skal hjælpe til.

Det er sorghelbredende og helende at få bearbejdet sin sorg over at have mistet et barn. De mange kvinder – og mænd – jeg har hjulpet er levende bekræftelser på, at man kan komme til at se lyset igen selv om kaos, fortvivlelse og den manglende tro på, at man kan komme til at se lyset forude, dominerer hele ens oplevelsesfelt.

Når man starter kan man ikke tro på at ens verdensbillede kan forandre sig.

Familie, venner og bekendte forsøger for det meste at trøste/opmuntre ved f.eks. at sige: ”Du skal se, det går nok”, "Du får et andet barn”, ”Se nu at komme videre”, "Nu kan det ikke vare længere, nu må du se at komme i gang igen” … og så videre og så videre. Udtalelser som for den der udtaler dem sikkert er ment trøstende og hjælpsomt, men som for den der har mistet opleves aldeles meningsløse og upassende.

Jeg tilbyder at lede og støtte de modige mennesker der giver sig ud på den svære rejse det er at konfrontere sig med smerten, angsten, fortvivlelsen og meningsløsheden.

 

Læs mere på   www.grumme.dk

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.