Hvordan gjorde I med navn?

Vi har kendt kønnet begge gange. 1. gang besluttede vi hvad han skulle hedde ca. 10 uger før termin, men ingen vidste det, udover os selv. Vi kaldte ham ikke navnet, vi var bange for at tale over os når vi var sammen med andre.

Nu er jeg 18 uger henne med lillesøster - som bare bliver kaldt lillesøster eller baby. Vi har ikke besluttet et navn, og det kommer til at tage os noget tid, men selv hvis det bliver inden fødslen, holder vi det hemmeligt igen. Også herhjemme, så vores søn på 3 ikke afslører noget. 

Jeg vil gerne kunne ændre beslutning når baby er født, og hvis vi har nået at fortælle navnet til familie mm., dukker der med garanti nogle op, som har nået at få graveret/broderet/mm. på et-eller-andet... det ville være lidt ærgerligt for både giver og modtager. 

Vi har begge gange bare kaldt baby i maven, for baby. Vi har ik kendt deres navne før de blev født.

Da vi ventede thea, havde jeg forslået thea efter min mormor. Kærsten nedlage veto mod navnet. Da hun var 6 dage gammel, kom han selv og sagde at han havde bestemt hun sku hedde thea, for hun lignede fint en " gammel, rynkede dame"  Hun er for tidligt født. 

Med alberte var vi nede på 2 navne, hvilket var Cecilia og Andrea. Det lignede hun så slet ik da hun blev født, så hun var 3-4 dage gammel, inden kærsten forslog hun sku hedde alberte. Thea var enig i navnet, også ku hun jo ik hedde andet! Vh stine

Jeg er lidt nysgerrig for at høre, om I kaldte jeres ufødte barn ved navn eller I først ventede til han/hun kom til verden?
Vi er så småt ved at have bestemt os for et navn til vores søn (det er dog hemmeligt), men jeg har det lidt underligt med at kalde ham ved navn. Tænk nu hvis han slet ikke ligner en dreng der kan hedde sådan når han kommer til verden...

Hvad gjorde I andre?

Vi kendte ikke kønnet (så det var "bare" baby) - vi havde 3 pigenavne (og ingen drengenavne) på listen

- Sofie
- Clara
- Clara-Sofie

Få min. før jeg fik kejsersnit sagde jeg til min mand: "vi burde måske finde nogle drengenavne - for det kan jo være en dreng"

Vi nåede det slet ikke - for ud kom en lille fin pige

Vi var på barselsgangen i 7 dage - og det var først dag 4 vi kom frem til navnet: LAURA (vi forsøgte at kalde hende Sofie de første par dage (og nogle dage efter vi havde fundet på navnet Laura) - men hun var og er kun en Laura - intet navn kunne påvirke os

*Heidi* skriver:

Jeg er lidt nysgerrig for at høre, om I kaldte jeres ufødte barn ved navn eller I først ventede til han/hun kom til verden?
Vi er så småt ved at have bestemt os for et navn til vores søn (det er dog hemmeligt), men jeg har det lidt underligt med at kalde ham ved navn. Tænk nu hvis han slet ikke ligner en dreng der kan hedde sådan når han kommer til verden...

Hvad gjorde I andre?

Vi kalder ved navn :-) Alle i familien ved også godt det er   William der ligger derinde  Men hvis det er hemmeligt kan det vel være lige gyldigt?

vi var så "heldige" at vi ikke kunne beslutte os inden så han blev bare kaldt for baby eller ham

melila skriver:

Vi kalder ved navn :-) Alle i familien ved også godt det er   William der ligger derinde  Men hvis det er hemmeligt kan det vel være lige gyldigt?

Det er hemmeligt ude i byen, men herhjemme er det ikke hemmeligt.

*Heidi* skriver:

Jeg er lidt nysgerrig for at høre, om I kaldte jeres ufødte barn ved navn eller I først ventede til han/hun kom til verden?
Vi er så småt ved at have bestemt os for et navn til vores søn (det er dog hemmeligt), men jeg har det lidt underligt med at kalde ham ved navn. Tænk nu hvis han slet ikke ligner en dreng der kan hedde sådan når han kommer til verden...

Hvad gjorde I andre?

Vi fandt navnet i ca uge 25 og fra der hed han det så da han kom ud så kunne han ikke hedde andet

Vi var 3 i familien, der havde termin oven i hinanden, så vi meldte tidligt ud med navn, simpelthen for de andre ikke tog det. Vi kaldte ham dog stadig oftes kælenavne, da han var i maven. Men af og til ved navn, det kom an på sammenhængen, hva der faldt mest naturligt.